JAGT

Det var sidste morgen med bukkejagten i denne omgang. Jeg sad i en stige lige til åbningstid. Der var kun lidt vind. Jeg sad ved en mose, hvor der var en, der havde set en god buk de første dage.

Men der skete ikke noget, kun nogle små fugle omkring mig. Også var der to dyr, der sprang hen over kornet. Det var to råer. Den ene kom lige hen mod, hvor jeg sad, med to lam lige i hælene. De stoppede lige ved siden af stigen. Der stod de og vejrede lidt, før de forsvandt ind i rapsen. Det viste sig siden, det var en anden jæger, der havde stødt dem, da han var på vej hjem.

Klokken var nu 7, og der var ikke sket mere, så jeg ville gå en tur hen mod skoven, hvor jeg skød en buk den 16. maj om morgenen, og se om det skulle være bedre. Der er ca. 1,5 km mellem mosen og skoven. Midtvejs stødte jeg en lille buk, som hurtig forsvandt mod skoven. Der var næsten ingen vind nu, så det virkede som om, det larmede meget, når man gik i det våde korn.

Nede ved kanten af skoven stod jeg lidt og kikkede, og der var et dyr bag en lille busk ca. 300 meter væk. Jo det var en god buk. Han sprang over bækken og fulgte den hen mod skoven. Ok det kunne ikke være bedre, så jeg fandt et træ, hvor jeg kunne få fast anlæg på. Men ak han kom ikke. Lidt efter så jeg ham på vej ude i hvedemarken lige ud for mig. Men pludselig var han væk. Sad han mon, eller var han på vej gennem hvedemarken, som skjulte ham godt. Der er en bakke, så jeg havde ikke udsyn over hele marken.

Der gik noget tid, så var min mor ude at gå rundt om ejendommen ikke så langt der fra. Fint nu hører han nok hende og kommer ned mod skoven, så jeg gjorde mig klar igen, men nej der skete ikke noget. Lige som man siger om store bukke, de har det med at forsvinde. Jeg begyndte at pürsche ud i marken op mod bakketoppen i det første kørespor for at få et bedre overblik. Jeg nåede næsten bakketoppen, da jeg fik øje på ham. Han havde passeret mig, og stod nu i læbæltet. Jeg lagde riflen i skydestokken, men nej jeg måtte tættere på, da der var meget græs foran ham. Han flyttede sig lidt. Nu kunne jeg skyde. Det skulle godt nok være en høj kugle. Jeg skød, og han sprang og løb mod skoven. Jeg løb hen til diget, så jeg kunne se om på den anden side. Der kom han og stoppede op ca. 50 meter fra, hvor jeg havde skudt efter ham. Jeg skød igen og denne gang lige på halsen, så han faldt om på stedet. Klokken var nu blevet 8.52, så det er da en formiddagsbuk.

Det viste sig senere, at jeg havde ramt ham i det første skud. Han var rigtig flot rød og en flot seksender med en brækket vægt på 15,8 kg.