: Det var femte gang, jeg var af sted på den nye jagt, jeg er kommet med i, og jeg ville prøve et skydetårn, som står i en granplantage med en gammel granskov overfor, hvor der er et lang stykke med brakjord mellem de to stykker.
Da jeg går på plads, bliver jeg skældt ud af et dyr, der har opdaget mig. Fandens også, tænker jeg, nu er det hele nok ødelagt. Men jeg tager plads i tårnet alligevel, for det er første gang i bukkejagten, at vinden ikke går over i den gamle granskov.
Klokken 04.30 kommer et dyr ud fra granskoven, og i kikkerten kan jeg se, at det er en buk og en god buk, men den går faktisk væk fra vores skov og på vej ned til vejen, som skiller vores jagt og naboens jord. Pokkers også tænker jeg, og er ved at planlægge aftenturen, men så ændrer den mening og begynder at gå opad igen men nu i skjul af de små grantræer i plantagen.
Klokken er nu 04.45, og det er skydetid, men den er stadig i skjul bag grantræerne. Pludselig ændrer den retning og går over i den gamle granskov. Jeg lister riflen op og får hold på bukken, men så skal han lige klø sig både her og der, og skud er ikke muligt, da han er meget urolig. Men så går han videre, og halvvejs ude på brakken stopper han lige op, og det skulle så blive det sidste, han gjorde på denne jord. Et højt bladskud fejer benene væk under ham, og han bliver på stedet.
Klokken er nu 04.48. Det er den hurtigste morgenjagt, jeg endnu har været på. Tre minutter efter skydetid. Jeg pakker sammen og går over til bukken, men jeg kommer lige en ny kugle i kammeret for en sikkerheds skyld, men den er der ikke brug for, for bukken er forendt. Opsatsen er en pæn seksender. To bukke på ti dage, ja det har jeg ikke prøvet før. Knæk og bræk.
seneste kommentarer