Jeg ankom til reviret i Karup fem minutter før åbning. Det var meget tåget, og tågen kom og gik.
Da tågen pludselig lettede efter 20 minutter, stod bukken der, og med bukken kom varmen.
222’eren talte sit dejlige sprog. En skøn fornemmelse at se bukken vælte i skuddet. Jeg troede faktisk, at stedet var forhekset, efter jeg sidste år havde tre forbiere på samme post til samme dyr, som jeg fik to dage før jagtens ophør. Det var en dejlig seksender. Det her skulle egentlig ikke være skrevet, men mange kender bukkefeberen, tror jeg.
Med jæger hilsen
Lynge.
seneste kommentarer