Kalenderen viser den 16. maj, jeg har fri fra job på denne «helligdag«.
Klokken fem morgen sidder jeg i stigen på min jagt, Trustrup bakker ved Ølst. Her er græsmark i terræn, en lille skovremise og et engareal.
Så sent som den 15. maj var jeg så heldig at få et glimt af en pæn seksender. Vejret er fint til jagt, og vinden kommer fra det rigtige hjørne. Efter en times tid ser jeg en gaffelbuk i bast og lidt senere to råer, så der er liv - men den pæne seksender viser sig ikke. Efter tre timer kører jeg videre til morgenkaffe med jagtkammeraterne, men uden bukken.
Til aften går turen til det samme revir. Kl. 20 lister jeg op på min «pind«. Der går ikke lang tid, før han kommer ud af skoven. Jo det er ham, men han er nok 300 meter væk. Efter lidt tid kravler jeg ned. Jeg må forsøge at komme op i den anden stige. Kravler i græsset de 100 meter og lister op i stigen. Nu fornemmer jeg, han er over alle bjerge, men jeg vil blive til «lukketid«.
Pludselig er han i kikkerten, 80 meter væk liggende i græsset. Han er lige på kornet, men hvordan får jeg ham til at rejse sig? Venter. Der sker ikke noget. Finder
nu bukkekaldet, otte piv skulle der til, før han rejste sig - endda med bladet til.
Så var det nu - han falder i skuddet. Klokken er 21.15 den 16. maj, og jeg tager hjem med den pæne seksender. Opsats 21 cm. Jeg har gået på jagt i ca. 35 år og nedlagt en del bukke gennem tiden, men det er første gang, det er lykkedes at skyde bukken første dag.
seneste kommentarer