Vi er fem jagtkollegaer, som har lejet nyt jagt her i år. Kontrakten blev underskrevet den 24. april, så vi har ikke haft meget tid til at følge færdslen på reviret.
Vi var alle fem af sted den første morgen, og da to af dem, der er med i jagten, ikke har skudt buk før, blev de placeret de bedste steder, troede vi. Men da jagt er uforudsigeligt - heldigvis - gik det sådan, at jeg blev den heldige den dag.
Vinden var god på den plads, som jeg sad på, da den bar væk fra mig. Det blæste noget, og et par små byger kom der også, men det glemmer man altid bagefter, når man har skudt.
Jeg gik på plads kl. 04.35, hvor jeg sad i dækning ude i et skæl mellem eng og raps. Kl. 04.45 så jeg en meget nervøs buk, som gik hurtigt over engen og op i rapsen ca. 70 meter fra mig. Jeg tænkte, at den ser jeg ikke mere til, så nervøst som den opførte sig.
25 minutter efter kom den ned mod mig og stillede sig ti meter fra mig. Den faldt i skuddet. Jeg har skudt nogle bukke gennem tiderne, men mærkeligt aldrig en den første morgen, trods det at jeg er 50 år, og nok har været ude hvert år den 16. maj så længe, at jeg har måttet drive jagt. At den så skulle blive skudt otte minutter efter, solen stod op, er jo et tilfælde.
Jeg brækkede bukken - en gaffelbuk, og gik ned i en lille bæk, der løber i engen, og vaskede hænder. Der var jo meget af morgenen tilbage, så jeg sad og betragtede naturen. Da det var gået ca. en halv time, kom der en buk mere ude i engen, en meget flot, rød og kraftfuld buk. Jeg betragtede ham i ti minutter gennem min kikkert, inden han gik i rapsen. Jeg rejste mig og gik med mit bytte vel vidende at de to, som ikke har skudt buk, skal prøve at sidde, der hvor jeg var heldig.
seneste kommentarer