Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Udvekslingsstudent anmeldte en blotter, blev angrebet af fugle - og havde et fantastisk år!

Jakken, som 17-årige Louise Nørgaard Hejlesen her har på, er fyldt med såkaldte "pins", som udvekslingsstudenterne bytter med hinanden. Efterhånden er Louises jakke så fyldt, at den vejer flere kilo. Foto: Morten Stricker

Udvekslingsstudent anmeldte en blotter, blev angrebet af fugle - og havde et fantastisk år!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

17-årige Louise Nørgaard Hejlesen har fundet ud af, hun godt kan stå på egne ben, og at det faktisk ikke er så svært. Hun er kommet mere selvsikker hjem fra et års ophold i Australien, udsendt af Holstebro Rotary Klub.

Tirsdag den 11. juli ankom 17-årige Louise Nørgaard Hejlesen til Københavns Lufthavn efter en lang rejse fra Australien via Singapore til Danmark. I lufthavnen stod både far, mor og to ud af tre ældre brødre klar til at tage imod, for familiens yngste havde været hjemmefra et helt år.

- Det var skønt at se dem igen og godt at få et rigtigt kram, må jeg indrømme. Vi havde godt nok haft både Skype og Messenger undervejs, og min mor havde sagt, at hun altså ikke ville løbe mig i møde ude i lufthavnen, sådan som de gør på film - men det gjorde hun alligevel, ler Louise Nørgaard Hejlesen.

Louise har tilbragt et år i byen Gladstone i Queensland, udsendt på et Long Term Stay af Holstebro Rotary Klub. Louises værter i Australien var en af Gladstone otte Rotary klubber, Gladstone Midday Rotary Club.

Efter at have gået i skole et år i Australien med gode karakterer som resultat, er hun faktisk kvalificeret til at springe det første år over på den internationale linje IB på Struer Gymnasium. Om hun gør det, har hun ikke besluttet sig for endnu, men det ligger fast, at Struer Gymnasium er valget fremover. Fritidsjobbet er også på plads, idet hun vender tilbage til sit gamle arbejde hos McDonalds.

- Der er røde tal på kontoen lige nu, så jeg skal have tjent så mange penge som muligt, så jeg kan besøge de veninder, jeg har fået. Nu har jeg jo "gratis hotel" flere steder - Frankrig, Finland, Østrig, Brasilien og Japan for eksempel, remser Louise Nørgaard Hejlesen op.

Louise Nørgaard Hejlesen
17 år, født 3. marts 2000 i Holstebro. Opvokset i Tvis, hvor hun har boet med sin familie - far, mor og tre ældre brødre - siden hun var tre år.Har gået på Tvis Skole. Tidligere FDF'er og gymnast i Tvis IF.

Har netop været udsendt af Holstebro Rotary Klub på et såkaldt Long Term Stay i skoleåret 2016-2017 i byen Gladstone i Queensland, Australien.

Vil starte på enten Pre-IB eller IB på Struer Gymnasium efter sommerferien.

Tilbyder at komme ud og holde foredrag om at være udvekslingsstudent i Australien - "jeg kan fortælle alle steder fra børnehaver til plejehjem," siger hun.

.

Ingen hjemve

Louise har været angrebet af rejse-bacillen, siden hun trådte ind i teenager-årene, og allerede som 14-årig ansøgte hun Rotary om at blive sendt til Sydafrika på udveksling, noget som organisationen dog beklagede at måtte afslå, da hun simpelt hen var for ung. Som 15-årig var hun stadig for grøn, så i stedet arrangerede hun - med forældrenes velsignelse og hjælp - selv en to måneders rejse på egen hånd i New Zealand.

Holstebro Rotary Klub kunne godt se, at Louise Nørgaard Hejlesen ikke var til at stoppe, så selv om man ikke kunne sende hende officielt ud, hjalp man hende med kontakter på New Zealand.

Og sidste år lykkedes det så. Endelig var Louise gammel nok til at blive udsendt, og Australien blev målet.

Hun har ikke haft vild hjemve i løbet af året.

- Jeg holder selvfølgelig meget af min familie, men vi har jo skypet. Og jeg vidste, jeg skulle se dem igen. Det var meget sværere at sige farvel til mine australske familier og venner, for dem ved jeg ikke, om jeg ser igen. Jeg kunne ikke lade være med at begynde at græde, og jeg havde bare så meget lyst til at løbe væk, da jeg skulle om bord på flyet hjem, indrømmer Louise Nørgaard Hejlesen.

Hun boede hos tre forskellige familier - det er normal procedure - der også sørgede for, at hun fik en masse oplevelser under opholdet. Alt fra Australia Open, hvor hun så den amerikanske tennisspiller Serena Williams spille, over dykning ved Great Barrier Reef til frivilligt arbejde som bøf-vender ved grillen under et racerløb.

- Jeg sagde ja til alle de oplevelser, jeg kunne få, siger hun.

Det bedste og værste
Hvad var den bedste oplevelse?Åh, det er svært...både at sidde sammen med unge fra 37 nationer, midt i Australien ved Ayers Rock/Uluru, og se solnedgangen og siden stjernehimlen. Men også fredag aften med min værtsfamilie foran tv'et med pizza, mens vi så rugby.

Den værste oplevelse?

- Det var nok den manglende "forventnings-afstemning". Jeg havde en forventning om, at jeg skulle på en kulturel udvekslingstur, hvor skolen ikke var første prioritet. Men skolen fokuserede på, at jeg skulle lære i meget høj grad. Det tog en masse energi. I starten var det SÅ hårdt. På min anden skoledag fik jeg fem afleveringer for i løbet af to uger. Det hele var nyt - ny skole, ny familie, ingen venner endnu - og det var en af de få gange, hvor jeg bare blev ulykkelig og tænkte: "Det her kan ikke lade sig gøre". Men der var Rotary supergode. Jeg havde en councellor (rådgiver, red.), den samme under hele opholdet, og hun var bare fantastisk. Hun fik aftalt med skolen, at i starten skulle vi lige tage den med ro. Og så endte det jo med, at jeg fik rigtig gode karakterer, som gav mig en følelse af, at jeg jo godt kunne, selv om engelsk ikke er mit første sprog. Det gav da et selvtillidsboost.

Hvad savnede du, mens du var i Australien?

- Ud over min familie? Mest mine venner hjemme i Danmark. Man får jo godt nok nye venner, men det er trods alt nogen, man har kendt i under et år, så det er ikke det samme. Og så savnede jeg rugbrød - det er vist en klassiker - og muligheden for benytte offentlig transport.

Hvad savner du fra Australien, nu du er hjemme igen?

- Det hele! Jeg savner mit liv dernede. Jeg fik "et nyt liv", en ny kultur, nye venner, ny skole, og det bliver aldrig det samme igen, for det er jo overstået nu. Og så savner jeg selvfølgelig vejret!

Angrebet af fugle

Enkelte oplevelser kunne hun dog godt have været foruden. Som den dag hun gik hjem efter at have hjulpet efter skoletid med forberedelser til prom night - og kom til at se ind ad vinduet på en bil, der holdt parkeret tæt ved skolen.

- Det var så en blotter, der sad der. Det havde jeg godt nok ikke lige prøvet før, siger Louise, der ikke tabte hovedet af den grund.

Hun tog en selfie lidt væk fra bilen, hvor man over hendes skulder tydeligt kan se bil og nummerplade. Og så fortalte hun det til sin værtsmor, der kontaktede skolen, som ringede til politiet, som hentede Louise til vidneforklaring.

- De var meget seriøse med det. Jeg blev endda tilbudt psykolog, men det behøvede jeg altså ikke. Jeg var bare glad for, at det var mig, der var kommet først forbi i stedet for en af de små elever, siger hun.

En anden ikke så rar oplevelse kom, da Rotary i Gladstone forærede Louise Nørgaard Hejlesen en cykel. Det var hun glad for, for selv om det var for varmt at cykle om sommeren, var det perfekt resten af året, syntes hun, da offentlig transport næsten var ikke-eksisterende.

Ingen havde fortalt hende om magpies. På dansk hedder de Australsk Fløjtefugl - en stor spurvefugl med et vingefang på cirka 85 centimeter. I foråret, når de har unger i reden, bliver fuglene meget aggressive og jager alt og alle, der kommer i nærheden.

Intetanende kom Louise cyklende, da en magpie kom efter hende. De går som regel efter hovedet, men heldigvis havde Louise cykelhjelm på (det er påbudt ved lov), da fuglen ramte hende i baghovedet. Fuglen fortsatte sine angreb.

- Jeg blev skræmt fra vid og sans. Det var så uventet. Jeg tror, jeg har fået en magpie-fobi for evigt, mener hun.

Hendes værtsfar lavede et plastikrør, som han monterede på cyklen. Det kunne Louise flå af og bruge som "sværd", hvis hun mødte magpies. Desuden fik hun påmonteret lange vuggende plaststænger på sin cykelhjelm, så fuglen ikke kunne komme til. Det er faktisk ikke usædvanligt at se cyklister, der kører rundt og ligner gigantiske pindsvin i forårsmånederne i Australien for at undgå at blive angrebet.

- Nogle dage cyklede jeg med en opslået paraply, selv om der ikke var skyggen af regn, siger Louise.

Søger frivilligt arbejde

Noget af det, hun var glad for, var muligheden for at lave frivilligt arbejde. Rotary er noget mere synlig i Australien end i Danmark.

- Der var sat store skilte op over det hele med Rotarys navn, for de var blandet ind i alting, fortæller Louise, der blandt andet nåede at gå modeshow i brudekjole på et plejehjem og hjælpe til ved indskoling.

Hun vil gerne fortsætte med frivilligt arbejde herhjemme.

Louises uddannelsesdrøm er at læse psykologi, men selv om hun skulle finde på noget andet med tiden, får forældrene næppe hende boende lige om hjørnet.

- Jeg tror ikke, jeg bliver i Holstebro resten af mit liv. Ikke at der er noget galt med Holstebro, slet ikke. Jeg skal bare ud at opleve noget, siger Louise Nørgaard Hejlesen.