Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Den dag Gud begyndte at tale til Elizabeth

- Det ville have været rart og en hel del lettere, hvis mit liv havde været sådan et lige-ud-ad-landevejen liv, siger Elizabeth Funch Christensen. Foto: Johan Gadegaard

Den dag Gud begyndte at tale til Elizabeth

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Portræt

Elizabeth var klar til at kaste håndklædet i ringen. Hun ville gerne "hentes hjem", sagde hun til Gud. Men der var andre planer med hendes liv. Nu har hun netop udgivet en bog på et kristent, amerikansk forlag, hun underviser kristne via Facebook, o

"Comfortzone Camping" er et af Elizabeth Funch Christensens yndlingsudtryk. Udtrykket betyder at slå teltet eller campingvognen op i den helt trygge del af livet og ikke bevæge sig ud på dybere vand for at blive udfordret.

For 52-årige Elizabeth er det stilstand og mangel på mod og udvikling - noget hun i hvert fald ikke accepterer hos sig selv. Og når hun underviser andre kristne i sin Facebookgruppe "The King's Courtyard", er det også med opfordringen til at modnes og få indsigt gennem prøvelser - hvad end de nu er selvpåførte eller ej.

Elizabeth Funch Christensen, der endnu bor i Vinderup, men som håber at flytte til Holstebro, når hun får solgt sit hus, har bestemt aldrig selv hamret teltpløkkerne ned på Campingpladsen Stilstand.

Hun har netop udgivet en bog, "Shame On You - Rejected But Not Forgotten", på et amerikansk forlag, og selv om bogen egentlig handler om en ung pige, Shame, og alle hendes prøvelser, er det dybest set en bog om Elizabeths selv. Og derfor er historien om hendes liv vigtigere end at opremse et fyldigt referat af bogen. Når man kender lidt til Elizabeths historie, ved man i store træk, hvad Shame må igennem. Også selv om bogen er skrevet om et fantasiland, befolket af mennesker med navne, der ganske praktisk fortæller, hvordan de er, såsom Mercy (Nåde) og Gloria (Stråleglans).

Elizabeth Funch Christensen
52 år, født i Nigeria, adopteret af en dansk sygeplejerske og flytter som fem-årig med sin adoptivmor til Danmark.Vokser op sammen med sin otte år ældre nigerianske adoptivsøster Asabe. Nogle år senere kommer den ligeledes otte år ældre adoptivsøster fra Korea, Pauline, til.

Gravid som 17-årig. Føder Daniel i 1982 og begynder på HF.

1984, starter på lærerseminariet i Jelling, men dropper ud efter et år.

1986, bliver mor til Lea.

1987, på Pinsevækkelsesens bibelhøjskole i Mariager.

1988, flytter til Aalborg og arbejder som hjemmehjælper.

1991, på Vejen Højskole Kibbutz.

1992, møder Henning, der er elektriker og bor i Skive. De bliver gift samme år.

Uddanner sig til køkkenassistent.

1996, føder sønnen Phillip.

Tager social- og sundhedsassistentuddannelsen.

1999, føder datteren Rebecca.

Begynder at arbejde på Bostedet Resenvej for psykisk syge i Skive.

2001, føder datteren Hannah.

2004, skifter job til at køre for Sygeplejerskernes Vikarbureau.

November 2004, involveret i et trafikuheld, får efter flere års kamp i 2008 tildelt førtidspension af Viborg Kommune.

2010, flytter til Vinderup.

I juni 2016 bliver Henning og Elizabeth skilt efter 23 års ægteskab. Henning flytter hjem til Skive.

Drømmer nu om at flytte til Holstebro, hvor hun er deltidsansat kirkesanger i Nørrelandskirken og synger i Nørrelandskirkens Gospelkor.

Mobbet i skolen

Elizabeth Funch Christensens liv har faktisk allerede et tvivlsomt udgangspunkt, før hun overhovedet bliver født. Hendes biologiske mor er 17 og sygeplejeelev på et hospital i Nigeria, da hun bliver gravid. Den mand, som er far til barnet, drikker og har ikke lyst til at stifte familie. Året er 1964, og det er ikke velset at være gravid og ugift. På hospitalet har den unge kvinde imidlertid fået en veninde, den noget ældre danske sygeplejerske og missionær fra Fyn, Doris. Hun hjælper i tre år med at passe Elizabeth i håbet om, at den biologiske far vil tage sig sammen. Det gør han ikke.

Så møder Elizabeths mor en anden mand. Han er fra Libanon og muslim. De gifter sig.

- Han var lys i huden, og han brød sig klart ikke om mig, for jeg var alt for mørk til at kunne gå for at være hans. Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder, men jeg ved, at situationen på et tidspunkt bliver så uholdbar, at min mor beder Doris om at adoptere mig, fortæller Elizabeth Funch Christensen.

Doris adopterer ikke blot den nu fem-årige Elizabeth, men også en otte år ældre pige fra en anden nigeriansk familie. Og så rejser hun med sine to piger hjem til Fyn.

- Var det en lykkelig barndom?

- Nej, det kan man vist ikke sige. Ikke udelukkende, i hvert fald. Vi flyttede meget rundt. Doris var jo ene-forsørger, så hun måtte flytte efter job, og hun var også ofte på kurser og efteruddannelse.

Men det, der især gør barndommen slem, er, at Elizabeth bliver mobbet i skolen.

- Jeg blev drillet utroligt meget, og jeg var ked af det. Jeg blev mobbet for min hudfarve og kaldt "negerbolle", og jeg blev mobbet, fordi min mor var enlig, og vi ikke havde nogen penge. Altså, alt efter hvilken del af verden, du kommer fra, bliver du sat i bås. Arabere nedgør kvinder og stjæler, og vi afrikanere er sådan nogle, der kan løbe stærkt eller synge og danse. Men ret meget mere kan vi ikke. Det har forfulgt mig, siden jeg begyndte i skolen. Og siden 10-12 års alderen kommer det med den seksuelle undertone ind - du ved; "nå men sorte, de kan noget med sex". Jeg følte mig overbegloet og ydmyget, indtil jeg rigtig mange år senere fandt ud af, at jeg var okay, fortæller Elizabeth.

Bogen
"Shame On You - Rejected But Not Forgotten" er på engelsk. Den er udgivet på amerikanske Westbow Press, der er en af verdens femte udgivere af religiøs litteratur.Bogen udkom i juni 2017 og sælges via internettet, blandt andet kan man købe hardback og paperback-versionerne på Saxo.com. Hvis man vil have e-bogen, skal man imidlertid på amazon.com.

Bogen handler om pigen Shame, der skal gennem syv døre med syv udfordringer, for derigennem at udvikle sig, blive modnet og bruge sig selv og sit liv på noget godt.

Elizabeth har lavet en hjemmeside for bogen - greenhouseisland.com.

Hendes Facebookgruppe, hvor hun underviser kristne om Gud, hedder The King's Courtyard.

.

Ung og gravid

Hun er ikke i tvivl om at mange af de valg, hun har taget i løbet af sit liv, har været et resultat af en søgen efter et sted at høre til og blive elsket.

- Det har været et stort tema i hele mit liv at acceptere mig selv, tro på mig selv og finde svar på, hvad formålet med mit liv er. Jeg var konstant i tvivl om mit eget værd, og i tvivl om Doris nu elskede mig. Hun havde jo travlt med arbejde og kurser, så vi klarede meget os selv. Og fra jeg var omkring de 14, ledte jeg efter en far-skikkelse. Det var den type mand, jeg så op til, fortæller hun.

Hun voksede op i et kristent hjem, men var meget forvirret i sin tro.

- Efterhånden som jeg voksede mig stærk i troen, blev det meget stort for mig, at der stod i Bibelen, at Gud er min far. Der står i Bibelen, at vi alle er hans adopterede børn, og det dækkede det ind, at jeg ikke havde en fysisk far, fortæller hun.

Men som 17-årig blev hun gravid. Det var absolut ikke med i livsplanerne. Akkurat som i hendes biologiske mors tilfælde ville faderen til barnet ikke vide af det. Så Elizabeth gennemførte sit HF-studie med et barn i dagpleje 500 meter fra skolen, så hun kunne løbe hen og amme i frokostpausen.

- Jeg var ekstremt træt hele tiden, og jeg kan huske, at jeg syntes, Doris var hård, fordi hun pressede på og sagde, at jeg bare SKULLE i gang igen. I dag er jeg glad for, at jeg fik taget den HF.

Efter en kort flirt med læreruddannelsen blev Elizabeth gravid igen. Med samme mand. Men denne gang løb han endnu stærkere - og blev væk.

- To børn udenfor ægteskab var ikke det, jeg havde håbet på, indrømmer hun.

Trafikulykken

Hun trængte til at "tanke op" og få noget stabilitet, for hun var stadig usikker og søgende. Så hun tog på Pinsevækkelsens højskole. Her var hun med til at lave missionsfremstød i blandt andet Aalborg, som hun godt kunne lide, så der flyttede hun op, blev tilknyttet Pinsekirken og fik arbejde som hjemmehjælper.

Det var den livslange rastløshed, lysten til at forlade comfortzonens campingplads, der nogle år senere sendte hende på bibelhøjskole igen, denne gang i Vejen. Kort efter mødte hun elektrikeren Henning, forelskede sig, blev gift og flyttede til Skive.

Nu kom der en lang, ret stabil årrække i Elizabeths liv. Hun fik tre børn og to uddannelser mellem 1992 og 2001. De to uddannelser som henholdsvis social- og sundhedsassistent og køkkenassistent viste sig at være guld sammen - hun fik nemt job på et bosted for psykisk syge.

- Det var jeg utroligt glad for. Jeg havde fundet et arbejde, der passede til mig - aftenarbejde og nattevagter var lige mig, siger hun.

Efter fem år rørte rastløsheden igen på sig. Hun skiftede job, fordi der "skulle ske noget nyt", og kom til at køre for Sygeplejerskernes Vikarbureau i Aarhus.

- Samtidig havde vi det lidt svært derhjemme. Vi var så forskellige og havde ikke samme baggrund. Vi havde ikke samme tro. Kommunikationen var meget kompliceret, husker Elizabeth Funch Christensen, der imidlertid var vældig glad for sit nye job.

Og så en novemberdag i 2004 blev glæden slukket. På vej hjem fra en vagt i Thisted blev Elizabeth involveret i et forholdsvis udramatisk færdselsuheld, hvor en kvinde kørte op bag i Elizabeths bil. Det var så udramatisk, at Elizabeth indvilligede i at "blande politiet udenom". Pengene fra den anden kvindes forsikringsselskab kom da også prompte. Det samme gjorde piskesmældet, den posttraumatiske stress, de konstante ledsmerter, mareridtene og vanskelighederne med at huske, læse og skrive desværre også.

Det havde Elizabeth meget svært ved at forklare myndighederne, for der forelå jo ikke nogen politirapport, og hun var ikke blevet undersøgt umiddelbart efter ulykken.

Hun kan fortælle lange historier om kampene, arbejdsprøvningerne, advokaterne, de forskellige læger - men lad det være nok at sige, at hun endelig i 2008 fik tilkendt førtidspension.

Skilsmisse

På det tidspunkt boede hun i Stoholm. Hun syntes stedet lukkede sig om hende. Hun sad fast, havde svært ved at få venner og ville flytte. Hun og Henning blev enige om at købe et hus fra 1900 i Vinderup - "det var mit projekt, det var mig, der ville," erkender hun.

Parret flyttede med børnene fra 300 kvadratmeter hus til lejelejlighed i Vinderup, fordi huset, de havde købt, ikke var beboeligt, før det blev renoveret. Men finanskrisens efterdønninger skabte ikke grobund for lån til renoveringer. Helt frem til 2015 forsøgte parret at få lån, indtil det endelig lykkedes. De fik et minimumbeløb, så de kunne foretage en to måneders renovering, så huset blev til at flytte ind i.

Men årene i lejligheden havde slidt på ægteskabet. I 2016 besluttede Elizabeth sig for at blive skilt. Det blev effektueret i juni 2016, og Henning flyttede tilbage til Skive.

Allerede i 2012 var Elizabeth imidlertid begyndt at skrive. Hendes liv var ikke godt, og hun var frustreret og ked af det. Hun vejede 30 kilo for meget, havde indlæringsproblemer, koncentrationsbesvær og "en middelsvær depression".

- Jeg forsøgte at få hjælp, men der var ingenting at hente. Det var ekstremt hårdt. Jeg overvejede faktisk selvmord, husker hun.

Guds stemme

Men så en søndag, hvor hun kom hjem efter at "have grædt snot i kirken", som hun siger, gik hun i seng, trak dynen op over hovedet og sagde til Gud: - Du kan godt tage mig hjem nu, hvis det her skal være mit liv. Jeg kan ikke holde flere smerter og flere problemer ud.

- Så hørte jeg Guds stemme, der sagde: Elizabeth, hvis du vil vælge at leve, vil jeg gøre for dig, hvad du ikke selv kan gøre.... Faktisk blev jeg sur. For endnu en gang skulle jeg være stærk. Men hvilket alternativ havde jeg? Så jeg sagde "okay Gud" - og så var jeg helbredt. Jo, det er sandt. Dynen af depression lettede, og jeg stoppede med min medicin, selv om jeg godt vidste fra mit arbejde i psykiatrien, at det gør man ikke sådan lige.

- Fortsatte Gud med at tale til dig?

- Ja, Gud taler tit til mig. Og han fortalte punkt for punkt, hvad jeg skulle gøre.

Først skulle hun downloade lovsangsmusik til sin telefon - og så skulle hun begynde at gå. Med musik i ørene gik Elizabeth to, så fem, så syv og så 20 kilometer. Hun gik og gik - og tabte 30 kilo.

- Jeg er kendt i Vinderup som hende negeren, der går og går, ler hun.

Derpå skulle hun lytte til prædikener på YouTube og begynde at studere Guds ord på skift. Hun oprettede en profil på Facebook, hvor hun begyndte at undervise kristne om, hvem Gud er, og hvem de selv er, og hvordan de finder ud af, hvad de skal i livet. I dag er der 700, der følger hendes side. Med tiden er det blevet til collager, korte tekster - og små historier. Flere af vennerne spurgte, hvorfor hun ikke skrev en bog, og da hun en dag så en annonce på nettet, hvor der stod: "Har Gud sagt, at du skal skrive en bog?", kontaktede hun det amerikanske forlag Westbow Press.

Hun har selv betalt for at få udgivet "Shame On You - Rejected But Not Forgotten" på forlaget. Og måske er det ikke det sidste, vi har hørt til Elizabeth Funch Christensen som forfatter.

- Jeg har masser af historier liggende, smiler hun.