Og der er også en grund til, at man har sagt, at man skal være 18 år for at købe stærk alkohol.«
Sådan. En klar - og klog pointe - fra Holstebros politidirektør, Jens Kaas-gaard, i kølvandet på den massive mediedækning, som danske unges Europarekord i druk har fået de seneste dage. Ikke mindst i det midt- og vestjyske, hvor teenagere drikker sig mere i hegnet end i resten af landet.
Vi har et problem. Det kan alle voksne vist blive enige om. Men hvem bærer ansvaret? Og hvad gør vi for at ændre den kultur, der skrumper de hjerner, som vi alle sammen skal leve af om ti til 15 år?
Ja, personligt forstår jeg ikke, hvorfor rektorer og uddannelsesledere ikke påtager sig et medansvar og fjerner alkoholen fra festerne. Det er givet en upopulær beslutning - og fra alle kanter vil det hagle ned med skræmme-skyts om, at så boykotter de unge bare gymnasie- og handelsskolefesterne.
Samme argumentation benyttes af de forældre, der insisterer på at holde liv i posefester og Feldborg-fester. Men skulle vi ikke få lidt perspektiv på og spole tiden tilbage til dengang, Christiansborg forbød rygning.
Uha-da-da, det ville betyde døden for restauranter, diskoteker og caféer. Alt natteliv. Og hvad skete der? Det stik modsatte - for faktisk er der mange, der synes, det er fedt at vågne op dagen derpå uden, tøj, hud og hår stinker af nattens nikotin-tåger.
Det her handler om én ting. Mod. Adfærd og kultur kan flyttes over tid, hvis vi vil. Det viser alle erfaringer. Men viljen skal være der. Helhjertet - og det er den ikke i dag. Og gælder ikke kun ude på ungdomsuddannelserne. Det gælder de butikker, kiosker og supermarkeder, der bliver ved at lange Bacardi Breezer og Pisang Ambon-flasker over disken til 15-årige.
Politidirektøren kunne også selv vise større druk-ansvar. Hvor mange razziaer har han beordret i nattelivet det seneste år? Og hvor mange bøder har han stukket ud til restauratørerne? Tilsynelandende ikke nok, der smutter fortsat alt for mange mindreårige forbi dørmanden hver fredag-lørdag, og at de får stadig lov til at købe sprut i baren. Et paradoks i en by, der ellers sværger til Trygt Natteliv.
Det altoverskyggende ansvar påhviler dog forældrene. Min egen generation af blød-banan-rygrad. Vi har svigtet ved ikke at turde at sætte grænser, holdninger, normer - ved at æde »Jamen, de andre må godt-argumentet« hver gang.
Dermed er ansvaret for børnenes druk, sprog, fedme, Facebook-adfærd, aflusning... - hvad som helst - bekvemt tørret af på lærere og pædagoger. Konsekvensen er forældre-aftaler om dit og dat i både børnehaven og folkeskolen. Alle forældre skal ensrettes og have en fælles holdning til alt.
Men er det nu også den bedste ballast at give vores børn? Måske kunne de lære lige så meget af at færdes og navigere i en verden, hvor reglerne ikke er ens i alle hjem - og hvor de bliver udsat for fristelser og skal sige fra - og nej. Måske.
seneste kommentarer