Hun måtte kæmpe med sin familie. Med sine onkler og tanter. Hun fik godt nok opbakning fra sin far, og holdt fast i sin beslutning. Men alligevel tog det hende omkring ti år at komme fri af det arrangerede ægteskab og den forlovelse, som hun som blot 14-årig blev en ufrivillig del af. I dag er Canan Dogan byrådspolitiker, pædagog og 30 år, og for alle et strålende eksempel på en kvinde med ben i næsen og modet og stædigheden til at kæmpe for at blive den kvinde, som hun selv vil være - og ikke den familien ønskede.
I dagens avis fortæller Canan om, hvordan hun måtte kæmpe indædt, inden hun som 24-årige fik lov til at ophæve forlovelsen med en tyrkisk grandfætter og selv vælge den mand, som hun ønsker at dele sit liv med. Mange andre i Canans situation havde opgivet kampen. Sidste år fortalte lederen af Indvandrerrådgivningen i Aarhus således, at op mod ti unge kvinder hver måneden henvender sig, fordi de er bange for at blive tvunget ind i et ægteskab med en mand, som familien har valgt. Kvinderne slår sig i tøjret, men i langt de fleste tilfælde bøjer de hovedet. De magter ikke at tage et opgør med familien. Sådan er virkeligheden. Desværre.
Selv om Canan havde opbakning fra sin far til kampen mod det arrangerede ægteskab, så er det i sidste ende hende selv, der har modstået presset fra familien og omgivelserne. Det aftvinger respekt. Og det gør hende til en god rollemodel for mange unge piger og drenge i lignende situationer. De kan med Canan Dogans eksempel se, at det kan betale sig at kæmpe for det, man tror på. Og at ønsket, om at man selv skal have lov til at vælge, hvem man vil giftes med, er et universelt ønske, der ikke er bundet til hverken religion eller kultur. Ens ægtefælle skal man selv have lov til at vælge. Om det så er en grandfætter eller ham eller hende, som man mødte via internettet eller på studiet, det er en privat sag. Det skal vi som samfund ikke skal blande os i, så længe det er frivilligt.
Hvor mange piger, kvinder og unge mænd, der for tiden render rundt i Holstebro og allerede er lovet væk til én, som deres familie har valgt, findes der ingen tal på. Men de er derude. Og de kan forhåbentlig finde inspiration og håb i Canans eksempel. Men historien fortæller os også, at det ikke er let. Nogle må endda gå under jorden eller se familien slå hånden af dem, fordi de selv vil bestemme over deres kærlighedsliv. Derfor skal vi som samfund også være klar til at hjælpe og bakke dem op, der tager det svære men nødvendige opgør med arrangerede og påtvungne ægteskaber.
seneste kommentarer