Du bør naturligvis læse alt, hvad avisen dagligt tilbyder dig i form af nyheder, reportager og analyser. Men lige i dag SKAL du læse opslaget på Struer-siderne om demens. Så bryg dig en kop kaffe, giv dig tid og forbered dig på en både skræmmende, overraskende og tankevækkende oplevelse.
Det handler om, at antallet af demente i løbet af de næste 30 år fordobles. For en kommune som Struer betyder det, at antallet af demente ældre stiger fra 368 i dag til 736 i 2040. Med dobbelt så mange demente venter der kommuner i yderområderne med få, skattebetalende unge og mange ældre demente en kæmpe økonomisk udfordring. Derfor opfordrer formanden for socialudvalget i Struer Kommune, Grethe Hestbech (SF) til, at der sker en udligning mellem kommunere. Ellers forudser hun brugerbetaling eller højere skatter. Kommunen er i øvrigt opmærksom på problemet og arbejder lige nu på at forberede boligmassen på de mange nye demente medborgere.
Demens kan ramme både dig og mig. Mennesker, du har kendt altid som kærlige og opmærksomme, ændrer personlighed og bliver måske både aggressive og voldelige. Reportagen er et hudløst ærligt billede af, hvordan det kan være. Jeg har oplevet det.
Derfor kan man godt blive en smule utryg, når ansvarlige i kommunerne i artiklen giver udtryk for, at teknologiske hjælpemidler fremover skal hjælpe med at håndtere de ældre demente. Viborgs borgmester Søren Pape Poulsen (K) mener eksempelvis, at toiletter, der både kan vaske, skylle og blæse, er en farbar vej frem. Eller hvad med Bent Brodersen (V), der som formand for socialudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune foreslår en tv-skærm som afløsning for hjemmeplejeren om natten? »Måske er den ældre bare lidt konfus og ensom og kan så i samtalen med personen på skærmen finde roen igen.«
Det er så lige præcist her, vi skal minde os selv om, at styrken og holdbarheden i et samfund måles på, hvordan vi behandler de svageste. Naturligvis er pengene ikke ubegrænsede. Men at overlade mentalt handicappede medmennesker til automater og maskiner lyder ikke som en farbar vej frem. Det er faktisk menneskefjendsk.
For ti år siden var vores familie ikke klædt godt nok på til at håndtere en ældre, dement far. Dengang vidste både vi og systemet for lidt om sygdommen. Men så meget ved jeg dog, at det ikke havde hjulpet ham at blive kørt i en vaskehal. Hvad bliver det næste? Automatisk fodring? Som i landbruget?
Debatten om det eksploderende antal demente er vigtig. For dem, der rammes nu og deres pårørende. Og for os, der er potentielle kunder i butikken om 30 år.
seneste kommentarer