Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Til helten Erling

Foto: Jens Bach

Til helten Erling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Erling Høiberg er den personificerede grund til at tro på, at der virkelig er noget almentdannende ved at gå på gymnasiet."

Jeg husker første skoledag som var det i går. Det var sensommeren 1979, og derfor skulle man jo have en islandsk sweater på, årtier før Sarah Lund gjorde dem trendy - igen. Så jeg svedte som et svin.

Jeg husker også sidste dag, hvor vi i festsalen sad på rad og rækker og fik eksamensbeviserne af Lars E. Hansen, der boede i Bjerggade med udsigt ud over fjorden. Lige før skoletrappen, når man kommer nede fra byen.

Ind imellem husker jeg masser af andre fine dage, og en af dem, der altid var garant for afslappet stemning, underspillet humor og eksport af lærdom på højeste niveau var Erling Høiberg - netop nu aktuel som redaktør af Struer Statsgymnasiums 75 års jubilæums-scrapbog - og med over 40 imponerende års virke på uddannelsesinstitutionen i bunden af Jyllandsgade i Struer.

Erling Høiberg er den personificerede grund til at tro på, at der virkelig er noget almentdannende ved at gå på gymnasiet. Den stille mand ligner sig selv. Formentlig stadig elsket af pigerne, fordi de kunne træne de moderlige følelser på den lidt kejtede men samtidig helt tydelige Høiberg. Og respekteret af i alt fald to drenge, der mangen en morgen hellere ville diskutere resultaterne fra den engelske 1. division i fodbold end høre på Høibergs historieundervisning. Det lod han os så gøre. Men det endte altid med, at hans engagerede og indlevende måde at inddrage os i stoffet på, vandt. Og så blev det endnu en opbyggelig time med singlemanden fra Vinderup, som nok holdt på sig selv, men alligevel turde give los, når han fortolkede Dan Turèll. Et elegant miks af privatsfære og folkeeje.

Når man mestrer det gennem et arbejdsliv på mere end 40 år, så fortjener man den legendestatus, som Høiberg oppebærer i dag. Ikke fordi han er en talentfuld og passioneret skakspiller. Ikke fordi han kører Ellert. Heller ikke fordi han - i alt fald i gamle dage - gad se Struer IF spille serie 1-fodbold. Men fordi han er gentleman-klippen Erling, meget gerne i tekstiler med nuancer af brunt.

I lige linje fører han traditionen videre fra koryfærer på skolen som Arlund og Tove Petersen. De ville noget og engagerede os i en grad, så det aldrig blev diskuteret, hvorvidt vi nu var havnet det rigtige sted. Det var der ikke tid til. Det kan man godt tænke lidt over i dag, hvor gymnasieskolen til tider agerer varmestue for forvirrede unge, der ikke kan få øje på noget bedre.

Fredag fylder Struer Statsgymnasium 75 år. Jeg vil kigge i krogene, for det er der, Erling vil gemme sig på en dag, hvor projektørlyset risikerer at strejfe kontinuitetsbæreren fra Jættehøj.