Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Slip konkurrence-bremsen


Slip konkurrence-bremsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Redaktionschef Jesper Markussen jema@dagbladetholstebro.dk
Lederfoto af Jesper Markussen.
Leder. 

Skrækeksemplerne er lette at finde. Private plejefirmaer, der går konkurs og efterlader borgere i et tomrum, mens kommunerne hænger på regningen til at rette op på situationen. Rengøring af så tvivlsom en karakter, at kommunerne vælger at tage opgaverne hjem igen, og fortsæt gerne selv listen. Den kan blive lang, når man begynder at tælle kommunernes dårlige erfaringer med udlicitering sammen. De dårlige eksempler er således lette at finde, og de har det desværre med at lægge en stor dæmper på politikernes lyst til at forsøge sig med udlicitering. Men omvendt kan man også finde mange eksempler på offentlige it-skandaler, der har kostet samfundet - læs skatteborgerne - millioner og milliarder af spildte kroner. Det betyder jo ikke, at man har droppet al it. Tværtimod er Danmark et af de lande, der er længst fremme på it-området, og når Dansk Industri vurderer, at de nordvestjyske kommuner kan spare næsten 80 millioner kroner, hvis de øgede udliciteringen med bare 10 - 15 procent, så er det nok værd at lytte grundigt efter alligevel. Forkaster man bare muligheden på forhånd, så er det hvert fald stensikkert, at man aldrig henter gevinsten, der kunne investeres i andre områder.

Allerede i dag, er der mange opgaver - også på det, der normalt betegnes som kernevelfærd - der bliver varetaget af private. Der er privatskoler, hvor forældre frivilligt har valgt en anden end kommunen til at varetage deres børns undervisning. Ser man på andelen af borgere, der vælger private plejefirmaer, er den generelt også stigende. Det er i dag nok de færreste, der vil påstå, at behandlingen på sygehusene er blevet dårligere af, at privatsygehuse har fået mulighed for at byde ind på opgaver - og ikke mindst har været med til at presse ventetiderne markant ned. De fleste borgere er sandsynligvis også helt igennem ureligiøse i forhold til, hvem der levere den enkelte opgave, så længe kvaliteten er i orden.

Når man taler udlicitering kommer det ofte til at lyde som om, man automatisk kan sætte lighedstegn mellem kommuner, regioner og staten på den ene side og enhver anden form for produktionsvirksomhed på den anden. Det kan man naturligvis ikke. Men det er langt fra det samme som at sige, at man slet ikke kan udsætte flere kommunale områder for konkurrence - også på de blødere velfærdsområder. Udbudsrådet slog for en del år siden fast, at en af de største forhindringer for, at offentlige organisationer forsøgte sig med mere udlicitering, faktisk skyldes, at der internt i kommunerne er en udpræget uvilje mod konkurrence og udlicitering. Det er naturligvis skidt, da det netop er konkurrence og afprøvning af nye måder at gøre tingene på, der er med til at skabe vækst og udvikling - både i det private og det offentlige.

Allerede i dag, er der mange opgaver - også på det, der normalt betegnes som kernevelfærd - der bliver varetaget af private.