Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hvor skal pengene komme fra?


Hvor skal pengene komme fra?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Jesper Markussen jema@dagbladetholstebro.dk
Lederfoto af Jesper Markussen.
Leder. 

Det hjælper intet at lægge sig i fosterstilling og græde. Det kommer de fem tabte år, der er brugt på storcentret, ikke tilbage af.

Det hjælper intet at lægge sig i fosterstilling og græde. Det kommer de fem tabte år, der er brugt på storcentret, ikke tilbage af.

Det er bestemt ikke fordi, det skorter på mere eller mindre gode ideer til, hvad der skal ske, efter at Enggaard tirsdag trak stikket og lagde Enghavecentret i graven. Nogle mener at Nørreportcentret skal udvides, andre at stilstand og bevarelse af det eksisterende er bedst, mens helt tredje peger på, at pengene skal bruges på Slagterigrunden. Og så er det, at man lige må stoppe op og spørge sig selv? Hvilke penge? Uanset, hvad man mente om ideen med et storcenter i Enghaven, så var det et projekt, som et privat firma ville bygge, betale og drive. Det var altid Enggaards penge, og det har aldrig været andres, og de kan derfor ikke bare stoppes i et nyt projekt. Det er en investering på omkring 600 millioner kroner i udviklingen af byens handelsliv, som forsvinder med centret. 600 millioner kroner som kommunen ikke bare har liggende i kommunekassen til at drive detailhandelsudvikling for - eller økologiske nyttehaver på slagterigrunden, hvis det lige er det, man brænder for.

Der er ingen tvivl om, at Enghavecentret har delt borgerne. Om det var blevet en succes og havde skabt den udvikling, som både handelsstandsforeningen, flertallet i byrådet og Enggaard havde forventet, får vi nu aldrig svar på. Det gør de måske i Silkeborg, hvor Enggaard nu vil sætte fut under et tilsvarende center. Til gengæld skal der, når granatchokket har lagt sig, findes et svar på de store spørgsmål; hvad skal der så ske? Skal Enghaven fortsat være en parkeringsplads, eller skal man udnytte pladsen til noget andet, når man nu allerede har lavet et parkeringshus i Skolegade? Eller skal opmærksomheden nu rettes mod andre udviklingsmuligheder andre steder i byen? Det findes der sikkert mange både gode og kreative bud på. Men alt andet end status quo kræver penge. Hvis det ikke er skatteyderne, der skal betale, er det private investorer, og de sidste er kun interesserede, hvis kan se en forretning i det.

I 2020 lukker sygehuset definitivt ned, bioethanoldrømmen hænger i den tyndeste tråd, politiskolen endte i Vejle og på Slagterigrunden er der mange store planer, men foreløbig meget lidt konkret aktivitet, der kan tiltrække indbyggere og investeringer. Det hjælper intet at lægge sig i fosterstilling og græde. Det kommer de fem tabte år, der er brugt på storcentret, ikke tilbage af. Og det er måske netop i de perioder, hvor det hele kan virker lidt låst, at man skal huske på, at alt bestemt ikke skidt. Fødselstallet er det højeste i mange år. Holstebro er en af de provinsbyer, der gennem de sidste år har haft den største befolkningstilvækst, og som den begavede museumsinspektør Esben Graugaard sagde om byens udvikling i mandags, da ingen vidste at centret ville falde: "Holstebro har den fordel, at man historisk har været vant til, at man ikke fik noget foræret. Man skulle selv skabe væksten. Det tror jeg er et rigtig godt udgangspunkt for at fortsætte udviklingen. Jeg er optimistisk på Holstebros vegne."

Det er hvert fald et godt udgangspunkt for det arbejde, der nu venter.