Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Politisk analyse: Glem topskattelettelserne

Avisen Danmarks politiske redaktør, Elisabet Svane. Foto: Yilmaz Polat

Politisk analyse: Glem topskattelettelserne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Analyse

Statsminister Lars Løkke Rasmussen, (V), sagde det næsten direkte, da han talte om efterårets skatteforhandlinger på partiets sommergruppemøde fredag. At vælgerne ikke skal indrette privatøkonomien efter lettelser i topskatten. Eller med Løkkes ord:

Regeringens udfordring er "en balance mellem egne ambitioner og en aflæsning af den parlamentariske situation".

På godt dansk: Regeringen vil rigtigt gerne lette i topskatten, men det vil DF ikke. Og her vil den parlamentariske situation altid trumfe egne ambitioner.

Ganske som sidste år på samme tid, hvor DF og Venstre også havde sommergruppemøder inden for samme uge. Og hvor DF også jordede ideen om topskattelettelser. Dengang var Løkke nødt til at køre videre med sin ambition på grund af LA. Nu er LA i regering, og selvom ambitionen stadig er, at færre skal betale topskat, ved regeringen godt, at det bliver DF, der i det lange stræk kommer til at bestemme det.

Jo, realismen har indfundet sig her midt i valgperioden. Det sås før ferien, hvor regeringen droppede at hæve pensionsalderen, fordi DF og S ikke ville være med. Og regeringen har også brugt sommeren på at rydde de "sager" af vejen, der har været mulige at rydde af vejen.

Det sås i sidste uge, hvor landbrugs- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, (V), blev frataget hvervet som fiskeriminister. Og det sås i denne uge, hvor den interne Venstre-strid om lån til almennyttige boliger blev lagt ned i et kompromis, hvor realkreditinstitutterne stadig skal administrere lånene, men ikke låne pengene ud - udover en symbolsk andel på ti procent. De resterende procenter låner staten selv og sparer dermed et par milliarder.

Forude venter et efterår, som ikke bare står i skattens og den sædvanlige finanslovs, men også i de lokale valgs tegn. Og i EU's tegn.

Når det handler om kommunalvalget, er Venstre allerede nu ved at tale forventningerne ned. I 2013 gik partiet lidt frem i stemmetal, men rigtigt meget frem i antallet af borgmestre, fordi alt dengang faldt ud til Venstres fordel, påpeger partiets topfolk. Det er ikke sikkert, at det sker igen.

Dengang var forholdet mellem DF og S på landsplan også stadig iskoldt, det er det ikke længere. Ude i kommunerne har der i mange år været et godt samarbejde mellem S og DF flere steder, det nye er, at nu opfordrer både S og DF til at udbygge samarbejdet. Tidligere var det mest DF, der talte om det, nu er S fuldtonet med i koret. Og det kan blive farligt for de Venstre-borgmestre, der sidder på DF-mandater. DF kan svinge over og støtte S, hvis ikke partiet går efter sine egne ambitioner om endelig at få den første borgmesterpost uden for København. For DF kan fint se sig selv som midterkandidaten, der kan få støtte fra både V og S ved netop ikke at pege på nogen af dem.

Oveni det plages Venstre stadig af dårlige meningsmålinger, som også kan smitte af på valgresultatet til november. I dag er det sjældent at se Venstre over 20 procent i målingerne, og det kan også smitte af på kommunalvalget, som falder midt i valgperioden og derfor er det tætteste, vi her til lands kommer på et midtvejsvalg. Det er stadig de lokale forhold, der er i front, men Venstre-borgmestrene ved godt, at det, der sker på landsplan, kan smitte af på dem til november. Det var bl.a. derfor, Hernings Lars Krarup råbte vagt i gevær tidligere på året her i avisen. En upopulær regering kan blive dyr for en ellers populær borgmester, var Krarups rationale.

På EU-niveau blev statsministeren før sommeren mødt af et krav fra S og DF om at gøre noget ved misbruget af arbejdskraftens fri bevægelighed. Det irriterede regeringen, for den syntes sådan set, at den havde forsøgt i forbindelse med briternes aftale med EU fra 2016. Var den blevet vedtaget, kunne Danmark indeksere børnepenge, så borgere fra andre EU-lande ikke kunne få børnepenge i Danmark fra dag 1. Men aftalen faldt med det britiske Brexit, og nu er det forfra igen.

Derfor talte Løkke om, at det nu er tid til at "genbesøge" diskussionen om misbrug af arbejdskraftens fri bevægelighed. Ikke et ord om, at han ville efterkomme S og DF's krav, for det mener han sådan set, at han har prøvet på længe.

Nu vil regeringen prøve at samle et flertal i Danmark for en rimeligheds-pakke, som også betyder, at det bliver lettere at sende kriminelle EU-borgere hjem. Det er svært i dag, fordi det strider mod menneskerettighederne, siger flere domme, men den fortolkning er for rigid, mener Løkke. Derfor satser han nu på at ændre, læs: lempe, fortolkningen, når Danmark fra efteråret har formandskabet i Europarådet.

Og han satser samtidig på at få de øvrige EU-lande med på ideen om at begrænse andre EU-borgeres ret til f.eks. danske velfærdsydelser, når forordningen om sociale sikringsordninger skal revideres her til efteråret.

Det er et langt sejt træk, der får hjemlige slagsmål om topskat til at ligne en leg i parken. Og hvor det ikke handler om egne ambitioner kontra den parlamentariske situation. Men om egne ambitioner kontra 26 andre EU-landes parlamentariske situationer.

 

 

På godt dansk: Regeringen vil rigtigt gerne lette i topskatten, men det vil DF ikke. Og her vil den parlamentariske situation altid trumfe egne ambitioner