Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Udsatte kvinder lades i stikken

Kvinder opsøger typisk krisecentret på grund af fysisk eller psykisk vold. Arkivfoto: Christian Als
Foto: Christian Als/Scanpix Denmark

Udsatte kvinder lades i stikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere kan ikke love flere pladser til voldsramte kvinder. Men socialdemokratiet ser muligheder i at gøre forretning ud af kriseramte kvinder.

At blive tæsket af deres samlever, stalket af deres eks eller truet med at billeder bliver offentliggjort på nettet, hvis de ikke gør som manden siger er hverdag for de kvinder, som opsøger hjælp hos Holstebro Krisecenter.

Behovet for hjælp er stigende, og alene i år har centret måtte afvise 19 kvinder.

»Det er stadig et tabu, at man har brug for hjælp. Men der er heldigvis flere som opsøger den i dag end tidligere. Det tror jeg blandt andet skyldes, at der er flere tv-programmer om emnet, så man kan se, at man ikke er alene,« siger Karin Houmann, der er leder af Holstebro Krisecenter.

Hun fortæller, at hvor kvinderne tidligere var på centret i gennemsnit en måned, er de der i dag længere tid, på grund af blandt andet en øget kompleksitet i sagerne.

De har i øjeblikket fem pladser og en akutplads, og efter Karin Houmanns vurdering, har de brug for ni.

»Vi håber på og ønsker flere pladser, for det har en konsekvens for den enkelte kvinde. Men det her handler i høj grad om, at jo hurtigere og mere effektiv hjælp kvinderne får, jo bedre. Hvis de ikke får hjælp, kommer de ikke tilbage på arbejdsmarkedet, men bliver ved med at være syge og være på kontanthjælp. Samtidig er børnene uskyldigt trukket ind i det, hvor de ser mor blive nedgjort og få bank. Det giver ar på sjælen, som også skal bearbejdes,« siger Karin Houmann.

Lange udsigter

Holstebro Krisecenter er en selvejende institution, hvor driften hører under Holstebro Kommune. Og selv om politikerne anerkender problemet, så tillader kommunens økonomi ikke, at man hurtigt opretter flere pladser.

»Vi skal have en dialog med dem, men vi kan intet love,« siger Jens Kristian Hedegaard (V), formand for social- og sundhedsudvalget

Susanne Funch er næstformand i social- og sundhedsudvalget. Hun ærgrer sig over situationen.

»Det er katastrofalt, at mange kvinder går hus forbi. Derfor vil jeg gerne vende problematikken om. Vi har en slunken økonomi, og et sparekatalog på 23 millioner kroner på ældreområdet. Derfor mener jeg, vi skal se på, om nogle af de ældreboliger, som er planlagt til at skulle nedlægges, kan udnyttes til pladser for kriseramte kvinder,« siger næstformand i social- og sundhedsudvalget, Susanne Funch (S).

Kvinderne på Holstebro Krisecenter kommer fra hele landet, typisk fordi de lever i skjul for deres ægtefælde eller kæreste. Det er hjemkommunen, som betaler for opholdet - altså får Holstebro Kommune penge fra for eksempel Aarhus Kommune for at huse en af deres borgere - lige som Holstebro Kommune betaler andre kommuner for sine borgere. Og den udveksling ønsker Susanne Funch at udnytte, så det på sigt kan blive en god forretning for Holstebro Kommune at drive et større krisecenter for kvinder.

»Hvis vi får flere pladser, så vil der også blev sendt flere penge til Holstebro Kommune, samtidig med at der vil være nogle kvinder, vi ikke behøver sende væk. Det vil også kunne skabe flere arbejdspladser til kommunen, så vi skal se muligheder frem for begrænsninger,« siger Susanne Funch.