Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Sygeplejersker: De svageste borgere bliver ladt i stikken

»Når sygeplejerskerne allerede nu har et arbejdspres, hvor de ofte ikke kan følge med, hvordan skulle det så blive bedre, når de er færre? Alle ved jo, at jo mere presset man bliver, jo større er chancen for at der sker fejl,« siger kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd, Bente Alkærsig Rasmussen. Arkivfoto:
Foto: Søren Svendsen/Scanpix Denmark

Sygeplejersker: De svageste borgere bliver ladt i stikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spareplan vil øge risiko for fejl og resultere i flere genindlæggelser, siger Dansk Sygeplejeråd.

For en stor del af kommunens svageste ældre borgere vil sygeplejeklinikker ikke være et realistisk alternativ til hjemmesygeplejersker.

Sådan lyder det fra kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd Bente Alkærsig Rasmussen, der i kraftige vendinger kritiserer Holstebro Kommunes spareplan på ældreområdet, der blandt andet også vil betyde nedgang i antallet af hjemmesygeplejersker.

»Når de har behov for hjemmesygepleje, er det jo fordi, de er syge. Mange af dem vil slet ikke kunne komme frem til de klinikker, som kommunen vil lave som alternativ. For dem er alternativet ikke klinikker. Det er sygehuset,« siger Bente Alkærsig Rasmussen.

Hun erkender, at nogle patienter sandsynligvis godt selv kan komme frem til en klinik på det kommende Center for Sundhed, hvis de bor tæt på:

»Men bor man i Thorsminde, hvor der nærmest ikke er nogen offentlig transport, hvad vil man så gøre? De patienter, som hjemmesygeplejerskerne tager sig af, er altså de svageste og de mest syge,« Bente Alkærsig Rasmussen.

Brug for flere penge

I kommunens spareplan er der lagt op til at spare 2,7 millioner kroner på hjemmesygeplejen.

Det svarer til at man nedlægger 6,3 sygeplejestillinger:

»Når sygeplejerskerne allerede nu har et arbejdspres, hvor de ofte ikke kan følge med, hvordan skulle det så blive bedre, når de er færre? Alle ved jo, at jo mere presset man bliver, jo større er chancen for, at der sker fejl. Det vil også øge risikoen for genindlæggelser, og sker det, kan den forventede besparelse hurtigt blive ædt op ad stigende kommunale udgifter til sygehusene,« siger Bente Alkærsig Rasmussen.

Det er vel let nok at sige, hvor pengene ikke skal spares, men hvor skal de så komme fra?

»Jeg skal være den første til at erkende, at det ikke kun er et problem, man ser i Holstebro Kommune. Men når man i stigende grad tager patienter hurtigt hjem fra sygehusene, så er man nødt til også at have et beredskab, der kan tage vare på patienterne i kommunerne. Jeg mener, at man skal se på at få lavet en ordning med sygehusvæsnet, så pengene også følger med patienterne hjem til kommunerne.«

Vi har oprustet

Formand for kommunens social- og sundhedsudvalg, Jens Kristian Hedegaard (V), er enig i, at der skal ses på økonomien mellem sundhedsvæsnet og kommunerne, når kommunerne skal overtage flere plejeopgaver.

»Men vores spareplan skal ses i sammenhæng med, at vi siden 2012 har udvidet antallet af hjemmesygeplejersker med 14 årsværk. Selv om vi lægger op til en reduktion nu, så er det stadig en opnormering af området.«

»Vi lytter selvfølgelig til alle de argumenter, der kommer. Men vi mener også, at en del af arbejdet vil kunne gøres lettere ved at lave andre arbejdsgange - herunder klinikker, hvor patinterne kommer til sygeplejerskerne og ikke omvendt.«

Det siger sygeplejerskerne jo netop er urealistisk. Mange af patienterne kan netop ikke selv komme til klinikkerne?

»Det mener vi godt, at de kan i nogle tilfælde. Men det kommer selvfølgelig kun til at gælde for dem, der kan,« siger Jens Kristian Hedegaard.

Har i regnet på, hvor mange patienter det drejer sig om?

»Nej, det tror jeg ikke specifikt, at vi har. Men vi har jo netop i planen taget hensyn til, at folk ikke bare skal løbe hurtigere, men at vi har ændret på arbejdsgange, der skal kompensere for den nedbemanding, vi desværre er nødt til at lave.«