Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Supermarkeder: Skraldere er et problem

Arkivfoto

Foto: Morten Dueholm/Scanpix Denmark

Supermarkeder: Skraldere er et problem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere supermarkeder oplever problemer med folk, som tager kasseret mad fra deres skraldespande. De klipper hængelåse op og rydder ikke op efter sig selv, siger butikschefer.

Jesper Nørgaard Jensen er en smule træt.

Som købmand i Rema 1000 i Ellebækcentret oplever han flere gange om ugen problemer med lokale skraldere.

»Nogle gange åbner de skraldespandene og smider maden ud på jorden. Så ligger det der til næste dag, De rydder ikke op efter sig selv,« siger Jesper Nørgaard Jensen.

Han understreger, at han intet har imod de personer, som leder efter kasseret mad i hans skraldespande. Men de skal lære at rydde op efter sig selv. Ellers flokkes mus og rotter til, og der er flere problemer, påpeger han.

»På et tidspunkt havde vi en del skraldere, og derfor fik vi sat hængelåse på vores skraldespande. Men det varede ikke længe, før skralderne fandt en løsning. De sprøjtede sekundlim i låsene,« siger han.

Låsene var ubrugelige. Hullet, hvor nøglen skulle ind, var stoppet til med lim. Og det er sket gentagne gange, hvilket frustrerer Jesper Nørgaard Jensen.

»Nu har vi valgt, at skraldespandene skal være åbne. Vi skal leve med et stort problem, hvor der ikke er noget at stille op,« siger han.

Et stort problem

Om natten i Holstebro åbner personer supermarkedernes skraldespande og tager kasseret mad med hjem. Det oplever lokale supermarkeder som Aldi, Fakta, Kvickly, Netto og Rema 1000.

Flere af butikkernes chefer siger, at når de sætter hængelåse på skraldespandene, bliver de klippet op med boltsakse eller limet til i nøglehullet. Samtidig rydder skralderne ikke altid op efter sig selv.

Avisen har været i kontakt med flere skraldere, som ikke genkender kritikken. De siger, at der er en uskreven regel om, at de skal rydde op efter sig selv. Samtidig har det ikke været muligt at efterprøve, om chefernes påstande er sande.

Det er ikke alle butikker, som får besøg af skraldere. Det skyldes, at nogle butikker har skraldespande, som ikke er tilgængelige.

»Man kan ikke komme ind til vores skraldespande. Men i en periode glemte vi at låse vores port. Og der oplevede vi, at der kom flere skraldere til,« siger Martin Tofte, som er salgsleder i Kvickly på Brogårdsvej.

»Det var et problem, fordi skralderne gik ned i vores automatiske container, hvor de ikke kunne vide, hvornår den gik i gang,« siger Martin Tofte.

Personalet bliver utrygge

Det er ikke kun skraldernes sikkerhed, som butikscheferne tænker over. Personalets ve og vel er også vigtigt.

Martin Rotbøll, souschef i Netto i Vestergade, fortæller, at nogle af hans medarbejdere bliver utrygge, når de lukker butikken.

Når det er mørkt, skal medarbejderne ud af bagindgangen. Det er det samme sted, hvor der bliver skraldet. Og når de åbner døren og hører en ruskende lyd, kan de ikke se, hvem der gemmer sig i mørket.

»Er det en skralder - eller er det en tyv? Det er ikke til at sige. Det gør især de unge piger, som vi har ansat, utrygge,« siger han.

Han forklarer, at Netto-butikken ikke sætter hængelåse på deres skraldespande. De lader folk skralde, og Martin Rotbøll understreger - som alle supermarkedschefer i Holstebro - at han ikke har noget imod skraldere.

»Men de tænker sig ikke altid om. Nogle gange smider vi mad ud, som Fødevarestyrelsen har trukket tilbage. Det kan være mandler, som der har været larver i, eller kylling, som er salmonellainficeret,« siger han.

De er møgirriterende

Ligeglade og møgirriterende skraldere.

Sådan tænker Torben Nielsen, der er købmand i Rema 1000 i Nørreport Centret. Tidligere arbejdede han i Rema 1000 i Struer, hvor han oplevede, hvilken forskel det gjorde, at skraldespandene ikke var tilgængelige.

»I dag oplever jeg ingen problemer. Skralderne kan ikke komme ind i vores skralderum. Men da jeg arbejdede i Struer, havde vi mange problemer med dem. De hev alt op ad skraldespandene og smed det ud over det hele. Det så forfærdeligt ud,« husker Torben Nielsen.

»Vi endte med at sætte hængelåse på. Det gjorde vi kun, fordi vi blev ved med at have problemer,« siger han.

Og skralderne kan give butikkerne flere problemer, mener han. Hvis skralderne bliver syge af den kasserede mad, kan de i realiteten komme tilbage i Rema 1000 og påstå, at de er blevet syge af mad, som de har købt. Det gør Torben Nielsen ærgerlig.

»Der er kun en, den falder tilbage på. Det er mig.«