Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Skarp konkurrence: Frisørerne presser hinandens priser i bund

Konkurrencen mellem frisørerne er hård. Hasan Karim tager 160 kroner for en klipning og har typisk 10-20 kunder om dagen. Foto: Mona Aaberg

Skarp konkurrence: Frisørerne presser hinandens priser i bund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

150 kroner for en klipning. Konkurrencen mellem frisørerne er hård. De billige peger på den frie konkurrence, mens Brinks Klippotek undrer sig over, at de kan få økonomien til at hænge sammen.

Hos Din Salon i Østergade sidder to i kø, mens pensionisten Gunnar E.H. Pedersen er ved at få lagt sidste hånd på sin klipning.

»Skal vi lige tage øjenbrynene, nu vi er igang,« spørger frisør Abbas Karim.

Det er 13 år siden Abbas Karim åbnede sin salon i Østergade, og Gunnar E.H. Pedersen er kommet der næsten lige så længe.

»Han er god til at klippe,« siger han, mens han sidder med en kop kaffe i hånden og venter på sit lift, så han kan blive kørt hjem.

For ham spiller prisen en stor rolle i valget af frisør.

»Jeg synes, han har en rimelig pris, og når man er pensionist, så skal man jo have økonomien til at hænge sammen. Jeg er meget tilfreds med hans klipning,« siger Gunnar E.H. Pedersen.

Abbas Karim er uddannet herrefrisør i Libanon, og herreklippene er også det, som fylder mest. Der er ingen tidsbestilling, og prisen for et herreklip er 160 kroner. Mere end nogle frisørsaloner, mindre end andre.

»Som åbningstilbud kostede det 75 kroner, men prisen er steget med tiden og for to til tre år siden steg den til 160. Det er meget normalt,« siger Abbas Karim.

Men han er ikke bekymret for konkurrencen fra de billigere saloner og mener heller ikke, at han tager kunderne fra de dansk-uddannede frisører.

»Jeg har min faste kundekreds, og de er loyale,« siger Abbas Karim og tilføjer med et lille smil om årsagen til, at han kan gøre det billigere end de mere etablerede frisører:

»De snakker mere end de klipper,« siger han, mens han med hurtige bevægelse lader saksen arbejde.

Umulig konkurrence

Hos Brinks Klippotek i Nørregade er de glade for konkurrencen fra deres organiserede kolleger og konkurrenter. Men frisørerne uden uddannelse, og som klipper til priser omkring 100 kroner, er umulige at konkurrere med.

»Konkurrence er fedt, hvis det er ens for alle. Men mine priser er sat efter, hvad det koster at lave en klipning i forhold til alle udgifter med pension, feriepenge, arbejdsmarkedsbidrag, husleje og en timeløn til 200-220 kroner,« siger Jesper Brink og tilføjer:

»Hvis jeg skal overholde loven og betale den overenskomstmæssigt rigtige løn, så kan jeg ikke gøre det til den pris,« siger Jesper Brink, som tager 360 kroner for en herreklipning.

Både han, kolleger og kunder undrer sig over, at de billigste frisører kan få det til at løbe rundt.

»Det er et svært grundlag at konkurrere på. De er ikke organiserede og derfor ikke underlagt en overenskomst, hvilket jo er en del af »den danske model« - hvis de var det, ville de ikke kunne få det til at hænge sammen. Jeg kan jo også undre mig over, at det ikke er alle, som har en dankortautomat,« siger Jesper Brink.

Men selv om hans salon kæmper en kamp mod de billige frisører, så erkender han også, at de næppe forsvinder.

»Lige som internettet er kommet for at blive, må vi også forholde os til, at vi har en ny situation. Så i sidste ende må vi gøre det bedre end de andre,« siger Jesper Brink.

Hasan Moussa med salon i Vestergade tager 150 kroner for en klipning. Han har typisk 10-15 kunder om dagen, og han fortæller, at forretningen løber fint rundt. For ham er priserne en del af den frie konkurrence - og han oplever også, at måtte afgive kunder til frisører, der er billigere end ham. Så når de større og dyrere frisører har svært ved at betale en høj timeløn og pension efter overenskomst til de ansatte, handler det for Hasan Moussa om at han er tilfreds med lønnen.

»Deres udgifter er større, når de har ansatte. Jeg er kun mig selv, som jeg skal tjene løn hjem til,« siger Hasan Moussa.