Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Restauratører: Vi lukker ikke nogen ind, vi ikke kan kommunikere med

»De kommer i grupper, og på dansegulvet danser de meget tæt på pigerne. De tager dem på numsen og kommer inden for en privatsfære, hvor det virker meget ubehageligt. Mange af pigerne er meget utrygge. Det er klart, at de her mennesker ikke ved, hvordan vi går i byen i Danmark,« siger Jan Nonboe. Arkivfoto
Foto: Morten Stricker/Midtjyske Medier

Restauratører: Vi lukker ikke nogen ind, vi ikke kan kommunikere med

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er forskelligt fra diskotek til diskotek, hvor mange asylansøgerne de har som gæster, og hvordan de oplever det. Men byens restauratører er enige om at ønske uddannelse af flygtninge i dansk gå-i-byen kultur, ligesom de afviser at give adgang til gæster, der ikke taler hverken dansk eller engelsk.

»I alle grupper, hvor der er fulde mennesker, kan der være folk, der går over stregen. Og når jeg ser på, hvem jeg synes, der ofte er de mest nærgående over for piger, så er det ofte fulde midaldrende danske mænd.« Sådan sagde Carsten Claussen, bestyrer af diskotek East-End, cocktailbaren Alberto og Tobaksfabrikken. Dagen forinden havde en anden af byens restauratører, Jan Nonboe, været ude og sige, at de nyankomne asylansøgere skaber problemer i nattelivet i Holstebro. Jan Nonboe, der indtil oversvømmelserne lukkede hans diskotek i december, har oplevet den grænseoverkridende adfærd, som diskoteksejere og piger i andre byer har fortalt om:

»De kommer i grupper, og på dansegulvet danser de meget tæt på pigerne. De tager dem på numsen og kommer inden for en privatsfære, hvor det virker meget ubehageligt. Mange af pigerne er meget utrygge. Det er klart, at de her mennesker ikke ved, hvordan vi går i byen i Danmark,« siger Jan Nonboe.

Han fortæller videre, at problemet især er sproget, og derfor bliver asylansøgere, der ikke mindst kan engelsk, ikke lukket ind på diskoteket.

Afvises i døren

»Jeg vil på ingen måde være racistisk, men jeg er nødt til at være realistisk. Deres opførsel er så markant anderledes. Vi har ofte problemer, når de kommer. Deres attitude og opførsel er helt forkert, så vi er nødt til at afvise dem i døren, vi ikke kan styre.«

Restauratør-kollegaen Carsteen Clausen erkender, at sprogbarrieren er et problem.

»Vi skal have mulighed for at kunne kommunikere med gæsterne. Eventuelt gennem en anden person. Det tager langt de fleste problemer i opløbet. Kan vi ikke kommunikere med gæsterne, så vil vi ikke have dem ind. Det er vores måde at sikre på, at vi stadig har et sted, hvor man sikkert kan komme, og hvor man sikkert kan sende sine børn og unge,« siger Carsten Clausen og tilføjer:

»Har vi problemer? Nej, vil mit umiddelbare svar være. Er det det samme som, at der aldrig har været episoder? Nej, det er det heller ikke. Men sådan er det hver gang, der kommer nye grupperinger i nattelivet. Det skete også, da der begyndte at komme østeuropæere, der kom for at arbejde i Danmark. De skulle også lige finde ud af, hvad der er okay her.«

Jan Nonboe kan godt nikke genkendende til, at det er et problem, som man også har oplevet, når der tidligere er kommet andre og nye grupperinger i nattelivet.

»Det så vi også for 20 år siden, da der begyndte at komme flere efterkommere af indvandrere. Vi så det, da der begyndte at komme en del østeuropæere. På den måde er det noget, som vi har prøvet før. Det her er bare mere massivt og i omfang større.«

Problemet med nærgående asylansøgere har foregået siden sommeren 2015, og Jan Nonboe vil nu forsøge at finde en løsning med asylcenteret i Holstebro.

Har du meldt det til nogen?

»Nej. Det er den, der bliver krænket, der skal anmelde det. Og det er voksne mennesker, vi taler om. Men vi er nødt til at kunne snakke om problemerne. Det hjælper ikke at lade som om, at de ikke er der.«

Ejer af Kaj K i Holstebro Kasper Vinding mener ikke, at der er større problemer med asylansøgere:

»Vi er også et sted for det lidt ældre publikum,« siger Vinding.

Han fortæller dog, at hele den kæde, som han er en del af, for tiden er ved at undersøge, om der bliver oplevet problemer - eller om det er debatten, der er med til at gøre et stort problem ud af noget, der i omfang måske ikke er et stort problem:

»Når der bliver sat fokus på noget, så kommer der også tilfælde frem. Sådan er det. Men alle tilfælde af intimidering er et tilfælde for meget. Uanset, hvem der står bag,« siger Kasper Vinding.

Meget fulde

Bestyreren på die Bierstube igennem de seneste to et halvt år, Charlotte Green, har bemærket, at hun har fået asylansøgere på den anden side af bardisken. Blandt andet kommer der en gruppe ældre mænd, som ifølge Charlotte Green kommer fint ud af det med de andre gæster.

»Jeg oplever, at en stor andel af dem godt kan finde ud af at gå i byen, men der er også et fåtal, der har svært ved at passe ind i de danske værdier.«

Hun peger på to hovedproblematikker. Dels de helt unge asylansøgere, som lige er fyldt 18, og som drikker sig meget fulde. Dels de asylansøgere, som restauratørerne ikke kan kommunikere med.

»Når vi ikke kan kommunikere med dem, er det rigtig svært. Det er noget, alle restauratører snakker om, når vi holder møder, hvordan vi kan løse problemet. Det er også noget, vi har talt med politiet om. For selvfølgelig er det et problem, når der kommer en gruppe, som ikke ved, hvordan man går i byen,« siger Charlotte Green og understreger, at hun på ingen måde ønsker at udstille asylansøgerne.

»Men mange af dem kommer med helt andre normer - i de ekstreme tilfælde fra en landsby med et helt andet kvindesyn.

Hvordan oplever du den forskel?

»Jeg har smidt et par stykker ud, og de kigger på mig, som om de tænker: Jeg er kvinde, og det kan da ikke være mit arbejde.«

Hos lokalpolitiet i Holstebro fortæller man, at det ikke er et problem, man kender til, at asylansøgere skulle være nærgående i nattelivet.

»Jeg kan sige, at vi ikke har fået så meget som en eneste anmeldelse om noget sådan,« siger politikommissær Lilian Jensen.

Heller ikke hos det lokale asylcenter har man hørt om problemer.

»Men vi er lige så stille gået i gang med at undersøge omfanget. Hvis krænkelser finder sted, hvilket meget tyder på (fra Thisted, red.), så er det en uacceptabel adfærd, som vi vil gribe ind over for,« siger Torben Gregersen, chef for Asylcenter Vesthimmerland, hvorunder Holstebros asylcenter hører.