Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Rasmus fandt forsvundne Carl: Jeg var egentlig gået forbi

Det var her i et skovområde ved Vald. Birn, at Rasmus Chr. Thomsen med Zippo fandt den forsvundne 81-årige mand. Foto: Morten Stricker

Foto: Morten Stricker/Scanpix Denmark

Rasmus fandt forsvundne Carl: Jeg var egentlig gået forbi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Jeg tog chancen,« siger Rasmus Chr. Thomsen om i nat, hvor han gik og ledte efter forsvunden 81-årig.

Havde Rasmus Chr. Thomsen ikke været opmærksom, havde hunden ikke gøet, og havde parret ikke vidst, at Carl Egon Christensen var efterlyst, så havde den forsvundne 81-årige mand måske ikke været i live i dag.

Det var mange »hvis'er« og »måske'er«...

Faktum er i hvert fald, at Rasmus Chr. Thomsen og hans schæferhund Zippo var makkerparret, der sørgede for en lykkelig udgang på eftersøgningen. Hele aftenen og natten havde helikopter, hunde og politifolk i hobetal ledt, efter den demente 81-årige forsvandt fra sit hjem på Plejecenter Thorshøj ved 17-tiden fredag.

I sidste ende blev det dog en borger, Rasmus Chr. Thomsen, der gjorde fundet klokken 00.58 natten til lørdag.

»Jeg skulle alligevel ud og lufte hunden, men havde selvfølgelig også set politiets efterlysning, så i stedet gjorde jeg min almindelige aftentur på halvanden til to kilometer lidt længere end normalt,« forklarer den 32-årige fysioterapeutstuderende, der har arbejdet 12 år hos militæret.

Zippos fund

I dagstimerne lufter han gerne sin hund netop i skovområdet ved jernstøberiet Vald. Birn, og i nat tog han noget utraditionelt samme rute.

»Jeg havde en ide om, at det kunne være et sted, manden kunne være, også fordi der er mange faldgruber i det område,« siger Rasmus Chr. Thomsen, der fik ret i sin antagelse.

»Jeg havde taget lys med for at lede, og på et tidspunkt går vi forbi en skrænt med træer. Jeg har egentlig passeret stedet, hvor det så viser sig, at manden står, men hunden reagerer. Jeg lyser og kan se, at han står op mellem nogle træer, og jeg kan genkende den brune jakke. Han har forvildet sig op på en skrænt, men jeg ville lidt tættere på for at være sikker. Jeg havde jo hunden med, så jeg var ikke så nervøs, hvis det nu havde vist sig at være en anden.«

Ville ikke have jakke

Men det var den forsvundne mand, Rasmus Chr. Thomsen havde fundet.

»Jeg fandt billedet af ham frem og kunne genkende ansigtstrækkene. Han virkede forvirret, men sagde, at han hed Carl. Det var en skøn fornemmelse. Jeg havde overhovedet ikke nogen forventning om at finde ham, men jeg kunne se, at politiet fokuserede deres eftersøgning i Ellebækområdet, som jeg har et godt kendskab til, fordi jeg har boet her i seks år, og så tog jeg chancen,« siger han.

»Chancen« gav gevinst, og den har måske reddet en anden mands liv, selvom Rasmus Chr. Thomsen nu ikke helt tænker sådan.

»Det er lidt firkantet sat op. Men måske. Han virkede nu heldigvis til at være i god fysisk form, og han klagede kun lidt over, at han frøs om fingrene. Jeg ville give ham min jakke, men den ville han ikke tage imod, for så frøs jeg jo, sagde han. Han ville dog godt låne mine handsker,« husker Rasmus Chr. Thomsen, der bor på Frøjk Møllevej.

Og sådan stod de to så og konverserede lidt, inden Rasmus Chr. Thomsen fik alarmeret politiet og begav sig op mod hovedvejen for at møde politifolkene. Dernæst var det retur til de lune dyner for såvel den forsvundne som hans redningsmand.