Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Problemer med passiv druk går ikke over af sig selv

Voksne børn af alkoholikere har langt større problemer, end de fleste af os. Genrefoto.
Foto: Preben Madsen

Problemer med passiv druk går ikke over af sig selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fars og mors druk sætter alvorlige spor, som kræver behandling, men der er ikke gratis tilbud til alle.

Det er aldrig for sent at dykke ned i livets rygsæk og tage fat i nogle af de problemer, der har tynget siden barndommen.

Men det kan være svært.

Det ved man hos Tuba, som tilbyder gratis terapi og rådgivning til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i familier med misbrug.

»Fire ud af ti, som henvender sig til os, har aldrig før i deres liv talt med nogen om det, de har oplevet eller hvad, det har gjort ved dem. Det er enormt tabubelagt og forbundet med stor skamfuldhed,« siger Henrik Prien, som er regionsleder for Tuba i Jylland.

Voksne børn af alkoholikere gør sjældent meget væsen af sig. Men de er mange. Over 180.000 i alderen 19-35 år, vurderer Sundhedsstyrelsen, og de har ifølge Henrik Prien langt større problemer, end de fleste af os aner. Problemer, som også kan blive samfundets i form af tilskud til psykologhjælp, udgifter til sygefravær og overførselsindkomster.

Mennesker, som er vokset op i et hjem med en mor eller far, som oftere holdt om flasken end om deres børn, udgør en stor andel af de mange herhjemme, som bliver ramt af psykiske lidelser som angst og depressioner og kan have meget svært ved at færdiggøre en uddannelse.

»Det er vigtigt at forstå, at bare fordi, man er voksen og flyttet væk fra problemerne, så forsvinder konsekvenserne, problemerne har haft, ikke af sig selv,« siger han.

Gratis hjælp til nogle

Tuba, som er finansieret af stat, fonde og deltagende kommuner, har afdeling i 11 jyske kommuner, heriblandt Aarhus, Viborg, Favrskov og Mariagerfjord.

I de kommuner, hvor der ingen Tuba-afdeling findes, er de voksne børn afhængige af, at kommunen selv har udviklet et tilbud til dem.

Det er eksempelvis tilfældet i Holstebro, som har samarbejdsaftaler med Lemvig og Struer.

På grund af stor efterspørgsel har man dér valgt at supplere de kommunale tilbud til alkoholikere og pårørende, typisk ægtefæller og hjemmeboende børn, med et særligt tilbud til de voksne børn.

»I det forløb, som kører nu, deltager ni voksne børn,« fortæller funktionsleder Anne-Marie Steen Schrøder.

Sparsomme ressourcer har dog tvunget Holstebro Kommune til at skære i tilbuddet, og den håber derfor at få andel i den pulje på 264 millioner kroner, der er afsat over de næste fire år til behandling af voksne børn op til 25 år.

Og de satspuljemidler er der mange andre kommuner, der har bud efter.

En gave at hjælpe

Skulle man bo i en kommune, hvor der endnu ikke er tilbud til voksne børn, er der stadig hjælp at hente, bare på det private marked.

Her hedder den store udbyder Dansk MisbrugsBehandling, som sidste år blev fusioneret med Behandlingscenter Tjele.

Tilbuddet til voksne børn af misbrugere består af et forløb på i alt 24 timers gruppesamtaler. Det koster 4000 kroner og er ifølge direktør Søren Skensved ikke noget, der giver overskud.

»Men jeg kan næsten ikke få armene ned, når jeg ser, hvad der sker med de her voksne børn, når de opdager, at der er en grund til, at de har det, som de har det, og at de ikke er alene. Det er en gave.«

Langt de fleste er i aldersgruppen 18-30 år, men Søren Skensved byder dem også velkommen, selv om de er ældre.

Hvis en fuld far og mor derhjemme altid har været det normale, kan det nemlig være svært som voksen at skelne sit autentiske selv fra det, man har udviklet sig til på grund af den belastede opvækst. Af samme grund kan der gå lang tid, før man erkender sit problem og ser, at pilen peger på barndommen.

Tillid - hvad er det?

»Typisk henvender folk sig, fordi de har store problemer i deres parforhold. Hvis man er vokset op med svigt, er det jo svært at vise andre mennesker tillid,« forklarer han.

Det genkender man i Tuba, hvor gennemsnitsalderen ligger midt i 20'erne.

»Mange kontakter os også, når de selv skal være forældre. Gravide kvinder mærker, hvor meget, de savner at have en mor, der kan give støtte og gode råd. Og når først børnene er der, opstår der et nyt dilemma: Hvor meget skal bedsteforældrene have lov til at se deres barnebarn, hvis de er påvirkede? Det kan være meget svært at sige fra.«

Hos Tuba går aldersgrænsen for det gratis tilbud i dag ved 35.

»Vi har folk, som ringer til os, selv om de er ældre end vores målgruppe. De kan ikke få hjælp i vores gratis tilbud. Det er et paradoks, at loven giver misbrugeren livslang garanti for gratis behandling. Misbrugernes børn kan også blive behandlet. Men kun til en vis alder. Passiv druk har store konsekvenser uanset alder.«