Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Opråb fra kommunen: Urealistisk at få flygtninge i job dag ét

Det er svært at veksle det til reelle job, når flygtninge kommer i praktik. Det konstaterer Lars Stampe (S), formand for arbejdsmarkedsudvalget i Holstebro Kommune. Han kan ikke se, hvordan det skal lykkes at få alle flygtninge i arbejde straks, som landspolitikere foreslår. Arkivfoto: Morten Stricker
Foto: Morten Stricker

Opråb fra kommunen: Urealistisk at få flygtninge i job dag ét

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lars Stampe kalder det prisværdigt, når landspolitikere vil have flygtninge i job fra dag 1. Men udvalgsformanden tror ikke på det - og efterlyser mere hjælp fra staten.

»Det sværeste er ikke at få flygtninge i praktik i virksomheder. Men det er svært at veksle det til reelle job.« Sådan siger Lars Stampe (S), formand for arbejdsmarkedsudvalget i Holstebro Kommune om det forslag fra Socialdemokraterne på Christiansborg, hvor flygtninge fremover skal i job fra dag ét for at forbedre integrationen. Et forslag som har glædet statsminister Lars Løkke Rasmussen:

»Man kan altså godt arbejde og klare sig selv i Danmark, selv om man ikke taler dansk. Derfor skal vi ændre tilgangen: Flygtninge skal i arbejde - og så skal sproget bygges på i tilknytning til det,« skrev han på facebook og henviser til, at mens kun tre ud af 100 flygtninge erklæres jobparate, så arbejder tusindvis af østeuropæere i Danmark uden at kunne sproget.

Lars Stampe vil dog gerne se, hvordan man femskaffer disse arbejdspladser til flygtninge.

»Skal virksomhederne have et påbud? Man kan ikke bare sige til kommunerne, at vi skal finde job til flygtningene,« siger Lars Stampe, som konstaterer, at han sagtens kunne finde jobs til mange flygtninge i kommunen - for eksempel i ældreplejen - hvis han måtte.

»Men vi må jo ikke øge budgettet og ansætte flere. Derfor er vi helt afhængige af, at der er vækst i private arbejdspladser,« siger Lars Stampe.

Han mener slet ikke, at der er det antal arbejdspladser, som der er behov for, hvis alle de nye flygtninge skal i arbejde.

»Det kræver, at der kommer nye virksomheder eller en stor vækst i de ekstisterende virksomheder. Det har vi ikke meget indflydelse på som kommune,« siger han.

Staten skal spille med

I første omgang mener Lars Stampe, det ville hjælpe, hvis staten og Udlændingestyrelsen var bedre til at spille med, når flygtninge fordeles i kommunerne.

»Når vi får tildelt et antal flygtninge, ved vi aldrig, hvornår de kommer. Der kan komme 20 i en måned og ingen i en anden. Det er mere besværligt at finde boliger, når vi ikke kan få at vide, hvornår de kommer,« siger Lars Stampe, som har henvendt sig til Udlændingestyrelsen uden at det har ændret noget.

Han efterlyser også, at flygtninge i højere grad blev fordelt efter, hvilken uddannelse de har med.

»Så ville vi efterspørge flygtninge med kompetencer på områder, hvor der er flaskehalse og der mangler arbejdskraft,« siger han.

Generelt er han tilfreds med, hvordan Holstebro Kommune tager imod flygtninge - blandt andet med placering i bolig i lokalsamfund uden for Holstebro.

Socialdemokraterne på Christiansborg har i deres udspil henvist til, at kommuner som Slagelse og Vejle er bedre end andre til at få flygtninge i job.

»Vi skal altid kunne gøre det bedre, men uanset hvor dygtige vi er som kommune, kan vi ikke skaffe nye private arbejdspladser. Staten må så sikre betingelser, så det kan lade sig gøre,« siger Lars Stampe, som mener, at der generelt mangler job til til ufaglærte og tillærte.

»Vi har i forvejen arbejdsløse og folk på kontanthjælp, som også mangler et job,« påpeger Lars Stampe.