Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ny politiskole må helst ikke ligge vest for Lillebælt

Det er eksempelvis gruppevogne som denne, der hurtigt skal fragte politielever til København i tilfælde af eksempelvis terror. Da de ikke har samme hastighed som en almindelig patruljevogn beregmer Rigspolitiet deres maksimale rækkevidde til cirka 250 kilometer inden for to timer. Arkivfoto: Nils Meilvang/Scanpix
Foto: Nils Meilvang/Scanpix Denmark

Ny politiskole må helst ikke ligge vest for Lillebælt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indtil videre har mindst 18 byer budt ind på den kommende politiskole, som skal etableres i Vestdanmark. 14 af dem ligger dog for langt fra København, mener Rigspolitiet.

Der er rift om at blive hjemsted for den nye politiskole, som efter planen skal slå dørene op for de første politielever i februar 2018.

I alt har 18 byer budt ind på den kommende skole, som ifølge den politiske aftale bag skal ligge et sted i Vestdanmark.

Men måske kan flere af de interesserede byer krølle deres forhåbninger sammen på forhånd. De ligger nemlig alt for vestligt i forhold til København. Det viser en korrespondance mellem Rigspolitiet og Bygningsstyrelsen, som avisen har fået aktindsigt i.

Bygningsstyrelsen har fået til opgave at finde en egnet placering til den kommende skole, som kan leve op til Rigspolitiets ønsker. Ikke bare om, hvad skolen skal indeholde af klasselokaler og idrætsanlæg, men også om en placering, der ligger inden for to timers udrykningskørsel til København.

Højst 250 kilometer væk

Men hvad svarer to timers udrykningskørsel til i kilometer?

Det har indtil nu været til elastisk debat, for det handler jo dybest set om, hvor hårdt man er villig til at trykke på speederen.

Men i sit oplæg til Bygningsstyrelsen er Rigspolitiet klar i spyttet. Eleverne skal i givet fald fragtes i såkaldte gruppebiler, populært kaldet salatfade, der ikke kan køre lige så hurtigt som en patruljevogn.

Derfor bør skolen højst ligge 200-250 kilometer fra København, skriver Rigspolitiet. Og helst tættest på de 200.

Når ikke over Lillebælt

Hvis 200 kilometer er grænsen, kommer skolen ikke vest for Lillebæltsbroen. Bliver den udvidet til 250 kilometer, når en by som Kolding lige akkurat med i det gode selskab.

Derimod ligger andre interesserede byer som Esbjerg, Viborg, Holstebro og Randers langt uden for den acceptable radius, da de alle har omtrent 300 kilometer til hovedstaden.

Adam Diderichsen er lektor i Politividenskab ved Aalborg Universitet, og han vurderer, at Rigspolitiet er på kollisionskurs med politikerne, når det forsøger at sætte begrænsninger for, hvor skolen bør placeres.

Skolen er nemlig også ment som en politisk håndsrækning til den vestdanske provins i form af nye statslige arbejdspladser.

»Når man fastlægger afstanden til 200-250 kilometer, kommer man jo knap nok til Jylland. Det er en begrænsning, som en lang række borgmestre og folketingspolitikere nok vil være uenige i,« vurderer Adam Diderichsen.

Hypotetisk situation

Som det er i dag, indgår Politiskolens undervisere og studerende i politiets strategiske reserve. I tilfælde af terror eller andre ekstraordinære begivenheder skal de hurtigt kunne rykke ud.

Det samme skal gælde de, der bliver tilknyttet skolen i Vestdanmark, lyder Rigspolitiets officielle begrundelse for den ønskede placering:

»Rigspolitiet arbejder ud fra, at de fortsat kan indgå i denne strategiske reserve, som oftest forventes indsat i København,« oplyser specialkonsulent Charlotte Christiansen, Rigspolitiet.

Ifølge Adam Diderichsen sker det dog stort set aldrig, at der er behov for at indsætte politieleverne så akut, som der bliver lagt op til.

»Politieleverne hjælper for eksempel til med grænse- og terrorbevogtning, men jeg kan ikke umiddelbart komme i tanker om, at det nogensinde har været nødvendigt at sætte dem ind med meget kort varsel. Jeg kan ikke afvise, at det er sket, men det er i hvert fald så sjældent, at det er lidt hypotetisk, at det skulle være nødvendigt at lægge skolen tæt på København af den grund,« mener Adam Diderichsen.

Alle tages i betragtning

Det er Bygningsstyrelsen, der i første omgang skal pege på egnede placeringer af den nye skole, og lige nu er Bygningsstyrelsen i den indledende fase med at afsøge mulige placeringer.

Her tager man alle ansøgerbyerne i betragtning, også dem der ligger ud over politiets ønske om 250 kilometers begrænsning.

Det fortæller enhedschef Pernille Vejby Nielsen.

»Vi holder os ikke inden for den grænse. Vores opgave er at undersøge, hvilke muligheder der findes, og vi tager kontakt til samtlige de kommuner, som har meldt ud, at de er interesserede i at huse skolen,« forklarer hun.

Resultatet af Bygningsstyrelsens indledende arbejde bliver en liste over mulige byer og løsningsforslag, som skal danne baggrund for den endelige beslutning.

Til den tid kan Rigspolitiets ønske om »helst ikke at have over to timers udrykningskørsel til København« muligvis stå for fald.

Avisen har spurgt ind til ønsket, og Rigspolitiet henviser til et svar fra Justitsministeriet til Folketingets retsudvalg, hvor Mogens Jensen (S) har spurgt, hvad man skal lægge i de to timers udrykningskørsel.

Hertil svarer Rigspolitiet har oplyst, at det er muligt at placere skolen mere end to timers udrykningskørsel fra København, men at det i givet fald vil skulle sammentænkes med planlægningen af politiskolens rolle i beredskabet, særligt i og omkring hovedstadsområdet.

Hvad synes du om korrespondancen mellem Rigspolitiet og Bygningsstyrelsen? Deltag i debatten her:

Der er cirka 340 kilometer fra København til Holstebro. Men er det ensbetydende med, at vi så må vinke farvel til en...Opslået af Dagbladet Holstebro-Struer på 21. marts 2016