Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mor: Otto skal ikke ekskluderes på Nørreland

»Jeg vil helst have, at mit barn skal gå i en specialklasse på en almindelig folkeskole. Men jeg bliver bekymret over, at det skal gå så stærkt lige pludseligt. Er skolerne overhovedet klar til at modtage disse børn, og hvad bliver det for en dagligdag, de kommer ud til?, spørger Lene Faarkrog, hvis ni-årige søn i dag går på Sct. Jørgens Skole. Foto: Johan Gadegaard
Foto: Johan Gadegaard

Mor: Otto skal ikke ekskluderes på Nørreland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lene Faarkrog er glad for, at kommunen vil lade flere specialbørn gå side om side med elever uden særlige behov. Men hun forstår ingenting af, at Nørrelandskolen er i spil.

Lene Faarkrog fra Mejrup er mor til en af de 115 specialbørn, der i dag går på Sct. Jørgens Skole. Hendes søn er ni år gammel og har gået i en specialklasse i hele sit skoleliv. Om halvandet år skal han starte på en ny skole - familien ved endnu ikke hvilken.

Men der er ét sted, mor helst vil undgå. Det er Nørrelandsskolen, der er lukket, men som midlertidig huser eleverne fra Sønderlandsskolen, som er under ombygning.

»Jeg synes ikke, der skulle være børn på Nørreland. Her bliver de ekskluderet. Der jo ingen børn fra almenområdet. Det er i direkte modstrid med kommunens egne tanker om inklusion. Jeg ved godt, at der er nogle børn, der har brug for at blive skærmet, men hvilke børn er det, der skal gå der? Og hvordan vil kommunen finde dem?,« spørger Lene Faarkrog.

Aktuelle pladsproblemer

Holstebro Kommunes børne- og ungedirektør, Mads Gammelmark, henviser til, at forvaltningen i sit oplæg har peget på 60 pladser mere, end der lige nu er børn til. Det har man valgt at gøre for at have en buffer i forhold til at kunne tilgodese flest børns behov og ønsker, når de skal fordeles ud på skolerne.

»Når vi peger på Nørreland som en placeringsmulighed, så er det fordi, at der på Storåskolens afdeling på Odinsvej aktuelt er nogle pladsudfordringer. Og fordi, at vi rent faktisk har muligheden for at inddrage indskolingsfløjen på Nørreland, som nogen har været så forudseende at bygge sammen med Odinsvej,« forklarer Mads Gammelmark.

Lige nu går der 65 børn på Odinsvej i lokaler, som er normeret til 60. Med indskolingsfløjen tilføres der godt 2000 kvadratmeter ekstra.

»Her kan der være 60 børn, men vi har ikke tænkt, at det er 60 børn fra Sct. Jørgen, der skal flytte derover. Vi har bare peget på Nørreland som en mulighed,« pointerer Mads Gammelmark.

Det går for stærkt

Lene Faarkrog fastholder sin kritik, men kan rigtig godt lide kommunens målsætning om inkludere specialklassebørnene i almenrådet, så de ikke skubbes til side og ekskluderes, fordi de har behov for ekstra støtte.

»Jeg tror, at specialbørnene har bedst af at gå dør om dør med alle de andre børn. Min dreng går i en specialklasse, hvor de er syv elever og har to voksne på, der er smadderdygtige. Men de er sammen med alle Sct. Jørgens andre børn til fester og fastelavn, og også i musiktimerne,« fortæller Lene Faarkrog.

Hun har selv siddet med i en af de tre workshops, som kommunen har holdt, og synes, at det lige pludseligt skal gå meget stærkt - efter at forvaltningen har været mere end et halvt år om at analysere specialområdet.

»Den sidste workshop blev holdt den 29. februar, og allerede den 10.-12. marts havde forvaltningen et oplæg klar. Det får da mig da til at tvivle på, om vi forældre reelt er blevet lyttet til, eller om det meste var besluttet på forhånd. Er det her bare noget, vi gør, eller er der evidens/erfaringer fra andre steder?,«spørger Lene Faarkrog.