Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mere end 1000 forurenede grunde i Nordvestjylland

Her ses Regionens folk i færd med at fjerne forurenet jord fra Kirkestræde i Lemvig i 2009. Arkivfoto

Mere end 1000 forurenede grunde i Nordvestjylland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oplysninger om alle landets grundforureninger er blevet offentligtgjort. Der er mere end 34.000 registrerede i hele landet, og 1059 af dem er i Holstebro, Struer og Lemvig kommuner. Det er en stor andel, men er det noget at blive bekymret over? Per Novrup fra Region Midtjylland forklarer.

Antallet af giftige grunde i Danmark er blevet offentligtgjort. 34.201 lyder tallet, og mere end tusind af dem findes i Holstebro, Lemvig og Struer kommuner. En mængde, der ligger langt over kommuner med meget større indbyggertal.

Men hvor grelt står det egentlig til?

Højt for indbyggertallet

Et tal der udgør 2,9 procent af det landsdækkende antal. Tager man for eksempel Københavns Kommune - der har fem gange så mange indbyggere - har den til sammenligning kun 2,5 procent af grundforureningerne.

Per Novrup, miljøsagsbehandler ved Region Midtjylland forklarer, at der er mere end en grund til det relativt høje antal af registreringer i Nordvestjylland.

»Først og fremmest kan det have noget at gøre med den måden vi griber opgaven an i de forskellige regioner. Her i Region Midtjylland har vi arbejdet efter at få kortlagt alle steder, der kan være forurenede, for derefter at tage os af dem. Ser man derimod på Region Hovedstaden har de valgt at se på én branche ad gangen. Det kan betyde, at vi har et højere antal registrerede forureninger end dem,« forklarer Per Novrup.

Grunden til, at man har valgt at danne overblikket først, er ifølge Per Novrup, at man derefter kan prioritere sagerne.

»Vi vil prioritere det sådan, at vi tager hånd om de mest skadelige forureninger først,« forklarer han.

En anden grund kan være den måde, områder er blevet brugt.

»Især havne kan have rigtig mange forureninger registreret. Så har man flere havnebyer i et område, kan det også være med til at trække antallet af forureninger i vejret,« fortæller Per Novrup.

En af de ting, der sidste år blev opprioriteret, var legepladser.

»Vi prioriterer at sikre steder, hvor der er risiko for, at mennesker kommer i skadelig kontakt med farlige stoffer. For eksempel legepladser, på steder med mistanke om forurenet jord,« fortæller Per Novrup, der tilføjer, at man ikke fandt noget slemt på legepladserne.

Per Novrup kan ikke fastsætte en tidsramme for, om man kan rydde det hele op, men fortæller, at man konstant bliver klogere.

»Rensning er et arbejde, der vil fortsætte længe endnu, men først og fremmest er det vigtige at kende de farlige steder,« siger Per Novrup.

Ikke alle er reelle forureninger

Per Novrup forklarer, at det langt fra er alle grundene, der reelt er forurenede.

»Man skal huske, at vi registrerer både steder, hvor der er en konkret forurening, men også steder, hvor der er risiko for en forurening,« forklarer Per Novrup.

Stederne deles i to kategorier. Der, hvor man ved, at der er en påvist forurening af grunden registreres som »V2«, imens de steder, hvor der er risiko registreres som »V1«.

»Der hvor der er en V1 registrering af en grund, kan for eksempel være et sted, hvor vi ved der har været en produktion eller andet, der giver risiko for forurening,« siger Per Novrup.

Antallet af V1- og V2-registreringer i de tre kommuner er på henholdsvis 695 og 364 grunde.