Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mælkebønder i krise: Der er ingen lys for enden af mælkevejen

Genrefoto.

Foto: Camilla Rønde/Scanpix Denmark

Mælkebønder i krise: Der er ingen lys for enden af mælkevejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stort set alle danske mælkebønder tjener ingen penge og en del er truet af konkurs. Det værste er dog, at ingen kan forudse, hvornår den nedadgående afregningskurve knækker.

Det er hårdt nok, at de danske mælkebønder lige nu ikke tjener penge og landbrugets egen videnscenter, Seges, vurderer, at 340 mælkebønder, er truet af konkurs. Det svarer til hver tiende. Det er dog endnu værre, at der ikke er nogle prognoser, der viser, at det bliver bedre det kommende år.

»Situationen ser ikke ud til at ændre sig, og det er også derfor, vi har fuld fokus på den situation, som næsten alle mælkeproducenter befinder sig i lige nu,« siger Palle Høj, der er chefrådgiver og leder af regnskabsafdelingen hos Heden og Fjorden, der rådgiver landmænd i Midt- og Vestjylland.

De konventionelle mælkebønder får lige nu 2,11 kroner per liter mælk de leverer til mejeriet, og med en gennemsnitlig produktionspris på 2,80 kroner er det meget få, der ikke vinker farvel til penge, når mælkebilen henter dagens produktion.

Og den nuværende situation, hvor der ikke er udsigt til bedre priser, betyder da også, at nogle mælkebønder må give op og lukke.

På landsplan var der sidste år 60 mælkebønder, der måtte indgive en konkursbegæring, hvilket er dobbelt så mange som året før.

Palle Høj fortæller, at Heden og Fjorden ser et til to tilfælde om måneden, hvor landmanden selv eller banken siger stop.

»Herudover ser vi tilfælde, hvor banken reelt træffer beslutningen, men giver ejeren et helt eller et halvt år til eventuelt at finde en ny investor. Også for at undgå, at der pludselig kommer fire eller fem store landbrug til salg i et meget lille område, og dermed presser prisen på bedrifterne ned,« siger han.

Lidt bedre i Midt- og Vestjylland

Selvom Seges vurderer, at godt ti procent af de 3419 danske mælkebønder er truet af konkurs, fortæller Palle Høj, at det ser lidt bedre ud i Midt- og Vestjylland.

»Det er en lille bitte smule vi taler om. Det skyldes, at ejendommene og jorden ikke har været så dyr her i området, og en del landmænd har været mere forsigtige med at optage lån til investering,« siger han.

Hvert år laver Heden og Fjorden et samlet regnskab for udvalgte gennemsnitskunder, der viser, hvordan de forskellige produktionsgrene indenfor landbruget klarer sig.

Palle Høj fortæller, at man endnu ikke er helt færdig med regnskaberne, men de forløbige tal viser, at det trods et sløjt år ikke er gået som forventet for mælkebønderne.

»Der er som forudset røde tal, men ikke værre end vi havde forventet. Det skyldes, at mælkeafregningen var nogenlunde i begyndelsen af året, og mange mælkebønder har kompenceret en del af den faldende pris ved producere mere mælk, hvilket er muligt efter at EU's mælkekvoter er fjernet og landmændene nu må aflevere alt det mælk, de vil,« siger Palle Høj og fortæller, at de sløje udsigter slår igennem i de budgetter, der er lavet for 2016.

»Der er nogle steder, hvor man skal tale godt med sin bank, og der er nok også nogle steder, hvor man kommer til at afgøre, hvad man vil, når banken siger nej til at låne flere penge,« vurderer Palle Høj.

Ingen tror på markedet

Advokat Ib René Laursen fra Holstebro er en af dem, der kender mange af de triste konkurssager indefra. Som Nykredits inkassosadvokat, der står for afviklingen af områdets nødlidende landbrug, ved han hvor træls situationen er.

»Det er det værste, jeg har set i 25 år,« fortæller Ib René Laursen.

Mange af de sager, han sidder med, handler om netop mælkebønder, og i mange af sagerne er der ikke nogen god løsning.

»Alternativet til en konkurs vil være en rekonstruktion. Men det kræver, at det er investorer, der tror på, at markedet ændrer sig. De er der ikke lige nu. Sidste gang man troede at mælkeprisen var i bund, så faldt den bare yderligere. Derfor er der ofte ikke nogen alternativer til konkurs,« siger Ib René Laursen.

»Man får mig aldrig til at sige, at der ikke er noget håb forude. Men lige nu ser det sort ud. Og man skal jo huske på, at det menneskers livsværk, vi taler om. Det er mennesker, der måske har boet på en gård i generationer.«

Lige så galt i andre lande

Hvis der overhovedet er et lyspunkt for de danske mælkebønder, så er det, at det er lige så slemt for andre mælkebønder i de mælkeeksporterende lande.

»Det er et udskilningsløb, der er i gang blandt mælkeproducenter i hele Europa, og vores håb er bare, at mælkebønderne i andre lande lukker, før vi selv bliver tvunget til det,« siger Kristian Gade, der er formand for Holstebro-Struer Landboforening og selv er mælkeproducent med 360 malkekøer ved Flynder.

Han peger på, at det ikke bare kommer til at ramme mælkeproducenterne, hvis det bliver de danske mælkebønder, der taber udskilningsløbet.

»Det vil skabe en domino-effekt. Når et landbrug lukker, er det ikke kun landmanden og de ansatte på gården, der mister jobbet. Der rammer også lokalsamfundet i form af vedligeholdelse til smede, elektrikere og andre håndværkere, der bliver ikke solgt maskiner, og der kommer ikke så meget mælk til mejerierne. Så mange kan riskere at miste jobbet, hvis mange landbrug bliver tvunget til at lukke,« siger Kristian Gade.