Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mads Gammelmark om Camilla-sag: En tvangsfjernelse er aldrig en succes

Foto: Jesper Markussen

Mads Gammelmark om Camilla-sag: En tvangsfjernelse er aldrig en succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Vi må aldrig give op i forhold til børn og forældre,« siger direktør for Børn- og Unge, Mads Gammelmark, der kalder tvangsfjernelsessag ulykkelig.

Tavshedspligten forhindrer, at børn- og ungedirektør Mads Gammelmark kan sige ret meget konkret om Camilla-sagen.

Men han erkender, at situationen omkring den 15-årige pige kræver, at der sker noget:

»Jeg kan konstatere, at der i sidste uge er taget stilling til et forslag til det videre forløb i sagen, som, jeg ved, vil blive fremlagt for forældrene og den unge.«

Hvorfor kommer der først skred i sagen, når Ombudsmanden går ind i det?

»Det er heller ikke det, der sker. Vi har hele tiden arbejdet på at finde en løsning. De rapporter, som er sendt tidligere, er foreløbige psykolograpporter. De endelige får vi først den 21. januar - en uge før Ombudsmanden kontakter os,« siger Mads Gammelmark.

Men når man ser på sagen, er der ikke meget, der ser ud til at være lykkedes godt i sagen. Er du enig?

»Men man skal huske på, at en tvangsfjernelse aldrig er lykkelig. Det er altid ulykkeligt, når man er nødt til at tage så vidtgående midler i brug,« siger direktøren.

Skifte på vej

Mads Gammelmark fortæller, at tvangsfjernelsessager og anbringelsessager altid medfører dilemmaer:

»Det kan se ud, som om vi gør for lidt nogle gange, og andre gange er vi for handlende. Det kan være svært udefra at se, om vi gør det rigtige. Vi skal arbejde efter faglige og saglige vurderinger alene. Ser man i bagklogskabens klare lys på en sag, er det ofte nemmere at gøre det rigtige.«

Har I gjort det rigtige i denne sag?

»Det kan jeg ikke kommentere på. Men jeg kan sige, at vi er inde i et skifte i vores forståelse af anbringelser af børn og unge. Vi går målrettet efter at undgå anbringelser. Vi ved, at vi skal styrke og beskytte børnenes relationer til familie og netværk - vores forståelse af, hvad en familie kan og skal løftes med hjælp, men uden anbringelse af barnet, flytter sig i disse år. Det, tror jeg, er den rigtige udvikling.«

»Forældresamarbejdet er et vedvarende udviklingspunkt. Der kan vi altid blive dygtigere. Det er ikke i alle sager, det kan lykkes - uanset anstrengelserne. Når det er sagt, så må vi aldrig give op. Lykkes det ikke, skal der prøves noget nyt.«