Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Landmænd: Behov for indslusningsløn til flygtninge

Der er behov for en slags indslusningsløn til flygtninge, indtil de kan yde en almindelig indsats i landbruget, mener Kristian Gade, der er formand for Holstebro-Struer Landboforening. Arkivfoto: Morten Stricker
Foto: Morten Stricker

Landmænd: Behov for indslusningsløn til flygtninge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landbruget vil gerne tage flygtninge i praktik - men lønnen kan blive en bremse for, at flygtninge kan fastansættes.

Flere landmænd i Holstebro Kommune er klar til at tage flygtninge i praktik, hvor de kan lære dansk og komme nærmere på et job.

»Vi har lavet en aftale med Holstebro Kommune, hvor vi finder nogle landmænd, som potentielt vil have en flygtning i praktik. Det handler om at finde det rigtige match, så en landmands forventninger passer med det, som den enkelte flygtning kan og har lyst til,« siger Kristian Gade, formand for Holstebro Struer Landboforening.

Aftalen er lavet med Job- og Kompetencecenter Vest i Holstebro Kommune, som står med opgaven med at finde praktikpladser og job til flygtninge. Aftalen omfatter også unge danskere på kontanthjælp.

»Som landmænd vil vi gerne vise samfundsansvar - og herunder være med til at få flygtninge integreret. Samtidig har vi jo behov for arbejdskraft,« siger Kristian Gade.

Han ser dog flere udfordringer i forløbet:

»Mange gårde ligger langt fra byerne, så der skal findes en løsning på, hvordan flygtninge kommer ud til en fjern gård. Måske kan det klares med en scooter,« siger Kristian Gade.

Lønnen som hæmsko

Typisk vil en aftale starte med en periode i ulønnet praktik i to dage om ugen, hvor flygtninge ikke er på sprogskole. Det kan udvikle sig til et job med løntilskud i op til et år.

»De fleste landmænd kan altid bruge en halv mand ekstra, så de kommer to skridt foran i det daglige i stedet for at være et skridt bagud,« siger Kristian Gade.

Landboforeningsformanden er klar over, at flygtninge ikke kender hverdagen på en dansk gård med masser af teknologi. En ung fra Eritrea kender måske et landbrug, hvor pløjning foregår med et spand okser.

»Det er en helt anden verden at komme til en gård med store maskiner og malkerobotter. Det er noget, som det tager tid at lære. Men landbruget har også mere simple opgaver med at passe og fodre dyrene,« siger Kristian Gade.

Han forudser dog et problem for, at flygtninge kan få fast job indenfor landbruget.

»Efter ét år i landbruget vil en flygtning måske kunne yde 70 procent, og så vil landmænd ikke kunne betale en fuld løn,« konstaterer Kristian Gade.

Med andre ord mener han, at der er der behov for et løntilskud i en periode eller en form for indslusningsløn.

»Der er behov for at finde en politisk løsning på startlønnen, hvis flere flygtninge skal i varigt job inden for landbruget. Det vil da være synd at skulle smide en flygtning ud, fordi han kun kan yde 70 procent og har behov for et år mere, før han kan yde arbejde for en fuld løn,« siger Kristian Gade.