Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kvinde, mand dig op: Det er i dag, du må fri!

Der findes dem, der stadig sværger til den gode, gammeldags papirkalender, men uanset om kalenderen er på print eller elektronisk, så siger den, at dagen i dag, onsdag den 24. februar, er skuddag.
Foto: Lars Bahl/Scanpix Denmark

Kvinde, mand dig op: Det er i dag, du må fri!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Får ugifte kvinder ikke taget sig sammen til at falde ned på knæ foran den udkårne i dag, den 24. februar, går der fire år, før kvinder ifølge den gamle tradition må fri igen.

Er du kvinde, og går du og venter med længsel på, at din kæreste falder på knæ foran dig på et romantisk sted - ser dig ind i øjnene, med en lille tåre i øjenkrogen og med grødet stemme spørger dig, om du vil gifte dig med ham?

Hvis du er ved at være træt af at vente og går og spekulerer over, hvornår det mon sker, - for du bliver jo ikke yngre, - så er det måske på tide at tage sagen i egen hånd.

Og netop i dag, onsdag den 24. februar 2016, er dagen, hvor må kvinder fri.

Kompensationsgave

Det siger en gammel tradition i hvert fald. Men der er ikke lang betænkningstid. Det er nemlig kun 24 timer hvert fjerde år, at de historiske traditioner foreskriver, det er i orden for kvinder at fri til deres udkårne.

Skulle du - mod forventning, naturligvis - få en kurv og et nej fra din elskede, så er der skam en kompensationsgave i vente.

Mænd, der afviser kvinders frieri på skuddagen, skal nemlig bøde med 12 par silkehandsker - eller strømper. Og her kunne han jo være så nærig at købe 12 par billige, sorte ankelstrømper i et bundt i et supermarked. Og den slags tarvelige smutveje har traditionen altså ikke taget højde for.

Kønsrollemønster

Sagnet siger, at det var den skotske dronning Margaret, der i 1288 dekreterede, at enhver kvinde »af både høj og lav byrd« kunne få lov til at bejle på skuddagen. Sidste gang, vi oplevede en skuddag var i 2012, og dengang talte Politiken med overarkivar på Dansk Folkemindesamling, Else Marie Kofoed. Hun står bag ph.d-afhandlingen, »Ifølge traditionen. Hverdag og fest gennem 200 år,« hvor hun blandt andet har undersøgt traditionerne omkring indgåelse af ægteskab.

»Man ved med sikkerhed, at kvinder historisk set aldrig har friet. Kønsrollemønsteret har simpelthen dikteret noget andet, og vi skal et godt stykke op i 1900-tallet, før vi ser kvindelige frierier,« sagde Else Marie Kofoed til avisen.

I slutningen af 1990erne foretog Else Marie Kofoed en større undersøgelse, hvor langt de fleste - både unge og gamle - svarede, at de foretrak at lade manden fri.

»Det betyder meget, at det er manden, der tager initiativ. Og jo mere opfindsomt og unikt det kan foregå, jo mere viser han sin kærlighed, lyder det. Det betyder også noget, at veninderne kan sige »ej, hvor har du været heldig,« fortalte overarkivaren til Politiken.

Retter op på året

Hvert fjerde år er det skudår. Det giver en ekstra dato i kalenderen, nemlig 29. februar. Men det er altså ikke den 29. februar, der har fundet vej ind i kalenderen som skuddag, men den 24.

DR Nyheder forklarer, at skuddagen blev indført i den romerske kalender, hvor 23. februar var den sidste dag i året. For at rette op på året, blev der kastet en ekstra dag ind i kalenderen. Derfor er 24. februar skuddagen og ikke 29. februar.

Den gregorianske kalender, som vi bruger i dag, udelader tre skudår i en 400-års-periode. Nemlig de år, der er delelige med 100, men ikke med 400. Altså var år 1900 ikke skudår, mens 2000 var.

Forklaringen på, at det er nødvendigt at »fifle« lidt med kalenderen er, at i virkeligheden varer Jordens rotation om solen 365,24 dage. Det ekstra kvarte døgn bliver til et ekstra døgn hvert fjerde år.
Frieri på skuddag
<p>I Danmark har kvindernes frieri på skuddagen næppe nogensinde været opfattet som andet end spøg og morskab.<br />Det udelukker naturligvis ikke, at piger kan have brugt lejligheden til at fri til deres kæreste.<br />I Danmark er den traditionelle »kompensationsgave« for at sige nej 12 par strømper eller 12 par handsker.<br />Man kan dog også møde andre krav - for eksempel »en silkekjole«.<br />Gavernes art giver kraftige fingerpeg om, at denne del af skikken er opstået i borgerlige miljøer. En landbokvinde havde begrænset brug for handsker og fine strømper.<br /><br /><em>Kilde: Dansk Historisk Fællesråd</em><br /> </p>