Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kulturperler: Shakin' Stevens navnetvang, Quatros rum-regel og Bonnies billede

Hvis du tror, det var Poul Hornshøj eller en anden lokal ildsjæl, der gav Nostalgifestivalen sit navn, så må du tro om. Det var Shakin? Stevens. Arkivfoto: Scanpix
Foto: Reimar Juul/Scanpix Denmark

Kulturperler: Shakin' Stevens navnetvang, Quatros rum-regel og Bonnies billede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

At stå med Poul Hornshøj ved friluftsscenen i Lystanlægget er som at stå med en jukebox kun indeholdende muntre og underholdende numre.

At stå med Poul Hornshøj ved friluftsscenen i Lystanlægget er som at stå med en jukebox kun indeholdende muntre og underholdende numre.

Det handler blot om at lytte, som Kulturperlens formand fortæller om de mange gode, men også opsigtsvækkende oplevelser i netop den arena.

»Engang spillede jeg som vært på Radio Holstebro plader med de folk, og nu står jeg pludselig med dem i virkeligheden i forbindelse med koncerterne i anlægget,« forklarer Poul Hornshøj, inden han giver los med nogle af de utrolige krav, Kulturperlen har skullet kæmpe med:

»Det er Shakin' Stevens' skyld, at 60'er/70'er-festivalen blev til Nostalgifestivalen. Tre gange måtte kontrakten med ham rives i stykker, fordi han ikke ville spille til noget, der hed sådan. Så til sidst fik han selv lov til at lave festivalplakaten, og dermed blev det til Nostalgifestivalen,« siger Poul Hornshøj.

En anden gang var det sangerinderne Suzi Quatro og Bonnie Tyler, der kom til byen.

»Bonnie Tyler ville ikke spille, hvis hendes billede på plakaten ikke var lige så stort som Quatros. Og så fik jeg pludselig at vide, at der var problemer med Quatro, som ikke ville sove på hotellet. Jeg fandt frem til hende og hendes mand i gågaden og spurgte, hvad der var i vejen, for hun havde jo tidligere sovet på hotellet uden problemer. Men det er jo sådan, at sover jeg to nætter et sted, så skal den ene nat altid være med min mand, og den anden alene, sagde hun til mig. Men vi fik det løst,« fortæller Poul Hornshøj med et smil.