Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Jægere i opgør om jagt på hjorte

Der er oprør i Jægerforbundet, og Norbert Ravnsbæk stiller nu op til hovedbestyrelsen. Arkivfoto: Morten Stricker
Foto: Morten Stricker

Jægere i opgør om jagt på hjorte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er et større opgør i Danmarks Jægerforbund om nye jagttider på hjorte, som nogle opfatter som en unødig stramning.

Der har været en stor diskussion og uenighed blandt Dansk Jægerforbunds 92.000 medlemmer om et forslag til nye jagttider på hjorte. Og det fører nu til et kampvalg om at blive medlem af jægernes hovedbestyrelse for kreds 2, som blandt andet dækker det gamle Ringkøbing Amt.

»Forbundet sælger ud af de værdier, som vi har haft siden stiftelsen i 1992. Der er lagt op til, at man skal tage tre fotos og sende en SMS, hver gang man skyder et krondyr. Ellers risikerer man ikke at kunne få fornyet sit jagttegn. Det skal være en fornøjelse at gå på jagt, og vi skal ikke være en forlænget arm for myndighederne,« siger Norbert Ravnsbæk, som sad i Jægerforbundets hovedbestyrelse i otte år til 2012.

Nu har han besluttet at genopstille.

»Der er oprør blandt jægerne mod forslaget til nye jagtregler, og flere har opfordret mig til at opstille til hovedbestyrelsen,« siger 51-årige Norbert Ravnsbæk, der i mange år boede i Vemb og nu bor i Holstebro.

En anden uenighed drejer sig om jagttigerne på kronhjorte - altså hannerne.

I dag må hjorte og kalve skydes fra 1. september til den 31. december, mens hunner må skydes fra den 15. oktober. I det nye forslag må hjorte kun skydes i seks uger fra 1. september.

»Desuden vil man lave nationale jagttider og afskaffe de lokale jagttider på krondyr, som vi har i dag - og som tager hensyn til den lokale bestand af hjorte,« siger Norbert Ravnsbæk og konstaterer, at krondyrbestanden er steget med 300 procent i Vestjylland over de seneste ti år.

»Man vil helt miste det lokale engagement blandt jægerne, hvis man laver generelle jagttider. Nogle steder er der behov for at begrænse hjortebestanden, mens man andre steder ønsker en større bestand,« siger Norbert Ravnsbæk.

Medlem i skudlinjen

I dag er det Lars Jensen fra Vinderup, som repræsenter de midt- og vestjyske jægere i hovedbestyrelsen, og samtidg er han formand for jægernes hjortevildtsudvalg. Det har gjort, at han især er blevet skydeskive i debatten.

Han er også med i et nationalt hjortevildtsudvalg, hvor også landmænd, skovbrugere og Danmarks Naturfredningsforning er repræsenteret.

»I hjortevildtsudvalget repræsenter jeg jægere i hele landet og ikke kun de vestjyske jægeres interesser. Samtidig er der et stort pres fra de øvrige parter for at få fælles jagttider,« siger Lars Nielsen.

Han påpeger, at hjortebestanden er skævt sammensat, idet der er for mange hundyr i forhold til hanner.

»Det er medvirkende til, at bestanden stiger år for år, og det er årsagen til, at man vil begrænse jagttiden på de store hanhjorte,« siger Lars Nielsen og fortsætter:

»Jeg har kæmpet for en national ramme for jagttider, som kan tilpasses lokale forhold - så der fortsat vil være lokal indflydelse,« siger han.

Der er også lagt op til, at man i de nye regler kun må skyde én hjort for hver 100 hektar jord.

Samtidig siger han, at hjortevildtsudvalget blot kommer med en indstilling til nye jagttigder og jagtregler. Reglerne skal diskuteres i Vildtforvaltningsrådet, før de endelig bliver besluttet af ministeren på området.

I øvrigt skal de nye jagttider først træde i kraft om to år - altså fra april 2018.

»Det er ikke kun for hjorte, men også for andre arter vildt, at der vil komme nye jagttider. Vi jægere skal kunne udfolde vores fritidsinteresser, men der skal også tages hensyn til vildtet,« siger Lars Nielsen.

Valget til hovedbestyrelsen gælder for fire år, og valget foregår den 5. marts.