Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


INTERAKTIV: Dyre skoleelever scorer ikke højere karakterer

Folkeskolen bliver ramt af besparelser i mange kommuners budget for 2016. Det gælder også Randers Kommune, hvor Assentoftskolen her ligger. Foto: Lars Rasborg
Foto: Lars Rasborg

INTERAKTIV: Dyre skoleelever scorer ikke højere karakterer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Afgangseksamenskaraktererne bliver ikke højere, jo flere penge, der bruges på folkeskolen.

Hvor skal børnene gå i skole?

Et lille hop over kommunegrænsen kan nemt betyde, at der bliver brugt 15.000 kroner ekstra pr. skoleelev pr. år.

Det viser tal, som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har offentliggjort på sin hjemmeside.

Her bliver der klikket livligt af familier, som gerne vil vide, hvor de skal slå sig ned for at finde den bedste folkeskole.

Et af de spørgsmål, de måske stiller sig selv, er om de skal foretrække Lemvig Kommune, hvor den årlige udgift pr. folkeskoleelev løber helt op i 73.200 kroner, frem for en af nabokommunerne Holstebro og Struer, som ikke en gang bruger 60.000 kroner, når de kigger på udgifterne pr. folkeskoleelev for skoleåret 2014/2015.

I så fald skal de ikke gøre det i forventning om, at de høje beløb, der bliver brugt på folkeskolen, også er garanti for høje snit, når eleverne går til afgangseksamen.

Udgiftsniveauet smitter nemlig ikke af på karaktererne.

Stabilitet er positivt

Det viser et studie, som Simon Calmar Andersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, lavede for et par år siden:

»Vi fandt ingen statistisk sammenhæng. Høje udgifter pr. elev smittede ikke af på gennemsnittet. Derimod så vi, at det kunne give en lille positiv effekt, hvis kommunerne havde stabile budgetter over en lang årrække.«

Gå selv på opdagelse i udgifterne per elev og hvordan det hænger sammen med karakteren i dette interaktive kort (artiklen fortsætter under kortet):

Kurt Houlberg, som er programchef i KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, advarer også imod at udlede for meget af de rå udgiftstal.

Ikke alt er styrbart

»Vi ved, at omkring halvdelen af forskellen på kommunernes udgifter på skoleområdet, skyldes strukturelle forklaringer og årsager, kommunerne ikke selv kan skrue på,«

Noget af det, som slår kraftigt igennem er antallet af børn i kommunen:

»Mange kommuner er i den situation, at børnetallet stadig falder, og at børnene bor meget spredt. Jo færre børn pr. skole, jo dyrere er den at drive. Af både praktiske, geografiske og politiske grunde kan kommunerne ikke blive ved med at slå skoler sammen hvert år,«

Andre faktorer, der trækker udgifterne i vejret, er antallet af enlige forsørgere og andelen af børn af ikke-vestlig herkomst.

Det er ifølge Kurt Houlberg begge indikatorer på, at der er flere børn, som har behov for en særlig indsats.

Han henviser til en rapport, som KORA udgav i sidste måned, hvor man udover at se på årsagerne til forskellene i 2012/2013 er gået et skridt videre og har korrigeret for strukturelt betingede udgifter.

Privatskoler fordyrer

På den måde kan man sammenligne de faktiske udgifter med de forventede og se, om kommunen bruger flere eller færre midler.

Rapporten viser, at Lemvig og Aarhus, som begge bruger relativt mange penge pr. folkeskoleelev, ligger under det forventede niveau, mens Norddjurs ligger et stykke over.

»Det understreger blot, at de rå udgiftstal ikke er tilstrækkelige til at foretage en vurdering.«

Antallet af privatskoler i en kommune er endnu en ting, der kan påvirke udgiftsniveauet, uden at det sker til gavn for det faglige niveau.

Det findes der ifølge Simon Calmar Andersen også undersøgelser, som indikerer.

»Forklaringen er, at skoler, som er i konkurrence med privatskoler, bruger penge på ting, der ikke smitter af på niveauet hos eleverne, men som måske nok hjælper dem med at holde dem i folkeskolen.«