Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hver fjerde flygtning mangler praktikplads

Der mangler ikke bare praktikpladser - der mangler mange praktikpladser til de mange nye flygtninge. Arkivfoto

Hver fjerde flygtning mangler praktikplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Vi er pressede,« erkender udvalgsformand Lars Stampe (S). Lige nu mangler Holstebro praktikpladser til hver fjerde flygtning, og de kommende måneder vil behovet bare stige.

Recepten er sådan set simpel.

Den bedste måde for flygtninge hurtigt at blive integrerede og sidenhen selvforsørgende på, er ved at komme ud på en arbejdsplads, møde danskere og lære at bruge sproget i praksis.

Problemet er bare, at lige nu modtager Holstebro Kommune så mange flygtninge, at det er mere end vanskeligt at skaffe praktikpladser til alle.

Lige nu har Holstebro Kommune et sted mellem 160 og 170 personer, der egentlig er egnede til at komme ud i en virksomhedspraktik. Men kommunen mangler praktikplads til 40 af dem.

»Og forventningen er, at der løbende er 10-20 borgere pr. måned, der skal findes praktikpladser til,« siger arbejdsmarkedschef i Holstebro Kommune, Søren Landkildehus.

Selv om både arbejdsmarkedschefen og formanden for arbejdsmarkedsudvalget fortæller, at man gør alt, hvad man kan for at skaffe de nødvendige praktikpladser, erkender de også, at systemet på nuværende tidspunkt er presset:

»Vi løber så hurtigt, som vi kan. Vi har ansat ekstra personale til at håndtere situationen. Men jeg tror også, at man er nødt til at se på, om man kan finde nogle andre måder at gøre det på,« siger arbejdsmarkedschefen.

Det kan blandt andet være at åbne for, at man lader flygtninge arbejde i sjak, og at virksomhederne dermed kan tage flygtninge i erhversrettet praktik:

»Så kan man måske overkomme nogle af sprogvanskelighederne ved, at ikke alle kan tale hverken engelsk eller dansk. Men at det er nok, at en enkelt eller to kan,« siger arbejdsmarkedschefen.

Det er ikke gratis

Formanden for arbejdsmarkedsudvalget Lars Stampe (S) appellerer til, at virksomhederne også hele tiden ser efter, om de ikke har plads til flere flygtninge.

»Mange af dem kan på sigt være med til at sikre den nødvendige arbejdskraft i området. Det er ikke kun for vores skyld, at man skal gøre det. Man skal også gøre det, fordi det på sigt er godt for ens egen forretning.«

Men er der ikke en grænse for, hvor mange virksomhederne kan opsuge og give meningsfulde praktikforløb?

»Det er der sikkert. Men vi ved bare, at det er den måde, som integrationen løses bedst på. Og derfor skal vi blive ved,« siger Stampe.

Formanden for Dansk Industri Midt Vest, Claus Arberg, er sådan set med på, at virksomhederne skal tage et ansvar for, at integrationen lykkes.

»Det vil vi gerne hjælp til med. Vi har kunnet se, at den hidtidige måde ikke har været nogen succes. Men når det er sagt, så er det ikke altid så simpelt at lave en praktikplads. Det handler både om kvalifikationer hos den enkelte, der måske ikke altid matcher de praktikpladser, der kunne skabes - og så handler det også om, at det heller ikke er gratis for virksomhederne. Selv om der findes løntilskud, så koster det virksomhederne tid og ressourcer at tage sig af praktikanterne. Men jo, vi vil skam gerne gøre vores til, at integrationen lykkes,« siger Claus Arberg.