Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hjerteforeningen opfordrer til samtale

Sophie Løhde Rask kommer på besøg på Liselund Plejecenter/Foto: Preben Madsen
Foto: Preben Madsen/Scanpix Denmark

Hjerteforeningen opfordrer til samtale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Som det er i dag, har plejecentrene ofte ikke overblik over den ældres ønske, og så kan der opstå en situation, hvor man kommer til at genoplive en ældre, som ikke ønsker at blive genoplivet. Der er behov for en mere systematisk tilgang til området,« sagde den daværende formand for Hjerteforeningen, Henrik Steen Hansen, for et års tid siden til Kristeligt Dagblad.

»Som det er i dag, har plejecentrene ofte ikke overblik over den ældres ønske, og så kan der opstå en situation, hvor man kommer til at genoplive en ældre, som ikke ønsker at blive genoplivet. Der er behov for en mere systematisk tilgang til området,« sagde den daværende formand for Hjerteforeningen, Henrik Steen Hansen, for et års tid siden til Kristeligt Dagblad.

Den nuværende formand for Hjerteforeningen, Anne Kaltoft, som overtog posten efter Henrik Steen Hansen på hjerteforeningens repræsentantskabsmøde den 10. maj 2015, mener også, at der er brug for at tage emnet op, når det bliver aktuelt.

»Men vi skal passe på med at lave alt for firkantede regler,« mener hun.

Sundhedsstyrelsen udsendte i januar 2014 en vejledning, som sætter faste rammer for, hvordan det skal foregå, hvis en borger ønsker af fravælge en mulighed for at blive genoplivet ved for eksempel hjertestop.

Kan altid sige nej

Kommunerne må for eksempel ikke indlægge en samtale om emnet som en fast procedure, når der flytter nye beboere ind i en plejebolig.

»Men der er jo ingen, der forbyder folk at tale sammen,« konstaterer Anne Kaltoft, som kender problematikken fra sit arbejde som ledende overlæge på Hjerteafdelingen i Skejby.

»Nogle er afklaret med, at de har levet et langt liv og skal herfra. Andre klynger sig til det spinkleste strå. Hjerteforeningen har derfor ikke et klippefast svar på, hvordan man skal forholde sig til spørgsmålet,« fortæller hun.

»Men en habil borger, der er ved sine sansers fulde fem, kan altid fravælge et genoplivningsforsøg, når vedkommende er i faste rammer som for eksempel i en plejebolig eller på et hospital,« understreger hun.

»Det vigtige er at få samtalen i gang,« mener Anne Kaltoft.

Ikke et ubetinget krav

»På hospitalerne har vi en pligt til at spørge, om en borger ønsker genoplivning efter hjertestop, når der er tale om alvorlig sygdom,« fortæller hun.

På et plejecenter er det ikke på samme måde sat i system, og Anne Kaltoft mener heller ikke, at det bør være et ubetinget krav, at spørgsmålet skal tages op.

»Der kan jo være mange grunde til, at der opstår et behov for både omsorg og pleje. Men det er bestemt relevant, når den enkelte er parat til at tage stilling,« mener hun.