Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Helbredet tvang 77-årig læge til at stoppe

»Kedeligt har det bestemt ikke været.« Sådan kunne overskriften på Ebbe Madsens liv lyde. Før jul forlod han jobbet som læge i Stofbehandlingen og dermed arbejdsmarkedet. Nu nyder han sit otium i huset i Vedersø, hvor han har boet siden 1977. Foto: Morten Stricker
Foto: Morten Stricker

Helbredet tvang 77-årig læge til at stoppe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ebbe Madsen havde fortsat sin lægegerning, hvis ikke hjerte-problemer betød, at han følte sig tvunget til at forlade arbejdsmarkedet.

»Jeg havde ikke lyst til at holde op, og jeg var fortsat, hvis ikke helbredet havde drillet mig.«

Ordene kommer fra 77-årige Ebbe Madsen. Op til jul måtte han på grund af problemer med hjertet modvilligt sige farvel til sit aktive læge-liv, der sluttede af med et job som læge på Skovvang og i Stofbehandlingen i Holstebro.

Som 77-årig måtte Ebbe Madsen altså bide i det sure æble og overgive sig til tilværelsen som pensionist.

Vemodigt at holde op

Han glæder sig dog over, at det var ham selv og ikke andre, der sagde stop. For alderen sætter sine spor, og hukommelsen er ikke, hvad den har været.

»For to år siden holdt jeg op med at køre vagter,« fortæller Ebbe og forklarer, at han stoppede, da han ikke længere var overbevist om, at han ville være hurtig nok, hvis han pludselig stod i en ekstrem situation med et hjertestop.

»Men det er vemodigt at holde op,« lyder det fra lægen.

At han nu er fuldtidspensionist, betyder dog ikke, at han har lagt sig hen på sofaen for at slappe af og nyde sit otium. Spisebordet i huset i Vedersø, hvor han har boet siden 1977, flyder med avisudklip om handelsaftalen mellem EU og USA, som nu har fået Ebbe til at tage de blå briller på og give sin fulde opmærksomhed. Interessen for og fascinationen af indianerkulturen, som fik tag i ham allerede som ung, har han nu også fået tid til at dyrke.

Alt andet end kedeligt

Ebbe er et passioneret menneske, der ikke har fulgt den slagne vej i livet, men har taget de sving, tilværelsen har åbnet mulighed for at slå.

Han var 16 år om at tage den afsluttende eksamen på medicinstudiet på Københavns Universitet - til trods for at studiet dengang var normeret til otte år.

»Men skægt var det,« konkluderer Ebbe, der ind imellem studierne tog sig tid til at arbejde og til at køre rundt på motorcykel i Europa, hvor han sov i en høstak på en mark. Ebbe havde nemlig intet hastværk med at gøre lægestudiet færdigt. For livet skulle jo også nydes, og overskriften på Ebbe Madsens liv kunne være denne:

Kedeligt har det bestemt ikke været.

På kostskole som ti-årig

Ebbe Madsen er født i København og voksede op i små kår hos en mor, der var alene med sine to drenge. Livet tog sin begyndelse i en lejlighed ved runddelen på Nørrebro, hvor hans første seng var en zinkbalje.

Ti år gammel kom Ebbe på kostskole. Det Konglige Opfostringshus hed skolen, der blev kaldt Skorpeskolen. Kostskolen holdt optagelsesprøve for 250 drenge, hvoraf de 24 kvikkeste kom ind. Alle kom fra meget små kår og med kun en eller ingen forældre. Fire af dem kom fra ekstremt dårlige kår, og de endte med at blive smidt ud.

»De kunne ikke klare kæft-trit og retning-disciplinen, og når spanskrøret ikke kunne klare sådan en gut, røg han ud,« fortæller Ebbe og forklarer, at de, der blev smidt ud, ofte kom til søs, hvor det som regel gik dem meget bedre. Skoleopholdet bød på nætter i sovesale med mere end 50 drenge. Og på øretæver og spanskrør.

»En hæslig tid,« husker Ebbe, der efter Skopeskolen aldrig har været et holdmenneske.

»Der sker noget med én, når man som ti-årig ryger på kostskole,« opsummerer han.

Han tog studentereksamen på Rungsted Statsskole, hvor han var gratist og dermed én af de få, der kom fra fattige kår. Et legat fik Ebbe ind på tandlægehøjskolen, selv om han ikke havde lyst til at tilbringe sit arbejdsliv med at glo folk ind i munden som han udtrykker det.

Træt af København

Det var kun det tekniske på studiet, der interesserede ham.

Så han stemplede ind, gik i kantinen og spiste wienerbrød, spillede kort, gik til teknologitimerne og vendte så tilbage til kantinen for at drikke øl.

Efter to år blev han smidt ud fra tandlægehøjskolen. Så var det, at han fik lyst til at læse medicin. For han ville ud i en praksis og køre på sygebesøg i en jumpe. Drømmen om sygebesøgene blev opfyldt, men den tohjulede hestevogn som transportmiddel var tiden løbet fra.

Da lægeuddannelsen var ved at være tilendebragt, var han blevet træt af København og ville ud, hvor der var højt til himlen og mere luft.

Så han pakkede sin pyreneerhund ind i Transitten og kørte til Holstebro, hvor han havde fået et vikariat på neurologisk afdeling.

Undervejs kom han til at se i bakspejlet og så en mand med skulderlangt hår og ørering. For at bløde lidt op på hippie-looket fandt han et rødt slips med hvide prikker, og i Ebbes erindring var der ingen på sygehuset, der studsede over hans udseende.

Kvinderne i Ebbes liv

Da han i 1976 endelig var færdig på universitet, var der ikke noget job at få i Holstebro. Så Ebbe rejste til Värmland i Sverige til et job som distriktslæge sammen med den pige fra Holstebro, som han var blevet gift med. Annette Schmidt hed hun og var ud af en tobaksfamilie.

Og når vi nu er ved kvinderne i Ebbes liv, så lad os lige gøre det kapitel færdigt. Sammen med Annette fik han Thorbjørn i 1975 og Stine i 1981. Sammen med Pernille, der var fysioterapeut, fik han i 1985 Anders. I 1998 deltog han i en kongres i Riga, hvor han mødte en lægekollega, russiskfødte Tatyana, der i dag er 56 år. Ebbe og Tatyana blev gift i 1999, og de bor sammen i huset i Vedersø.

Sammen har parret undervejs i karrieren drevet en klinik på Gl. Struervej i Holstebro.

Skæve eksistenser

Efter et lille år i Sverige ringede overlægen fra Vestjylland og tilbød ham en kirurgstilling på sygehuset i Holstebro. Her var han frem til 1982, hvorefter han overtog en lægepraksis i Ulfborg.

Den passede han til det år, han fyldte 60, hvor han solgte sin solo-praksis til den sidste uddannelseslæge. Næste karriere-skifte førte ham til et job som skolelæge i Lemvig, og sammen med Tatyana blev det blandt andet også til et ophold i Nuuk i Grønland, hvor de begge arbejdede som læger.

Lægekarrieren sluttede på Forsorgshjemmet Skovvang og i Stofbehandlingen i Holstebro.

»Arbejdet passede mig godt, for jeg svinger godt med de skæve eksistenser,« fortæller lægen, der fik sin første bypassoperation i 1998. I 2010 var den gal med hjertet igen, og han måtte atter under kniven.

»Men det var sidste gang, for der ikke plads til en ballon mere,« siger Ebbe, der siden har fået et vink med en vognstang om, at det nu kun er medicin, der kan hjælpe ham.

»Jeg føler egentlig ikke, at jeg har nogen udløbsdato,.« smiler den nu pensionerede læge i Vedersø.