Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Han er selv bedre til at skrive og tale om sport end til at dyrke den

Rasmus Møller Bech er selv bedre til at skrive og tale om sport end til at dyrke den.


Han er selv bedre til at skrive og tale om sport end til at dyrke den

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rasmus Møller Bech har skrevet en bog om Michael Valgren, der er fra Thy og er en af Danmarks bedste cykelryttere.

Da han var barn, spille han badminton i hallen. Det blev også til et par sæsoner i den lokale fodboldklub, V.I.K. Han hentede et par medaljer fra diverse badminton-turneringer hjem, men de helt store sportslige resultater blev det aldrig til.

»Jeg er bedre til at tale og skrive om sport end til at dyrke den,« konstaterer 29-årige Rasmus Møller Bech.

Trods manglen på DM-titler er Rasmus alligevel endt i sportens verden. Rasmus er nemlig uddannet som journalist, og han brænder for at skrive og fortælle om sport.

Tid til fordybelse

Efter nogle år på TV 2 Sport og TV 3 Sport begyndte Rasmus Bech for et par måneder siden i et nyt job på TV 2 News, hvor han beskæftiger sig med generelle nyheder. Jobskiftet fik ham dog ikke til at slippe sportsverdenen helt. I januar sidste år fik han ideen til at skrive en sportsbog, og det projekt kastede han sig over i sin fritid.

Bogen udkom i mandags og handler om Michael Valgren, der er vokset op i Thy og er et internationalt cykeltalent. Danmarks bedste er han kåret til.

Om incitamentet til at kaste sig ud i en debut som forfatter, forklarer Rasmus Bech:

»Jeg ville gerne prøve at have tid til fordybelse. At udvikle min egen idé helt fra bunden og følge den til dørs.«

Ideen til at skrive om den unge cykelrytter poppede ud af ingenting, da han efter at have set en NFL-kamp - en amerikansk fodboldkamp - på tv lige tjekkede Facebook og faldt over en opdatering fra Michael Valgren.

»På vej ind i seng slår det mig, at jeg skal skrive en bog om ham, og om hvordan det er at være cykelrytter på topplan,« fortæller Rasmus.

Om at ofre sig

Cykelrytteren var med på idéen, og det blev til en bog, der forsøger at besvare spørgsmål om, hvordan det er at køre på et af verdens største cykelhold. Hvordan man reagerer, når Bjarne Riis bliver fyret fra det hold, han tidligere ejede? Michael Valgrens fornemmeste rolle på holdet er at hjælpe verdens bedste klassementsrytter, Alberto Contador, til sejr, Og i bogen fortæller Valgren, hvordan det føles at ofre alt, for at én mand kan stå øverst på sejrsskamlen, mens han selv bliver blandt de sidste.

På cykeltur i bjerge

I bogen kommer hovedpersonen også ind på doping.

»Han er meget ærlig, og jeg kom så tæt på ham, som jeg havde håbet på,« siger Rasmus, der dog ikke kan komme med afsløringer i bogen, som dengang Bjarne Riis indrømmede: »Jeg har taget doping.«

»Tiden er en anden i dag. Doping er ikke vejen frem, hvis man kommer fra Thy. Så er det bedre at stoppe,« fortæller forfatteren om cykelrytterens indstilling.

Rasmus er også selv blevet bidt af cykelsporten.

»Cykling har altid fascineret mig og i en erkendelse af, at jeg var nødt til at røre mig, begyndte jeg at cykle,« siger Rasmus og fortæller, at det er mere frit end en holdsport, fordi man bare tage cyklen, når man har tid og lyst.

Den nyslåede forfatter har egen racercyke, og han ser det som en kærkommen mulighed for at koble motion og rejse sammen. Rasmus har allerede besteget flere af de store tinder i Europa som for eksempel Alpe D'huez og italienske Sestriere, hvor Bjarne Riis hentede en af sine store sejre.

Musikalsk familie

At Rasmus er vokset op i en musikalsk familie, fik kirkegængerne i Vinderup Kirke så sent som juleaften et indtryk af. Her spillede farmand, Kim Bech, på klaver, lillebror Mathias gav julesangene og -salmerne ekstra gnist med sit saxofonspil, og lillesøster Mathilde sang.

»Musikken fylder også noget for mig,« siger Rasmus, der har stor glæde i hverdagen af at spille klaver og guitar. I sin gymnasietid var han kapelmester, da forestillinen Grease i 2005 blev opførst på Struer Statsgymnasium, og han har også spillet under vielsen, da en af hans bedste venner blev gift på et bjerg i Toscana.

»Jeg kunne måske godt spille mere og bedre, hvis jeg havde tiden til det, men jeg har prioriteret anderledes,« siger han.

Relativt tidligt valgte han ikke at gå musikkens vej, og han forklaring på den beslutningen kommer her.

»Musik er som sport. Det er de færreste, der er gode nok, når det kommer til stykket.«