Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Friskoler: »Klø på - bøvl og begejstring følges ad«

De eksisterende friskoler hepper på de 60 forældre og ildsjæle, der mandag mødtes for at starte arbejdet på en ny friskole i Holstebro. Arkivfoto
Foto: Johan Gadegaard

Friskoler: »Klø på - bøvl og begejstring følges ad«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

60 forældre og ildsjæle samledes mandag for at sætte gang i arbejdet omkring en ny friskole i Holstebro. Det bliver hårdt men givende, lyder det fra eksisterende friskoler i området.

En gruppe forældre i Holstebro arbejder netop nu på at starte en ny friskole i vestbyen. Mandag aften mødtes de for at fordele arbejdet. Og arbejde bliver der nok af, hvis projektet skal ud over rampen, lyder det fra en række af områdets eksisterende friskoler.

»De står overfor en ordentlig omgang slid, men vi ønsker dem al held og lykke. Bøvl og begejstring går hånd i hånd i det her,« siger Niels Henrik Nielsen, der er souschef og lærer på Holstebro Friskole.

Der var 60 forældre og andre ildsjæle fra især Ellebækskolen til stede ved mandagens forsamling, hvor de valgte grupper, der hver især satte sig ned med et arbejdsfelt.

Den nye friskole, der arbejdes på, er hovedsageligt sat i søen på grund af ændringerne i skolestrukturen. Og netop det, at starte en friskole i protest, advarer de eksisterende friskoler imod.

En klar grundtanke

»De skal ville det med hele kroppen, ellers holder det ikke i længden. Det er ikke nok at være uenig i noget, der skal også være en klar tanke der kan dannes fællesskab om,« siger Niels Henrik Nielsen.

Den holdning er han ikke alene om. For snart fire år siden lukkede Ejsing Skole, og forældrene valgte at starte en friskole for ikke at miste den nære skole. Dog mener bestyrelsesformanden Anders Ravnholt Risum ikke, at protest over omstændighederne kan stå alene.

»Vi startede jo fordi, vi ville undgå at vores lokale skole skulle lukke, men der var et ønske om at gøre tingene anderledes. Det dur ikke i ren protest, for det er for kortsigtet et mål,« fortæller Anders Ravnholt Risum.

En organisation skal bygges

Bestyrelsesformanden, der har tre børn i Ejsing Friskole og har været med siden starten, forklarer, at man skal være villig til at lægge sig i selen.

»Der er meget arbejde at gøre i starten. Der skal være stor opbakning og nogen, der er villige til at bruge mange timer på at sætte sig ind i økonomi, struktur og kontakter,« forklarer han.

Også Niels Henrik Nielsen, der gennem 30 år har arbejdet ved Holstebro Friskole, sætter ord på hele den proces, der skal i gang.

»Det er jo en hel organisation, der skal stables på benene. Alt fra filosofien til de fysiske rammer skal jo sættes på plads.«

Opbakning og forskellighed

Fra de eksisterende friskoler lyder der et budskab om, at opbakning er alfa og omega.

»Jeg tror, det vigtigste for vores opstartsproces var en bred opbakning,« fortæller Gunhild Sigaard Hansen, der er bestyrelsesformand for Margrethe Reedtz Skolen i Ryde.

»Vi var jo mange flere i opstartsfasen, end der egentlig endte med at være forældre, der har børn på skolen nu,« fortæller Anders Ravnholt Risum, der også mener, at aktiv opbakning fra forældrene er afgørende.

Med en stor gruppe mennesker følger også forskellighed og uenighed. Forstår man til gengæld at bruge den uenighed, kan man nå langt.

»Uenighed vil opstå i sådan en proces med mange involverede, men det kan gøres til en force. Man kan trække på den viden, de forskellige har med sig fra deres baggrund og få bedre beslutninger,« siger Gunhild Sigaard og fortsætter:

»Der skal dannes en fælles kultur, og det sker ikke på et par måneder. Det tager år. Det er et spændende projekt de har sat i gang, og de skal bare være vedholdende, hvis de føler for det.«