Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Formkurven peger opad

Otte motionister fra Mejrup Cykel Club og Tvis Cykelmotion siger om kort tid farvel til det flade Vestjylland - og goddag til de franske alper. Fra venstre er det Kåre Madsen, Per Knudsen, Kim Laursen, Henrik H. Breum, Brian Thagaard Nielsen, Arno Tage, Fin Sejbjerg og Emil Ravn Nielsen. Foto: Johan Gadegaard

Formkurven peger opad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Henover foråret har otte motionister fra Vestjylland forberedt sig til at prøve kræfter med det franske cykelløb La Marmotte, der strækker sig over 174 kilometer - med målstreg på toppen af mytiske Alpe d'Huez.

Holstebro: Vi er på vej, og alle otte ved vi, at det er nu, at formen skal finpudses: 2. juli stiller vi til start i det franske motionsløb La Marmotte, der strækker sig over 174 kilometer frem mod målet på toppen af Alpe d'Huez.

Et view ud over flokken vidner da også om, at motivationen er på rette niveau:

- Når nu målet står og blinker derude, så har det været nemt af komme på cyklen og få kørt de ture og kilometer, der nu engang er nødvendig, selv om vejret her i foråret kunne have været noget bedre, siger Per Knudsen.

Kim Laursen er direkte tirret af, at en af de andre i gruppen, Fin Sejbjerg, offentligt har meldt ud, at han har som erklæret mål at slå netop Kim Laursen og klubkammeraten fra Tvis Cykelmotion, Brian Thagaard Nielsen:

- Jeg synes, det er lidt kæphøj at gå direkte til pressen i stedet for lige at nævne det for os først. Så nu må vi se - han begynder dog at virke ret skarp den gamle, siger Kim Laursen med slet skjult ironi i stemmen.

Selv fastslår Fin Sejbjerg, at hans kontante udmelding har givet fornyet energi og motivation på vejen mod at besejre tæt ved 5200 højdemeter:

- Jeg føler også, at benene restituerer hurtigere, når formen bliver bedre. Jeg vil gerne nå at slippe af med to kilo, så min vægt er den samme som sidste år til La Marmotte, siger den 52-årige fysioterapeut.

Alenefar er lidt presset

Også Kåre Madsen føler, at han er på rette kurs:

- Mit største problem lige for tiden er, at mit arbejde tager alt for meget af min fritid. Men jeg føler, at det går den rigtige vej med formen. Jeg træner da også næsten det, jeg har planlagt, siger han.

Uheldigvis for Kåre Madsen styrtede han i midten af maj under sin deltagelse i et motionscykelløb ved Vejle, hvilket gik ud over halebenet og den ene ankel:

- Så jeg kunne hverken løbe eller cykle ude i virkeligheden. Jeg kunne lige holde til at sidde på min hometrainer hjemme i garagen, hvor der ikke er så mange bump på vejen, tilføjer Kåre Madsen, der også træner til at gennemføre en fuld ironman om to måneder.

Brian Thagaard Nielsen ligger tre kilo over sin ønskede kampvægt, som han næppe når at presse ned:

- Så det kommer til at koste på stigningerne. Motivationen kommer helt af sig selv, men jeg er totalt presset af, at jeg ikke kan træne kontinuerligt, da jeg er alenefar hver anden uge. Jeg ved fra min deltagelse sidste år, at man skal være i god form for at få en god oplevelse - ellers kommer der fokus på smerte og lidelse.

Buksefedt i bagagen

Arno Tage er godt tilfreds med, at han har smidt et par kilo som følge af, at formkurven bevæger sig i den rigtige retning. Men han erkender, at træningsmængden henover foråret ikke er blevet hel så omfangsrig som ønsket:

- Jeg har øget mit fokus på klargøring af cykel og udstyr, udvælgelse af energiprodukter og tøjvalg, lige som jeg også har studeret ruten og bjergene. Alt sammen fordi, jeg har erkendt, at jeg ikke har fysisk overskud til at kompensere for fejl og mangler på den del, siger Arno Tage.

Når jeg - journalisten bag disse linjer - kigger på min Garmin-cykelcomputer, er jeg tilfreds. Triptælleren viser, at det her i 2017 er blevet til omkring 3500 kilometer i skoven og på landevejen, og det er pænt over min personlige målsætning.

Jeg har som sådan ikke haft ambitioner om at tabe mig, men jeg kan da godt mærke, at bukserne er begyndt at sidde lidt løsere omkring livet.

Mit største problem siden sæsonstart har været, at bagdelen vedvarende lider overlast af de mange timer i sadlen. Det skyldes måske, at jeg i marts ad to omgange var ramt af stafylokokker, der medførte betændte sår netop dér, hvor man helst ikke vil have ondt som cykelrytter.

Men det kører dog, og jeg er fortrøstningsfuld - og klar til at medbringe diverse udgaver af buksefedt, når vi sætter kurs mod Alpe d'Huez og omegn.

Lysten driver værket

I søndags kørte jeg og fem af de andre i truppen en træningstur på 175 kilometer, hvilket er min hidtil længste distance i sadlen. Tiden må så vise, om jeg også kan stå distancen, når det virkelig gælder.

Med på den lange rundtur ud omkring bakkerne ved Dollerup var blandt andre gruppens yngste mand, 27-årige Emil Ravn Nielsen. Han føler, at formen fik et godt boost, da han i slutningen af maj var på cykelferie i Harzen:

- Jeg er sikker på, at jeg er, hvor jeg skal være, når vi stiller til start i Frankrig, siger Emil Ravn Nielsen.

Han har ingen problemer med at holde fast i motivationen:

- Jeg cykler fordi, jeg synes, det er sjovt på så mange måder. Dagene, hvor jeg ikke har lyst til at cykle, er langt færre end de dage, hvor jeg har. Den dag, det ændrer sig, sælger jeg min cykel. Det skal være lysten, der driver værket.