Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fælles front mod minksygdom smuldrer

Minkavlere i Holstebro-området har slået alle dyr ned, efter at farmene har været ramt af sygdommen plasmacytose. Andre steder har avlere valgt kun at slå de smittede dyr ned og lade resten leve. Foto: Johan Gadegaard
Foto: Johan Gadegaard

Fælles front mod minksygdom smuldrer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Minkavlerne omkring Holstebro har slået i tusindvis af dyr ned for at bekæmpe sygdommen plasmacytose. Nu tøver andre minkavlere og slår kun de dyr ned, der har fået konstateret smitten. Resten får lov at leve.

Mens omkring 171 minkavlere i Holstebro-området har slået deres dyr ned i kampen for at udrydde den frygtede sygdom plasmacytose, tager andre mere lemfældigt på opgaven.

Sygdommen har spredt sig til andre dele af landet, og her har minkavlere valgt ikke at sanere farmene, men kun slå de dyr ned, der bærer smitten - samt minkene i burene ved siden af.

Det krænker minkavlerne i Holstebro-området.

»Jeg synes ikke, det er i orden. Det har kostet os mange penge, i kampen for at komme af med sygdommen og for at minimere risikoen for, at den spreder sig. Så er det skuffende at se, at andre ikke gør samme indsats,« siger Michael Kristensen fra Mejrup, der selv har slået alle dyr ned på to farme, hvor der blev fundet to syge dyr på den ene farm og ingen på den anden.

Der er ikke noget lovmæssigt krav om, at minkavlerne skal aflive alle dyr, hvis der bliver konstateret plasmacytose på deres farme. Minkavlerne har dog lavet en aftale om, at man vil undgå sygdommen og derfor slår alle dyr ned. Nogle minkavlere mener dog, at det først gælder, hvis der på en farm er fundet mere end tre syge dyr.

Anette Gade, der er minkavler ved Naur, bekræfter, at der ikke er enighed om den måde, nogle avlere reagerer på sygdommen.

»Jeg har godt nok svært ved at finde ud af, hvad jeg skal mene om deres beslutning. Men der er klar uenighed. Nogle mener, at de skal pelse hele farmen, mens andre mener, at det er en fair beslutning,« fortæller Anette Gade og uddyber:

»Det er jo alt andet end en let beslutning at tage. Det koster mange penge, og man har måske lagt mange kræfter i de dyr.«

Selv har hun haft plasmacytose to gange på sin farm, og hun har begge gange saneret hele besætningen.

»Det var det rigtige valg. Vi skal jo også tænke på vores naboer,« siger hun.

Mangel på disciplin

Den tidligere formand for Holstebroegnens Pelsdyravlerforening, Kent Troldtoft, er enig i, at det skaber uro blandt avlerne, at sygdommen tackles forskelligt.

»Jeg forstår udmærket godt, at avlere her i området er frustrerede over det her,« siger Kent Troldtoft.

Han forklarer at noget af det, der kan være med til at skabe ærgrelse, er den disciplin de vestjyske avlere selv har udvist.

»Vi har jo længe kunnet kigge på tilstandene i Nordjylland og mærkede også selv sidst i 2014, hvor galt det kan gå. Derfor har folk her også været hurtige og konsekvente, så snart risikoen var der. Det er den disciplin nogle avlere nok mener, at man mangler længere mod syd,« siger Kent Troldtoft og konstaterer:

»Der er nok nogle, der frygter, at vi kommer til at ligge i et bælte mellem to smitte-områder.«

Hurtigere ude

Faktisk mener Kent Troldtoft, at man vil komme hurtigere ude af krisen i Midt- og Vestjylland på grund af den konsekvente fremgangsmetode.

»Jeg tror, vi kommer stærkt ud af det her, fordi vi tog det hårde valg fælles her i området. Det vil tage tre eller fire år, men så kan vi forhåbentligt også kalde os sygdomsfri,« siger han.

Ove Jensen har været minkavler i mere end 60 år og valgte at lade 65.000 mink aflive på grund af plasmacytose hos 11 dyr.

»Det er, en utrolig skidt følelse sådan at måtte gøre det. Men jeg er sikker på, at det er det rigtige at gøre. Helt væk med sygdommen, og så en frisk start. Så må vi bygge op fra bunden igen,« siger Ove Jensen.

Han var selv med til at indføre strategien om, at hele bestanden skal pelses ned, og farmen skal rengøres og desinficeres, inden der bliver sat nye dyr ind.

Mangler dyr

Et argument imod sanering hos de berørte avlere er, at det bliver vanskeligt at få nye dyr, det skyldes at der lige nu ikke er avlsdyr, da alle dyr, der ikke er drægtige er slået ned. I sådan tilfælde vil farmen må stå tom indtil næste sæson begynder ved nytår.

»Det er en anden situation de smittede farme står i nu. Blandt andet er der ikke avlsdyr nok til, at avlere, der slår alle deres mink ned, kan få nye dyr,« siger John Papsø, der er formand for Midtjyske Pelsdyravlerforening.

»Jeg synes, at vi skal glæde os over, at sygdommen blev opdaget så tidligt Holstebro-området, at man ikke står i den situation, som avlere andre steder i landet lige nu står i,« siger han.

Det er specielt i Sønderjylland, at minkavlere har valgt ikke at slå alle dyr ned, men kun fjerne de dyr, der bærer smitten - samt minkene i burene ved siden af. Men også i resten af landet, er der avlere, der kun afliver enkelte dyr - også i Holstebro-området.