Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Det her har gjort det lettere at lægge skoleskemaet

Skole genre billeder fra Alkjærskolen
Foto: Tommy Kofoed/Scanpix Denmark

Det her har gjort det lettere at lægge skoleskemaet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere skoleledere peger på, at reformen har gjort det nemmere at få det store puslespil til at gå op, når de sidder med skemalægningen for et nyt år.

Skolereform, nye arbejdstidsregler, straksopbremsninger og spareøvelser. Alt sammen har ændret spillereglerne for det puslespil, som Holstebro Kommunes 18 skoleledere skal lægge hvert år: Klasseskemaerne.

Men reformen har ikke nødvendigvis gjort det mere bøvlet for skolerne at sammensætte klasseskemaer. Tværtimod, faktisk.

»Det er blevet noget nemmere, fordi vi godt må lave mellemtimer. Det er ikke noget, vi bestræber os på, for en mellemtime på tre kvarter kan man ikke bruge til meget. Omvendt kan vi heller ikke undgå det helt.

Også Carsten Baun, der for et år skiftede skolelederjobbet i Vemb ud med rorpinden på en af Holstebros store byskoler, Birkelundskolen, ser nogle fordele:

»Det har gjort det lettere, at der er kommet flere aktører på banen - i form af pædagoger i den understøttende undervisning,« siger Carsten Baun.

Lars Eg, der er leder på Mejrup Skole, takserer opgaven med skemalægningen som uændret:

»Men på nogle områder tænker jeg, at det kan være nemmere. Før gik man meget op i, at lærerne ikke havde mellemtimer, og at undervisningen skulle ligge samlet. Nu kan lærerne godt have et modul, hvor de ikke underviser, men hvor de i stedet kan gå til forberedelse. Det letter lidt i skemalægningen. Men man skal selvfølgelig også passe på, at man ikke får delt lærernes dag op i for mange klumper, hvor de går til og fra undervisning og starter op for mange gange - præcist som med eleverne.«

Timetallet er en barriere

Det optimale skoleskema er dog fortsat en utopi, kan Lise Nielsen, der er skoleleder i Skave, skrive under på. Hun har prøvet at sætte sig ned, blæse på alle normer og lægge et skema, hvor eleverne får deres pauser, når de har brug for det, og lærerne de bedste arbejdsbetingelser.

»Jeg stødte hovedet i en mur et par gange. Vi har stadig minimumstimetallet, og det bremser for noget af det. Jeg tænker, at jeg kunne nå de faglige mål på andre og bedre måder, hvis jeg fik lidt mere frie hænder,« siger Lise Nielsen.

Pædagog-hul midt på dagen

Skolelederen i Borbjerg, Martin Lund Faurholt, har lagt læse- og bevægelsesbånd ind om morgenen og midt på dagen, men ellers kører han meget traditionelt med 40 og 45 minutters lektioner. Han ser det gerne anderledes i fremtiden, så der kan skaffes rum for mere fordybende undervisning og ud-af-huset aktiviteter. Der er dog en barriere, som skal forceres først.

»Vores udfordring er, at vi gerne vil have lærere og pædagoger til at arbejde endnu mere sammen, men det lægger skoleskemaet ikke op til, idet pædagogerne i sfo'en møder ind klokken 14 og slutter klokken 17. Det betyder, at den understøttende undervisning kun kan lægges i ydertimerne, og at vi får et hul midt på dagen. Det er ikke altid optimalt. For eleverne kunne det være godt at få pædagogerne med ind også midt på dagen. Heldigvis er vores pædagoger meget fleksible, og vi forsøger også at løse det ved at lave nogle fagdage et par gange om måneden,« fortæller Martin Lund Faurholt.

Han mener dog fortsat, at de pædagogiske hensyn vejer tungest, når klasseskemaerne lægges.

»Det er en fordel at være et lille sted, hvor vi lettere kan bryde skemaet op og overlappe hinanden, hvis vi har gang i et projekt,« mener skoleleder i Borbjerg.