Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Demente trives i hus som nu er lukningstruet

Rie Krabbe advarer kraftigt mod at lukke Havehuset, hvor hendes demente mor har fået et godt liv. Personalet er omsorgsfuld, og 91-årige Edith Krabbe er blevet glad igen. Hun var bange og råbte på naboerne, da hun boede alene. Foto: Johan Gadegaard
Foto: Johan Gadegaard

Demente trives i hus som nu er lukningstruet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rie Krabbe forstår ikke, at kommunen vil lukke plejeboliger til Demente, hvor hendes demente mor har genfundet den livsglæde - som ellers var blevet slukket.

91-årige Edith Krabbe er en lille og smilende kvinde, og hun hilser venligt med et lille varmt håndtryk.

»Siden mor kom i plejebolig her i Vinderup, har hun været så positiv og glad. Havehuset er en perle, og personalet har omsorg og er hjælpsomme. Her har mor fået et nyt hjem,« siger datteren Rie Krabbe.

»Det vil ramme de svageste ældre, hvis kommunen vil lukke dette sted,« påpeger hun.

Morens ophold i Havehuset står i skærende kontrast til, hvordan Edith Krabbe havde det i det sidste halve års tid, hun boede i Nørreparken i Holstebro.

»Efter hun fik alzheimers og blev dement, har hun været bange for at være alene, og hun var ked af det,« siger Rie Krabbe og fortæller, hvordan venlige naboer i rækkehusene forsøgte at hjælpe.

En ung mor med to børn kom ind og beroligede Edith, når hun var bange og råbte om hjælp om natten. En anden nabo fandt Edith udenfor en nat kun iført underkjole, da hun var stået op for at »ordne blomster«.

»Naboerne var fantastiske, men det kan man ikke basere omsorg på. Sådanne forhold kan man ikke byde min mor,« siger Rie Krabbe.

Komfuret i hjemmet blev koblet fra, efter moren havde tændt under en gryde og glemt den. Med stor brandfare.

»Til sidst kunne hun hverken selv komme op af sengen eller selv komme på toilet,« fortæller Rie.

Moren boede i perioder hos en anden datter i Bækmarksbro.

»Hun var ked af det, hver gang hun skulle hjem igen. Mor kunne simpelthen ikke klare at være alene, efter hun var blevet dement,« fortæller datteren.

Angst og ensomhed

I starten af 2015 blev Edith Krabbe godkendt til en plejebolig - men med besked om, at der var lang ventetid.

Familien oplevede ikke meget forståelse fra kommunen, da de påpegede, at moren ikke kunne klare sig i hjemmet.

»Hjemmeplejen spurgte, om de ikke gjorde det godt nok? Selv om de kom fem gange om dagen, kunne de jo ikke hjælpe min mor ud af sin angst og ensomhed,« siger Rie Krabbe.

I maj sidste år kom moren i aflastning og genoptræning på Birkehøj. Da hun kom hjem efter fem uger, havde hun ikke fået det bedre.

»De havde kun opbevaret mor på Birkehøj, og oveni fik hun blærebetændelse. Da kommunen sendte hende hjem, var jeg reelt bange for, at vi ville miste hende,« siger Rie Krabbe.

Både et familiemedlem og en nabo i Nørreparken gjorde politikere opmærksom på den gamle kvindes situation, mens hun fortsat ventede på en plejebolig. Få dage senere blev Edith Krabbe tilbudt en plejebolig i Havestuen, som er en afdeling med ti boliger ved plejecentret Bakkebo i Vinderup.

»Oprindeligt havde vi håbet, at hun fik en plejebolig i Holstebro, fordi det var tættere på. Men når vi har set, hvor godt Edith trives her, så betyder det intet for os at køre hertil fra Holstebro for at besøge hende,« siger svigersønnen Allan Nørgaard.

Husker lidt - og glemmer

Han holder 91-årige Edith Krabbe i hånden, mens hun smiler, snakker og svarer på spørgsmål.

»Det er dejligt at bo her. De er alle så søde og hjælpsomme,« fortæller Edith, som også mindes sin barndom.

»Jeg er født i Ølby ved Struer, og jeg har en søster og en bror,« fortæller Edith, som også kan huske sin fødselsdag.

Til gengæld har hun glemt, at broren og søsteren ikke længere lever. Hun husker heller ikke den sidste tid, inden hun flyttede i Havestuen. Hun snakker aldrig om Nørreparken, hvor hun boede i 60 år.

»Det er hovedet. Det kan ikke mere huske det hele,« siger Edith og bevæger hånden hen foran sin pande.

Hun sidder i kørestol, og hun bevæger sig rundt ved at tage små skridt med fødderne. Hendes egen bolig er indrettet med bord og stole, en seng, skabe, billeder på væggene og familiefotos. Og der er et stort toilet.

Personalet har trænet med Edith Krabbe, så hun nu selv kan komme fra kørestolen og på toilet. Det kunne hun ikke, før hun kom til Havestuen.

Fælles stuer

Stort set hele dagen er den 91-årige kvinde i de fælles stuer, og hun snakker med personalet og med de andre beboere. Der er også fælles køkken og spisestue.

I de fælles stuer er der lænestole, sofaer og borde, hvor de ældre mødes. Malerier på væggene gør det til en hjemlig stue.

På et af malerierne er der en nyhøstet kornmark, hvor negene er sat sammen i rækker, før de skal køres hjem i laden. Det var tidskrævende høstarbejde for 60 år siden.

»Det har jeg lavet masser af gange,« fortæller Edith, mens hun ser på maleriet.

Rie Krabbe og Allan Nørgaard oplever, at Edith altid er glad, siden hun for otte måneders siden flyttede til Bakkehuset.

»Når vi er på besøg, sidder vi altid i de fælles stuer, og så snakker vi også med de andre demente og med deres pårørende. Det er ikke så institutionsagtigt,« siger de.

Parret bor i Holstebro, men om sommeren bor de i kolonihave i Struer, hvor den tidlige fængselsbetjent ofte fisker efter ål.

»En dag havde jeg ål med herud, som blev serveret for beboerne. De lyste op og havde fornøjelse af det,« fortæller Allan Nørgaard.

Frygter lukning

Rie Krabbe og Allan Nørgaard har ingen forståelse for, at kommunen overvejer at lukke Havehuset i forbindelse med de besparelser på cirka 20 millioner kroner, som nu er i høring.

En mulighed er helt at lukke de ti boliger i Havehuset, hvor der bor demente. Et andet forslag er at slå boligerne sammen parvis, så de bliver til større plejeboliger med hver to rum og et køkken.

»Vi kan se, at ældre demente lige præcis trives, som det er indrettet her. Der er korte afstande, så beboerne kan kalde på personalet, uden at der er behov for kaldeanlæg. Andre steder er der typisk lange gange, og beboerne sidder ofte og er ensomme i hver sin plejebolig. De ældre her vil ingen glæde have af at få større boliger,« påpeger Allan Nørgaard.

Parret har skrevet et langt brev til kommunen og politikerne, hvor de fortæller om, hvor godt Edith Krabbe har fået det, efter hun flyttede ind i Havehuset. Og hvordan hun mistrivedes hjemme og om forholdene på Birkehøj.

»Tanken om, at de vil lukke Havehuset, er slet ikke til at holde ud,« tilføjer Rie Krabbe.

De tror slet ikke på, at Edith Krabbe vil trives på samme måde, hvor hun bliver flyttet til en anden plejebolig, hvor demente er blandede med andre.

»De demente risikere at blive isoleret, hvis de andre beboere ikke taler med dem. Så vil mor blive ensom igen. Politikerne bør tage hensyn til de ældre, der ikke mere kan snakke for sig selv,« siger Rie Krabbe, som har en fortid som bogbinder hos Rounborgs Grafiske Hus.