Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


»De når at sige goddag og farvel«

»Jeg er maler af guds nåde og barmhjertig,« siger Gunnar Madsen og klukker af grin, men de besparelser, der er udsigt til på ældreområdet, er ikke just noget skønmaleri, tilføjer han. Foto: Morten Stricker
Foto: Morten Stricker

»De når at sige goddag og farvel«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvorfor er det altid os, der skal spares på, spørger de ældre i plejeboligerne i det centrale Holstebro. De beretter om en i forvejen fortravlet hjemmehjælp, der står til yderligere besparelser.

Hånden stryger til vejrs for at understrege pointen. Den viser alle Gunnar Madsens fem fingre på den ene hånd.

»Fem formidable minutter,« siger 80-årige Gunnar Madsen.

Han smiler imens - fordi det falder ham let - men synes ikke at sagens kerne er spor morsom. Ældreområdet står til at skulle spare 23,5 millioner kroner, og selvom det endnu ikke kan siges, hvordan besparelserne i sidste ende vil påvirke beboerne i plejeboligerne på Asylgade i Holstebro, så kan de nok ikke forvente en forbedret service.

»De når lige at sige goddag og farvel. Det er det,« siger Gunnar Madsen, der får hjælp i fem minutter henholdsvis mandag, onsdag og fredag, mens der er 25 minutters rengøring hver 14. dag.

»...og det er til hele lejligheden,« tilføjer han.

»Det er det forkerte sted at spare, på ældreområdet. Se bare på en gammel mand som mig. I mine sidste 24 år på arbejdsmarkedet arbejdede jeg uden en eneste ledighedsdag, og man kunne godt ønske, at det i højere grad blev påskønnet i dag frem for besparelser.«

Hvad mere kan forlanges?

Ikke langt fra Gunnar Madsen bor Anne Skov på 84 år. To gange dagligt er hun afhængig af hjemmehjælpen, og hun forbløffes hver gang.

»Personalet har så usandsynligt travlt, men de er altid så søde, rare og flinke. Men de har altså for travlt,« lyder Anne Skovs vurdering.

Anne Skov gruer for udsigten til, at omkring 55 personer står til at miste deres job, herunder halvdelen inden for hjemmeplejen:

»Men det forbavser mig ikke. Det er altid de syge og gamle, der skal spares på, selvom vi har knoklet for at skaffe penge til samfundet gennem hele vores liv.«

Hos Gunhild Nielsen lyder de samme toner.

»Hvorfor kan man ikke spare andre steder? Det er altid børn og ældre, der skal stå for,« siger hun.

Gunhild Nielsen er svagtseende, og når hjælpen kommer, så forbløffes hun ikke over travlheden, men derimod venligheden.

»Jeg er meget godt tilfreds med den hjælp, jeg får. Her kommer nogle flinke, unge piger, og de er gode til at spørge, om der er noget ekstra, jeg vil have gjort. Jeg sidder i en god lejlighed, får god mad leveret, og hver måned til den første kommer der penge ind ad døren. Hvad mere kan jeg forlange? Når man som jeg har haft 86 gode år, så skal man være glad for den tid, der er gået godt, for den kommer som bekendt ikke skidt tilbage,« siger Gunhild Nielsen og smiler.

Gunnar Madsen smiler også trods alt. Den tidligere maler og håndværker hos Arla gennem 24 år skal nok klare sig, selvom hans syn kun er på 30 procent.

»Jeg kommer ud af en søskendeflok på ni børn. Jeg skal nok klare mig.«