Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Borgmestre vil have flere penge til at håndtere flygtninge

Det er ikke tom bulder dette opråb. Vi er rigtig meget udfordret,« siger H.C. Østerby. Arkivfoto
Foto: Morten Stricker

Borgmestre vil have flere penge til at håndtere flygtninge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Det er ikke tom bulder. Vi er rigtig meget udfordret,« siger H.C. Østerby om manglende penge til flygtninge. Også i Lemvig og Struer frygter man konsekvenserne.

Alarmen er endnu ikke gået, men de nordvestjyske borgmestre kender vejen hen til den. I mellemtiden regner de på livet løs.

For ligesom størstedelen af deres kolleger i de øvrige danske kommuner efterlyser de flere penge til at finansiere flygtningene. Otte ud af ti borgmestre (58 ud af 98 deltog) svarede i en rundspørge lavet af TV2, at de efterlyser penge af regeringen. Knap halvdelen siger desuden, at pengene til flygtninge vil gå fra velfærden.

I Nordvestjylland tilslutter man sig pengemanglen, ikke mindst i Holstebro hvor borgmester H.C. Østerby (S) erkender, at det går ud over kernevelfærden.

»Det bliver på kernevelfærden, at det kommer til at batte noget, altså på børn-, unge- og ældreområderne, som udgør to tredjedele af vore budgetter. Jeg siger ikke, at man skal have ondt af os, vi kender vores opgave. I de seks år jeg efterhånden har været borgmester, har vi skullet spare to-tre procent om året, og det er ikke anderledes i år, men samtidig skal vi have så finansieringen af flygtninge oveni. Det er ikke tom bulder dette opråb. Vi er rigtig meget udfordret,« siger H.C. Østerby.

Både i Holstebro og på borgmester Erik Flyvholms kontor i Lemvig regnes der i denne tid på, hvordan økonomien tager sig ud om tre år.

»Vores bekymring går mere på, hvordan det ser ud, når disse år er gået. Vi regner på tallene, og de er endnu ikke færdige, men som jeg hører det her og nu, så ligger der ikke nogen økonomisk bombe under fødderne af os,« siger borgmester i Lemvig, Erik Flyvholm (V).

Mens begge borgmestre melder om styr på indsatsen i det forgangne år, ser de især familiesammenføringer som en fremtidig udfordring for økonomien.

Giv os indslusningsløn

Også i Struer sidder borgmester Mads Jakobsen (V) med øjnene stift rettet mod økonomien.

»I 2016 ser det ud til, at vi kan holde skindet på næsen. Men problemet er de år, der kommer efter, når integrationsydelsen udløber, og kommunen overtager den økonomiske forpligtigelse,« siger Mads Jakobsen.

Erfaringerne er nemlig, at det har vist sig vanskeligt at integrere de mange flygtninge på arbejdsmarkedet:

»I gennemsnit er det på landsplan kun omkring 25 procent, der bliver selvforsørgende efter tre år. Det er alt for lidt, og med flere flygtninge risikerer det at lægge et massivt pres på kommunens økonomi,« siger Mads Jakobsen.

»Bliver vi ikke økonomisk kompenceret, så er der kun et sted vi kan tage pengene fra, og det er kernevelfærden.«

Men I kunne vel også blive bedre til at integrere - det er jo kommunens opgave?

»Det ville vi skam også gerne. Men flygtningepolitikken er et nationalt anliggende. Og skal vi kunne gøre det bedre, er vi også nødt til at have nogle flere muligheder for, at det kan lykkedes. Det kunne være en indslusningsløn på arbejdsmarkedet. Det er fint, at vi kan sende folk i praktik med løntilskud, men de bliver ikke fastansat, før det for virksomhederne kan svare sig økonomisk at ansætte dem. Det skal vi turde tale om. Vi har brug for nye redskaber,« siger Mads Jakobsen.