Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Befolkningstallet rasler: For mange flytninger eller for lidt lagengymnastik

Der bliver født alt for få nye poder i Nordvestjylland. Genrefoto
Foto: Evan Amos

Befolkningstallet rasler: For mange flytninger eller for lidt lagengymnastik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der bliver født for få børn til, at vi kan holde folketallet. I Struer og Lemvig burde hver nyfødt blive 153 år for at kunne opretholde folketallet. I Holstebro er det 96 år. Og hvad skal man så gøre i mellemtiden?

Hvis man spørger ti voksne med børn, hvad det største øjeblik i deres liv har været, så vil ni af dem sandsynligvis svare: at blive mor eller far.

Alligevel bliver der født færre og færre børn.

I ni ud af ti danske kommuner blev der i 2014 født så få børn, at tilflytning er den eneste mulighed for at sikre, at indbyggertallet ikke falder, viser en undersøgelse, som er udarbejdet af Kommunernes Landsforenings analyseenhed og udgivet i et samarbejde mellem KL, Realdania og Erhvervs- og Vækstministeriet.

I Holstebro betyder udviklingen, at hver nyfødt burde blive 96 år, hvis ikke folketallet skal falde. Det er omkring 16 år mere end i dag, hvilket der ikke er udsigt til foreløbigt.

Og at det blot ser endnu vanskeligere ud i nabokommunerne er en sølle trøst for borgmester H. C. Østebry (S):

»Vi kan jo se, at det er de store byer med universitetsuddannelser, der har lettest ved at opretholde folketallet,« siger Østerby.

Han har selv »problemet« inde på egen krop, så at sige.

Han er far til tre børn, som alle tre er flyttet til en større by for at få sig en uddannelse.

Og når børnene selv får børn, kommer de nye små indbyggertallet i en anden kommune til gavn:

»Vi kommer aldrig ud over, at vi vil miste en masse unge til fraflytning, fordi de søger mod universitetsbyerne. Der, hvor vi skal blive bedre til at sætte ind, er ved at sikre, at nogle kommer tilbage igen - og så skal vi udvikle vores eget uddannelsesmiljø,« siger Østerby med henvisning til VIA University College i Holstebro, hvor der er omkring 2000 studerende.

»Spørger man mig, så skal vi have bygget flere ungdomsboliger, så flere af de studerende også bosætter sig i Holstebro, finder en kæreste i Holstebro, slår sig ned i Holstebro og får deres børn i Holstebro.«

Bedre markedføring

Selv om problemet er det samme, så er det i omfang langt mere håndterbart i Holstebro end i eksempelvis Lemvig, hvor hver nyfødt borger skal blive 153 år for at holde befolkningstallet stabilt:

»Uha, det vil give os nogle problemer med ældreområdet, hvis vi skal til at regne med borgere op til 153 år,« lyder den umiddelbare reaktion fra formanden for familie- og kulturudvalget i Lemvig Kommune, Henrik Thygesen (V).

Men han drejer hurtigt over i alvoren og fokuserer på, at det er manglen på kvinder i den fødedygtige alder, der er problemet i Lemvig Kommune.

De kvinder, der bor i kommunen, føder nemlig flere børn end gennemsnittet.

»Vi skal dels som kommune selv være god til at løfte de primære tilbud som skoler, børnepasning og andet, der gør det attraktivt at bo her. De ting skal være i orden. Men vi har også brug for, at der på landsplan bliver holdt fast i den udflytningsplan, der sker i øjeblikket, for det er vigtigt med arbejdspladser til begge køn i en kommune som vores. Vi må erkende, at der er mest fokus på job til mændene, og vi mangler kvinde-arbejdspladser. Derfor er det slet ikke godt for en kommune længst mod vest, at regionen for eksempel placerer supersygehuset i Gødstrup. Det rykker kvinde-arbejdspladser væk fra vores område,« siger Henrik Thygesen.

Og så skal Lemvig Kommune selv være bedre til at fortælle de gode historier, som der er mange af efter Henrik Thygesens mening.

»Vi skal være bedre til at fortælle, at her er mulighederne for det gode liv. Boligpriserne er lavere, og det betyder, at man for eksempel kan tage deltidsjob, så der er mere tid til familien, og alligevel have råd til bolig og biler.«

Trøsten i Langhøj

Formanden for børne- og uddannelsesudvalget i Struer Kommune, Steen Jakobsen (V), har om nogen i det kommunale system kunnet konstatere, at antallet af nyfødte i Struer og nærmeste omegn slet ikke er højt nok til at opretholde den nuværende befolkningsmasse.

Der er ledige pladser i de kommunale vuggestuer, og generelt må kommunalbestyrelsen kæmpe med at tilpasse udbuddet til det nuværende behov.

»Men vi skal også være klar med de grundlæggende tilbud, når udviklingen vender,« understreger Steen Jakobsen med optimismen i behold.

Blandt andet på grund af den udvikling, han kan se, hvor han selv har sin dagligdag i Langhøjområdet.

»Her er det helt normalt at få både tre og fire børn,« fortæller han.

Samtidig påpeger Steen Jakobsen nogle positive tendenser i de seneste tal for, hvordan det går med befolkningstallet i Struer Kommune.

Da der fornylig blev gjort status over bosætningsindsatsen, kom der tal på bordet, som viste, at der den 1. januar 2016 var 35 flere indbyggere i Struer Kommune end 1. januar 2015.

En del af den positive udvikling kan tilskrives tilflytning og den seneste modtagelse af asylansøgere og flygtninge.

Men Steen Jakobsen hæfter sig også ved, at børnefamilierne i Struer ligger pænt i statistikken med et gennemsnit på 2,5 børn per familie.

»Vi skal bare være i stand til at tiltrække endnu flere af netop børnefamilierne,« siger han.

Slukkede lys hjælper ikke

Nu er det jo altid lettest at give andre - i dette tilfælde universitetsbyerne og udviklingen - skylden for at stjæle de unge i den fødedygtige alder.

Men spørger man børne- og ungeudvalgsformanden i Holstebro Kommune, Torben Gudiksen (R), har han svært ved at se hvilke tiltag, kommunen selv kan tage på børneområdet for at gøre det mere attraktivt at få flere børn:

»Vi har forsøgt os med længere åbningstider - problemet er bare, at der ikke er nogen reel efterspørgsel på det. Det blev ikke brugt. Ser vi på priserne på børnepasning og kvaliteterne af vores skoler, så mener jeg heller ikke, at det er her problemet skal findes,« siger Gudiksen.

Heller ikke natåben i børnehaver og fritidshjem, der kan give forældrene mere tid til lagengymnastik og dermed mulighed for at »producere« sig ud af problemet, tror Gudiksen på:

»Se hvordan det gik, da vi slukkede gadelyset. Det blev folk jo ikke hjemme i soveværelserne af. De blev bare utilfredse,« griner udvalgsformanden, der i parentes selv har tre børn rendende rundt hjemme i huset.