Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Arbejdsgivere: Bekymrende at få flygtninge finder job

Knap 23 procent af de flytninge, der kom til Holstebro for fire år siden, var i job tre år og tre måneder senere. Det er hverken godt for dem eller for samfundet, mener arbejdsgivere. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Foto: Johan Gadegaard

Arbejdsgivere: Bekymrende at få flygtninge finder job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det bør og skal kunne gøres bedre, når kun 22,9 procent af de flygtninge, som kom til landet for fire år siden, er i job. Det mener arbejdsgivere

Holstebro Kommune klarer sig dårligere end nabokommunerne, når man ser på succesen med at få flygtninge i job. I Holstebro er det nemlig kun 22,9 procent af flygtningene, som er i abejde eller uddannelse godt tre år efter de er kommet til kommunen. De tilsvarende tal er 52 procent i Lemvig, 37,5 procent i Herning og 32,4 procent i Viborg, men også Struer, Skive og Ringkøbing-Skjern kommuner gør det bedre end Hostebro.

»Det er da bekymrende, at Holstebro Kommune ikke ligger højere. Det er både dårligt for flygninge, at de ikke kommer i job, og det er dårligt for samfundet,« siger Jørn Vejgaard, der er formand for Holstebro Industri- og Håndværkerforening.

Han undrer sig ikke mindst, fordi arbejdsløsheden har været lavere end landsgennemsnittet i Nordvestjylland i de senere år.

»Nu må man se at komme i arbejdstøjet og komme op på hesten. Det kan gøres bedre, og det skal gøres bedre, for der er behov for arbejdskraften - og samtididig er der udsigt til endnu større mangel på arbejdskraft i de kommende år,« påpeger Jørn Vejgaard.

Bør være en forklaring

Lars Stampe (S), er formand for Holstebro Kommunes arbejdsmarkedsudvalg, og han erkender, at det ikke er mange, når mindre end hver fjerde flygtning er i arbejde eller uddannelse godt tre år efter, at de er ankommet til kommunen.

»Jeg tror på, at der er en god forklaring på, at tallene ser ud, som de gør,« siger Lars Stampe, som ikke har haft mulighed for at få en nærmere forklaring på tallene fra kommunens jobcenter.

»Generelt satser vi på at finde det rigtige match mellem deres baggrund og uddannelse med en virksomhed. Men det er en lang snak, hvad der er det rigtige at gøre,« siger Lars Stampe og tilføjer:

»En del flygtninge er traumatiserede, og det spiller ind på, hvad der er muligt, så det er ikke så enkelt. Samtidig er vi meget afhængige af, hvilke arbejdspladser der er i kommunen og muligheden for at få flygtninge ind i virksomheder,« siger Lars Stampe.

Samtidig mener han, at nogle i debatten glemmer danskere, som er ledige og på kontanthjælp, mens der er meget fokus på flygtning.

»Vi forsøger at ligestille alle, så vi også har fokus på at få ledige danskere i job,« siger Lars Stampe.

Jørg Vejgaard vuderer, at Holstebro Kommune klarer sig bedre, når det gælder om at få unge fra ledighed og ud på arbejdsmarkedet.

»Jeg har det indtryk, at Holstebro Kommune klarer sig bedre end flere andre, når det gælder om at få unge ud i virksomheder. Men vi skal også have fokus på flygtningene,« siger Jørn Vejgaard.

Det er Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev Agenda, som har opgjort tallene ved at se, hvordan det er gået de flygtninge, som kom til kommunerne i 4. kvartal 2011 og 1. kvartal 2012 - altså for godt fire år siden. Dermed afsluttede de integrationsperioden på tre år - hvor staten giver et ekstra tilskud - for omkring ét år siden. Derefter har Agenda set på, hvor mange der var i beskæftigelse eller uddannelse tre måneder efter, at integrationsperioden var afsluttet - altså i første halvår 2015. Kommunerne har i gennemsnit fået hver 44 flygtninge i det halve år, som tallene er opgjort for.

Det har hverken været muligt at træffe Holstebro kommunes arbejdsmarkedschef Søren Landkildehus eller Helle Bro, som er direktør for området.