Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ældrerådet holder møde: Lær at vise hensyn til demente

Det er ikke let at leve sammen med en dement, og familien er i en form for krise. Det gør dog ofte tingene lettere, hvis man undgår hele tiden at rette på den demente. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Foto: Johan Gadegaard

Ældrerådet holder møde: Lær at vise hensyn til demente

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ældrerådet holder møde, hvor pårørende kan få gode ideer til samlivet med en dement - og lære at vise hensyn.

På næste mandag kan både pårørende og fagpersonale blive klogere, når Holstebro Ældreråd indbyder til et møde om demens - og til en snak om, hvordan man får et godt liv med et dement familiemedlem.

Mette Søndergaard fra Svendborg vil dele ud af sine erfaringer fra de mange år, hun har undervist både pårørende og personale i demens.

»Demens er en svær sygdom - både for de ramte og for de pårørende, som får det tæt ind på livet,« siger Mette Søndergaard, som kommer med sine bud på, hvordan demente får et bedre liv.

»Man bør anerkende det, som den demente siger, også selv om man ved, at det ikke er rigtigt. Det er nemlig hårdt for den demente, hvis han eller hun hele tiden bliver rettet - eller hele tiden bliver sat på plads af den raske samlever,« siger Mette Søndergaard.

Hun nævner et eksempel med en dement, som siger at en bror lige har været der. Selv om det ikke er rigtigt.

»Det er måske fordi, den demente tænker på sin bror. Og så kan man bruge det som en anledning til at snakke om ham,« siger Mette Søndergaard.

Der er dog også demente, som gerne vil rettes.

»Hvis en person har begyndende demens, kan det godt være, at vedkommende gerne vil rettes. Men det kan man sikre sig ved at spørge. Det handler meget om kommunikation,« siger hun.

Generelt mener hun, at pårørende til demente skal vælge deres kampe med omhu.

»Ellers kan det blive et træls samvær. Man kan undgå mange konflikter, hvis man ikke hele tiden retter,« siger Mette Søndergaard, der er uddannet ergoterapeut.

Hun har skrevet bøger om demens, og hun har tidligere undervist på Den Sociale Højskole i Odense.

Tag på ture sammen

På mødet, som foregår i bibliotekssalen 29. februar, vil hun også komme med ideer til ting, som man kan lave sammen med en dement.

»Det kan være en voldsom oplevelse for en dement at være med i Bilka. Til gengæld kan det være en god idé at tage til en håndholdkamp, hvis den demente før har gået til håndbold. Man behøver måske kun være der en en halv time for at få en positiv fælles oplevelse,« siger Mette Søndergaard.

Måske har den demente tidligere holdt af at svømme - men kan ikke længere klare at skifte til badetøj.

»Så kan man vælge at besøge cafeen ved en svømmehal, hvor man ser på andre, der svømmer - og samtidig mærker stemningen,« siger Mette Søndergaard.

Hun konstaterer, at både demente og de pårørende er sårbare og ofte er i en form for krise.

Samtidig er der stor forskel på, om demente selv er klar over, at de er demente eller ej.

»Hvis ikke den demente forstår sin sygdom, kan det udløse en stor frustration, når de får at vide, at de ikke må gå, som de vil,« siger Mette Søndergaard.

Samtidig siger hun, at der ofte mangler viden om, hvor meget demente selv ved om deres sygdom.

»I dag bliver flere så tidligt diagnostiserede, at man har mulighed for at spørge dem. Mange demente har også fornøjelse af at komme på demenscafé, hvor de kan tillade sig sige, at de godt ved, at de vrøvler. Generelt er det godt at snakke om situationen, men der er ingen færdig opskrift,« siger Mette Søndergaard.