Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


62-årige Kristian har boet 15 år på plejehjem

62-årige Kristian Overby Larsen har boet 15 år på Birkehøj. »Jeg får det skidt, hvis der ikke er folk omkring mig,« fortæller han. Foto: Johan Gadegaard
Foto: Johan Gadegaard

62-årige Kristian har boet 15 år på plejehjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

62-årig mand har boet på Birkehøj siden år 2000. Her er han tryg, fordi der er personale, og det er afgørende for, at han har en god hverdag.

Den 62-årige har helt styr på, hvornår han flyttede ind på Birkehøj.

»Det var den 12. november 2000. Jeg har boet her i over 15 år, og jeg vil vil gerne blive boende. Jeg er træt af at skulle flytte til et andet sted.« Sådan siger Kristian Overby Larsen, som torsdag var med til at demonstrere foran Rådhuset.

I forbindelse med besparelser på 20 millioner kroner på ældreområdet er der planer om at lukke de plejeboliger, hvor han bor.

»Sidste år fik jeg malet min bolig, og jeg er glad for at bo her. Jeg kender personalet, og de er hjælpsomme og kan ikke få ros nok,« siger Kristian Overby Larsen.

Han sidder hverken i kørestol eller er dement. Faktisk går han tre-fire ture om dagen.

»Jeg har købt en skridttæller, så jeg ved, at jeg går seks-otte kilometer hver dag,« siger Kristian Overby Larsen, som er en høj og bred mand og også træner i Birkehøjs motionsrum.

Det er altså ikke fysikken, som er årsagen til, at Kristian bor i plejebolig.

»Det er noget psykisk værk. Jeg kom her, fordi jeg fik det skidt. Men nu går det godt her, fordi jeg får noget beroligende, så jeg kan slappe af,« siger Kristian Overby Larsen.

I dag får en mand som Kristian sjældent en plejebolig. Der er ændret meget på kriterierne, og mange flere bliver boende i eget hjem.

For eksempel bor psykisk syge typisk i egen bolig - måske med en støtteperson fra kommunen, som kommer dagligt.

Kristian Overby Larsen er glad for, at han i stedet bor i et plejecenter.

»Jeg skal være et sted, hvor der er folk hele tiden, for så føler jeg mig tryg. Jeg er bange for, at jeg vil få det skidt igen og ikke kunne samle mig sammen, hvis jeg skulle bo alene,« siger Kristian Overby Larsen.

Han kan sagtens sidde to-tre timer i sin bolig og se fjersyn, og han går sine ture alene.

»Men jeg skal vide, at der er nogen, som jeg kan henvende mig til,« siger han.

En dreng voksede op

Kristian Larsen er opvokset på en lille landejendom i Rom med 12 køer og grise og høns.

Han kan huske langt tilbage - helt til dengang han som to-årig faldt i en roemark, brækkede lårbenet og blev indlagt på sygehus i Lemvig. Han har også gode minder fra Rom Skole.

»Men i 7. klasse var jeg skoletræt og jeg kom ud at tjene på en gård,« fortæller Kristian Overby Larsen.

Han har også arbejdet en maskinstation og på fabrik, men allerede som ung kom han på førtidspension.

»Det var fordi jeg ikke havde det så godt psykisk. Jeg ved ikke hvorfor,« fortæller han.

Samtidig med sin pension fortsatte han dog med at arbejde i en slags skånejob - både hos en cykelsmed og som havemand.

»I 14 år var jeg havemand ved »Det grafiske Hus«, indtil de flyttede. Jeg passede mig selv, og det var jeg glad for,« fortæller Kristian Overby Larsen.

I nogle år boede han sammen med en dame.

»Jeg regner med at bo alene resten af mit liv,« fortæller han.

Går til hånde

Kristian sover 12 timer hver nat og står først op ved middagstid.

»Jeg får morgenmad klokken syv, men så går jeg i seng igen. Min medicin gør, at jeg først er klar til at stå op til middag,« fortæller han.

Men han hjælper også personalet på afdelingen, hvor de er i alt otte beboere. Han dækker bord til eftermiddagskaffen og om aftenen.

»Jeg rydder også af bordet efter aftensmaden. Ofte er der kun én på arbejde,« siger Kristian Overby Larsen.

Dagen går især med at gå ture og se fjernsyn.

»Jeg følger med i nyhederne og kan godt lidt »Kurs mod fjerne kyster«. Jeg ser Olsen Banden, hvis der ikke er noget i fjernsynet,« fortæller han.

En gang om ugen spiller han banko, hvor en pedelmedhjælper på Birkehøj kører. Det gør han også, når Kristian skal i banken - eller købe væske til sine E-cigaretter.

»Om sommeren kører vi nogle gange på ture - måske til Hjerl Hede,« siger Kristian Overby Larsen.

De øvrige beboere på Birkehøj er skiftet ud flere gange i løbet af de 15 år.

»Jeg har altid snakket med nogle af de andre - så det er fint,« fortæller han.

Kristians forældre lever ikke længere, men han får besøg af sin bror og sin søster.

»Min søster kommer ofte og er flink til at hjælpe - hun køber blomster til mig,« fortæller Kristian, som holdt juleaften hos sin søstersøn og kone og børn.

Men det er på Birkehøj, at han vil bo.

»Det er mit hjem, og jeg vil jeg gerne blive boende her i mange år,« siger Kristian Overby Larsen.