Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nyt tøj? Nej tak!


Nyt tøj? Nej tak!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Puk Krogsøe forfatter og skolelærer
Morten Stricker
Debat. 
Selvom jeg sikkert i fremtiden kommer til at foretage unødvendige køb af sko og tøj, tror jeg på, at dette år har ændret noget for mig. Jeg rider med på bølgen, hvor det handler om at stoppe spild, frem for at forbruge løs.

En lørdag i marts blev jeg rimelig tilfreds med mig selv, da jeg læste min morgenavis. For en gangs skyld følte jeg, at jeg er med på bølgen fra starten. Jeg læste mig frem til, at Danmark er det land i Norden, som har det største tøjforbrug. Vi danskere køber i gennemsnit 16 kg tøj om året. Det er alligevel en del. I artiklen jeg læste, var der fokus på, hvordan vi overforbruger tøj, og hvordan det belaster vores miljø. Og det var her min selvtilfredshed lyste lidt ekstra. For når kalenderen viser august 17, skulle jeg gerne have købt tæt på 0 kg tøj det forgangne år.

Sidste sommer gik det op for mig, at jeg køber en del tøj og sko, som jeg reelt ikke har brug for. Jeg kunne gå ind i en butik og købe en ny grå T-shirt og rykke den ældre, men udmærkede grå T-shirt, jeg havde i forvejen, tilbage i skabet. Jeg blev træt af mig selv. Opdagede at det ikke gjorde mig lykkeligere, at jeg nu havde to grå, næsten identiske T-shirts i skabet. Derfor tog jeg en rask beslutning om ganske enkelt ikke at købe nyt tøj og nye sko i et år. Ja, du læste rigtigt. Et helt år, tolv måneder, 365 dage. Bevares, jeg har da købt nye strømper, fordi der gik hul i de gamle. Så nogle få gram tøj kan jeg føje til statistikken. Og se, det er jo netop der, jeg vil hen; kun at købe tøj, når jeg har brug for det.

Men det har da været en udfordring at fjerne fokus fra tøjstativer og skohylder. Især i december da kalenderen bugnede med julefrokostaftaler og festivitas. For kunne jeg nu bruge det samme som sidste år? Det plejer jeg jo ikke. Hvad ville folk mon tænke, hvis jeg kom i det samme? Men som en kær kollega formulerede det: "Tror du, nogen vil lægge mærke til det?" Og nej. Indrømmet. Det er måske at have lige lovligt høje tanker om sig selv. Og så gjorde jeg det; brugte min festgarderobe fra året før og årene endnu længere tilbage, fordi jeg kom helt ind bagerst i skabet. Og det med en vis selvtilfredshed.

Nu er foråret her, med spæde grønne skud og forhåbentligt snart vejr til sandaler og tynde jakker. Jeg holder fast, og holder ud. Finder de gamle sandaler frem og hiver jakkerne fra sidste og forrige år frem. Fordi jeg har besluttet mig, og fordi det giver mening. Og selvom jeg sikkert i fremtiden kommer til at foretage unødvendige køb af sko og tøj, tror jeg på, at dette år har ændret noget for mig. Jeg rider med på bølgen, hvor det handler om at stoppe spild, frem for at forbruge løs til gavn for vores miljø og i sidste ende os selv, vores børn og dem der kommer efter. Rider du også med?