Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


SSI: Fordelene opvejer ulemperne

Børn får deres vaccination ad tre omgange. Første gang er de tre måneder, næste gang fem, og sidste skud gives, når de bliver et år.


SSI: Fordelene opvejer ulemperne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er Statens Serum Institut (SSI), der har udviklet den såkaldte DI-Te-Ki-Pol-Hib vaccine, som næsten alle danske børn får.

Det er Statens Serum Institut (SSI), der har udviklet den såkaldte DI-Te-Ki-Pol-Hib vaccine, som næsten alle danske børn får.

Her anerkender direktør Nils Strandberg, at børn risikerer at udvikle aluminiumsallergi i forbindelse med deres børnevaccination.

Risikoen er dog så lille, at fordelene ved vaccinationen klart opvejer den, mener han.

»Der er ikke nogen af os, der ved noget om vacciner, som ikke ville lade vores egne børn vaccinere. Fordelen ved, at man er beskyttet mod eksempelvis stivkrampe, difteri og kighoste, er klart større end ulemperne ved en eventuel aluminiumsallergi. Det kan være vældig generende, men det aftager heldigvis med tiden,« siger han.

Det er for let

Hos den uafhængige forening, Vaccinationsforum, mener formand Else Jensen, at det er for let bare at trække beklagende på skuldrene over for de børn, der bliver ramt af aluminiumsallergi.

»Man laver en kalkule, hvor man accepterer, at nogle få må lide for de manges bedste. Men i stedet for at se sådan på det kunne man jo i stedet tage udfordringen op og udvikle en anden vaccine,« siger hun.

Hun peger på, at den danske vaccine indeholder mere aluminium end i de øvrige lande, vi normalt sammenligner os med. Eksempelvis er der kun den halve mængde i den vaccine, svenske børn modtager, og flere af de danske børn, som er blevet ramt af aluminumsallergi, har efterfølgende fået den svenske vaccine i stedet for.

»Som udgangspunkt har danske forældre ikke et alternativ til den danske vaccine, og det er mit klare indtryk, at sundhedsmyndighederne ikke er meget for at at sætte fokus på de bivirkninger der kan være. Hvis den brede befolkning får en fornemmelse af, at der er de her risici, så kan det jo ende med, at mange ikke vil have deres børn vaccineret,« påpeger Else Jensen.«

Hun understreger, at hun ikke er imod vaccinationer, men at alle bør kunne træffe deres valg på et oplyst grundlag.

Ingen alternativer

Ifølge Nils Strandberg fra Statens Serum Institut er der p.t. ingen alternativer til aluminium i vacciner.

»Aluminium er nødvendig, fordi vaccinerne ellers ikke beskytter godt nok. Og der er ikke noget alternativ, hverken i Danmark eller ude på verdensmarkedet. Alle vacciner af denne type indeholder aluminium, og man har konstateret de samme bivirkninger i form af kløe hos forskellige vacciner med forskelligt indhold af aluminium. Så der er ikke noget, der tyder på, at det ville hjælpe at sænke mængden af aluminium,« fastslår Nils Strandberg.

Selv om børnevaccinen kommer med risiko for bivirkninger, mener Jeanne Duus Johansen, at det i det store perspektiv er det mindste af to onder.

»Folk har aldrig oplevet, hvordan de sygdomme, som vaccinen beskytter mod, er. Det er så længe siden, vi har haft de sygdomme inde på livet, at vi har mistet vores viden om, hvor forfærdelige de er. Men det er sygdomme, som man kan dø eller blive indvaliderede af,« understreger Jeanne Duus Johansen.