Vi bruger cookies!

dagbladet-holstebro-struer.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladet-holstebro-struer.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Agurker i ulveklæder

Gudrun Pedersen i Den røde stol. Foto: Peter Leth-Larsen

Agurker i ulveklæder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hov! Der er en ulv i mit agurkebed! Nu var her ellers lige så fredeligt.

De ferieramte sidder stille og småfrysende i kølige sommerhuse, vrantent bøjet over iPads og yatzy-bægre - eller også er de forlængst hoppet på én af de overbookede sydgående flyvere med kurs mod all inclusive, steghede strande og kølige drinks.

Vi, der bare er på arbejde, har så travlt med at holde skuden flydende, mens de andre er væk, at der ikke er tid til mange unødige pip fra vores side. Men os skal I såmænd ikke tænke på; vi skal nok klare den - agurketid eller ej - og det er jo godt at have noget at lave, når solen ikke gider bestille noget.

Selv landmændene går stilfærdigt omkring, imens de nynner en glad lille høstsang. De fleste af dem er nemlig - i modsætning til alle os, der bare nedstammer fra bønder - faktisk ret tilfredse med det såkaldte sommervejr. Det skulle være godt for afgrøderne, siger de.

Så med baggrund i et lydtæppe bestående af susende blæst, dryppende regn og lavmælte sommerdanskere var sendefladen ryddet og klar til familien ulv, da den pænt lod sig portrætfotografere og videofilme i det vestjyske. Midt i agurketiden var der endelig et emne, som kunne vække nationen. Hele flokken af både ulvehadere og ulveelskere kom i rekordfart op på det yderste af kløerne i forsøget på at svine modstanderne mest effektivt til.

Ulve er farlige for dyrene, de spiser børn, og Danmark er for lille et land til, at der er plads til dem, lyder det fra den ene side. Fake news og ammestuesnak; ulvens tilbagekomst er en berigelse af den danske fauna, lyder det fra den anden. Og på begge sider af ulvehegnet fyger det med ukvemsord: Skydegale idiot, naive romantiker, vrøvlehoved, ignorant ...

Hvis de normalt meget sky ulve hørte bare en brøkdel af råberiet, ville de formentlig dukke nakken og søge tilbage til Tyskland, så hurtigt poterne kunne bære dem.

I modsætning til ulven går en sand politiker ikke i skjul, når råberiet er højest og folkestemningen ved at være godt oppe at koge. Så gælder det om at røre i gryden og sikre sig de saftigste standpunkter.

Nogle er begejstrede: "Vi er meget glade for, at der er kommet ulve til Danmark, og at de har fået unger", siger Enhedslistens miljøordfører, Maria Reumert Gjerding, som kalder ulvemodstanden en "stupid og trættende skræmmekampagne". Alternativet jubler over muligheden for det, partiet kalder et vildere Danmark: "Den danske natur er lidt kedelig, kan man sige. Den vil blive meget mere dynamisk og spændende, hvis vi får flere vilde dyr", siger miljøordfører Christian Poll til det nyopståede ulvelands regionale tv-station, TV Midtvest.

Andre er bekymrede. Dansk Folkepartis miljøordfører, Pia Adelsten, kræver ulvene reguleret, hvilket er pænt dansk for skudt. Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen, siger til Effektivt Landbrug, at hans parti vil se på, hvordan ulvebestanden kan holdes nede. Holdningen ser ud til at have opbakning i hele blå blok samt Socialdemokratiet. Den lille ulvefamilie, som snuser rundt på et hemmeligt sted omkring Ulfborg lige nu, nyder foreløbig godt af Folketingets sommerferie. Men når den er overstået, ser der ud til at være flertal for én eller anden form for væbnet kamp.

Hvis det altså kan lade sig gøre ... For bedst, som debatten buldrer, påpeger EU i al stilfærdighed, at Folketinget ingen magt har til at tillade landmænd eller jægere at skyde ulve, der kommer for tæt på husdyr og huse. Ulven er fredet og kan kun skydes i helt særlige tilfælde og efter forudgående tilladelse.

Bum, sagde det efter den melding - og så blev ulvemodstandernes geværer fluks rettet mod syd. Skal Bruxelles virkelig afgøre det? Må vi ikke engang bestemme, om vi vil skyde vores egne ulve? Nu står verden ikke længere!

Verden står nok lidt endnu - men det er ikke til at komme uden om, at mange dyrearter verden over ikke står ret meget længere. Hvis de skal overleve, skal der fredning til. Det er vældig let at bifalde, når man sidder bag de regnvåde sommervinduer og svømmer hen over en dyreudsendelse med elskelige elefanter, nuttede pandaer og fascinerende tigre. Helt indlysende rigtigt opleves det, hvis man bruger ferien på at "skyde" nogle af "The Big Five" under en fotosafari. Uden dyr som dem ville verden være et fattigere sted.

Det er let at forstå nødvendigheden af, at mennesker i Zimbabwe, Bhutan og andre "eksotiske" lande bør gøre deres yderste for at sikre vilde dyr plads til overlevelse som andet end genbanker bag zoologiske havers hegn. Men når den truede dyreart pludselig føles truende lige der, hvor man selv bor, bliver det hele straks sværere. Og det er den debat, der er blevet temmelig nærværende her i mit vilde, elskede Vestjylland - ligesom den sikkert er det i både Bhutan og Zimbabwe.

Der er ingen enkle svar på spørgsmålet om ulven. Men der er nogle fakta, som både ulvehadere og ulveelskere er nødt til at acceptere, hvis debatten ikke skal ende i et rent rovdyrs-slagsmål.

Er ulven en besværlig "legekammerat" at have på fri pote? Ja. For landmænd med dyrehold er den bestemt ikke nogen rar tilføjelse til områdets dyreliv. Ulve kan finde på at tage får og lam. Derfor er det godt, at der gives erstatning for tabte husdyr og tilskud til ulvehegn.

Er ulven en farlig nabo, som truer vores børn? Nej. Normale ulve er langt mere bange for mennesker end omvendt. Så den imaginære børnehave, som nogle i debattens løb har forestillet sig overfaldet af et ulvekobbel, vil nok skræmme både små og store ulve langt væk alene på grund af støjen. Når det gælder lille Peter eller Rødhætte, som går i skoven på egen hånd, vil det være godt at lære dem, hvordan de kan skræmme ulven væk. Hundeejere gør klogt i at holde deres tamme ulve-efterkommere i snor, for dem kan ulven også finde på at hapse. Men hundene skal jo i forvejen være i snor i skove og på heder, så det går nu nok.

Skal ulven skydes? Ja. Hvis den viser unaturlig adfærd eller mister sin naturlige skyhed. Ellers skal den ikke. Danmark må bære sin del af ansvaret for, at truede dyrearter undgår udryddelse.

Vildtforvaltningsrådet, der består af landbrug, skovbrug, jægere og grønne organisationer, gav for ganske få år siden sin samlede opbakning til en ny forvaltningsplan. Dermed blev Danmark et af de vistnok ret få steder i verden, hvor alle interessenter blev enige om en plan, der handler om, at konflikterne skal fjernes i stedet for ulven.

Planen blev lavet i erkendelsen af, at ulven var ved at flytte hjem til Danmark igen efter 200 års fravær. Med både han- og hunulve i landet er det vel ikke den største overraskelse, at det på et eller andet tidspunkt måtte give bonus - men der er ingen grund til at lave ugennemtænkte love og regler som en panikreaktion over de otte nye ulveunger.

Så - ro på. Det er værd at huske på, at set i forhold til det globale antal af ulve-drab på mennesker, så er langt den større trussel hertillands stadig, også efter ulvens ankomst, "The Small Five". De farligste dyr her i landet er gedehams, hugorm, skovflåt, fjæsing og brandmand. Så pas godt på dem - men klap lige ulven.

Nå. Nu vil jeg slukke for arbejdsdyret og snuppe en flyver langt, langt væk herfra - nærmere bestemt til Norrbottens Län i det nordligste Sverige. Det skal blive herligt at plukke blåbær og kantareller i skoven eller ude på én af de småøer, der ligger inden for både ro- og ulvesvømnings-afstand af fastlandet. Med lidt held får jeg set en elg eller to, og hvis heldet virkelig er ude måske også ulv, bjørn eller jærv.

Men jeg skal nok passe på; det lover jeg. Især på hugormene; skovflåterne skulle vist stadig være borreliafri på de kanter.

Hav en god uge 30 - og husk at vande agurkerne.

Det skyldes, at det - undskyld jeg siger det - er et dødkedeligt sted at være. Forstået på den måde, at der faktisk ikke er ret meget sjovt i Sønderjylland. Det starter med sådan noget græsland i Slesvig-Holsten, og så bliver det landbrugsland op gennem det meste af Sønderjylland. Så det er først, når du kommer op til Midtjylland, at de får det mere udstrakte hede- og skovområde.
Seniorforsker Thomas Secher Jensen, Naturhistorisk Museum i Aarhus, om hvorfor ulvene ikke gider bo i Sydjylland